spot_img

Skibschef vil sætte komplet hangarskibsbesætning i karantæne

Covid-19-udbruddet på det amerikanske hangarskib ”USS Theodore Roosevelt” har bredt sig som en steppebrand. Mere end 100 sømænd er nu konstateret smittede, og situationen er forværret i en sådan grad, at skibschefen beder om hjælp fra land. Det skriver San Francisco Chronicle.

Situationen ombord på det amerikanske hangarskib ”USS Theodore Roosevelt” er gået fra ondt til værre. Mere end 100 besætningsmedlemmer er nu konstateret syge med Covid-19. I sidste uge blev hangarskibet sendt i havn i Guam, efter at adskillige besætningsmedlemmer var testet positive for virussen. Siden da er smittetallet på det nærmeste eksploderet, og ifølge anonyme kilder kan antallet af smittede endda være tættere på 200.

Det har fået skibschefen til at bede om akut hjælp til at få placeret besætningen i karantæne, skriver San Francisco Chronicle tirsdag morgen.

»Dette vil kræve en politisk løsning, men det er det rigtige at gøre. Vi er ikke i krig. Der er ikke noget behov for, at besætningsmedlemmer dør. Hvis vi ikke handler nu, svigter vi vores vigtigste ressource – vores søfolk,« skriver ”USS Theodore Roosevelts” skibschef, kommandør Brett Crozier, i et brev stilet til en række højtstående myndighedspersoner.

Et ekstraordinært tiltag

I brevet beder Brett Crozier om hjælp til at få sat ”USS Theodore Roosevelts” samlede besætning i karantæne i land på øen Guam. De første smittede blev fløjet til Guam forud for skibets ankomst i sidste uge, men siden har sygdommen bredt sig voldsomt. Det er derfor ikke længere muligt at gennemføre social distancering og isolation ombord på hangarskibet, fremgår det af brevet, hvor skibschefen også understreger, at spredningen stadig accelerer.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

Family and Friends of TR,Thank you for your continued support of your Sailors, our ship, and the Navy. The TR Team is…

Posted by USS Theodore Roosevelt on Monday, March 30, 2020

»At fjerne hovedparten af mandskabet fra et deployeret nukleart hangarskib for at isolere dem i to uger kan virke som et ekstraordinært tiltag, men det er en nødvendig risiko. At holde 4.000 unge mænd og kvinder ombord er en unødvendig risiko, og det bryder tilliden hos de søfolk, som vi har i vores varetægt.«

I brevet understreger skibschefen, at han selvfølgelig havde fortsat deployeringen, hvis man havde befundet sig i krigstid.

Læs også: Måske er problemet med fregatten “Niels Juel”, at sejladsen er for kort

»Vi er imidlertid ikke i krig, og vi kan derfor ikke tillade så meget som ét eneste unødvendigt dødsfald som følge af denne pandemi. Der er brug for resolut handling, hvis vi skal agere i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes og flådens retningslinjer og undgå et tragisk udfald.«

Det vides endnu ikke, om Brett Crozier har fået svar på sin forespørgsel.

Europæiske flådestyrker også ramt

Også i Danmark har Covid-19-pandemien givet søfolk anledning til bekymring. Onsdag i sidste uge afsejlede fregatten “Niels Juel” fra Korsør for at tilslutte sig hangarskibsgruppen omkring franske “Charles de Gaulle”, hvilket har affødt en debat om vigtigheden af udsendelsen midt i en corona-pandemi. Sammen skulle skibene ifølge Forsvarskommandoen “forventeligt” deltage i øvelsen Joint Warrior i Skotland.

Læs også: Frygten for sin egen skygge

Som den eneste smitteforebyggende foranstaltning havde besætningen været isoleret i to dage op til sejladsen, og det fik et besætningsmedlem til at kalde det for en “farlig beslutning” at deltage i øvelsen. Forsvarskommandoen kunne dog fortælle, at en række tiltag efterfølgende er implementeret for at mindske smitterisikoen under selve sejladsen. Indtil videre er der da heller ikke meldinger om smittetilfælde på den danske fregat.

Covid-19 har til gengæld ramt andre europæiske flådestyrker. Samme dag som “Niels Juel” satte kursen nordpå fra Korsør, måtte et belgisk skib trække sig fra “Charles de Gaulles” hangarskibsgruppe på grund af et smittetilfælde ombord. Siden har den hollandske flåde måttet trække ubåden “HNLMS Dolfijn” ud af Joint Warrior på grund af otte smittede besætningsmedlemmer.

Andre læste også

Her er nødråbet til ministeren og departementschefen fra piloterne

Abonnement
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og departementschef Pernille Langeberg har mandag den 22. april modtaget et brev fra 30 unge piloter med rubrikken: "Et flyvevåben i afvikling - nødråb fra piloter". Læs brevet her ... 22.04.2024 Emne: Et flyvevåben i afvikling – Nødråb fra piloter Til: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, Forsvarsministeriets Departementschef, Pernille...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer