BLOG: Hvis OLFI ønsker at sætte Forsvarets corona-tiltag under lup, bør OLFI undersøge, om Forsvaret har taget de mulige skridt for at begrænse smitterisikoen ved operationer som udsendelsen af fregatten “Niels Juel”. Det er ikke en praktisk løsning for Søværnet bare at holde op med at løse kritiske opgaver.
Coronavirus har ramt Danmark, og i denne uge førte det til en historie her i OLFI om at Søværnet sender fregatten Niels Juel på mission, samtidig med at resten af samfundet næsten er lukket ned. Den underliggende antydning er, at missionen ikke er vigtig nok til at risikere den smittespredning, som kan finde sted, når 130 personer er samlet på et skib. Jeg synes desværre, at OLFI rammer skævt i forhold til at anskueliggøre, hvorfor det faktisk er vigtigt, at skibet sejler, og derfor vil jeg her gerne problematisere den antagelse, at Forsvaret bare kunne have aflyst missionen.
OLFIs første artikel om historien forklarede misvisende, at der var tale om en øvelsessejlads. Det er ikke tilfældet, og det var heldigvis korrigeret til den opfølgende historie, hvor en virolog var dybt uforstående over for behovet for at gennemføre sejladsen. Den opgave, som fregatten skal udføre, er at beskytte det franske hangarskib “Charles de Gaulle”.
Hangarskibe er centrale militære kapaciteter, som skal beskyttes. Derfor er der altid en gruppe af beskyttelsesskibe med et hangarskib, og “Niels Juel” indgår i denne gruppe i tre uger. Der ligger et større puslespil til grund for opbygningen af hangarskibsgruppen, og når Danmark har givet tilsagn om et bidrag i denne periode, er der nogle andre, som ikke skal gøre det.
Pandemi gør den militære planlægning vanskelig
For de militære planlæggere er det således enormt vanskeligt med en pandemi, som gør de forskellige skibe udsatte for sygdom. Det vil være et kæmpe problem, hvis man i en længere periode ikke kan opstille en rimelig beskyttelse af et hangarskib. Skibet er på samme tid et vitalt militært redskab, et sejlende atomkraftværk og et højprofileret terrormål. Det kræver en god beskyttelse. Vi har i corona-tiden ikke lukket for beskyttelsen af kritisk infrastruktur i samfundet eller ved andre militære installationer, og det er på samme måde, at vi skal forstå det franske hangarskib.
Jeg var i den ene af OLFIs historier citeret med et tweet, hvor jeg kommenterede, at Belgien havde trukket en af deres fregatter fra beskyttelsen af “Charles de Gaulle”, fordi et besætningsmedlem var testet positiv for coronavirus. Det fremgår ikke tydeligt af sammenhængen, men jeg hælder til at mene, at belgierne har truffet en tvivlsom beslutning. Hvis alle nationer trækker deres skibe hjem, så snart et besætningsmedlem bliver testet positiv for corona, så ender vi snart uden nogen operative skibe i Nato. Det er en militært helt uacceptabel situation.
Forsvaret og Nato er således nødt til at finde andre løsninger på problemet med coronavirus. Hvis alliancen skal fortsætte med at fungere, er der visse funktioner, som må opretholdes. Man må finde løsninger, hvor besætningsmedlemmer med symptomer kan blive isoleret og eventuelt evakueret. Samkvem med land bør åbenlyst begrænses, og måske skal man ændre sejlplaner, så besætningsskift udskydes. Det kan betyde, at nogle besætninger skal blive længere til søs, simpelthen fordi man ved, at der ikke er coronavirus ombord. Det kan være bedre med få og langvarige deployeringer end med hyppige skift, og derfor er det virkelige problem med “Niels Juel”s sejlads måske også mest af alt, at den er for kort.
Besætningen på “Niels Juel” tilhører ikke den primære risikogruppe
Endeligt er det værd at huske på, at ingen ombord på “Niels Juel” er i de primære risikogrupper forbundet med coronavirus. Det sikrer aldersprofilen og helbredskravene til Forsvarets medarbejdere. Der er således i udgangspunktet ikke tale om en særligt farlig sygdom for besætningsmedlemmerne. Den egentlige bekymring er mere, hvad der sker, når besætningen kommer hjem igen. Hvis nogen på “Niels Juel” har coronavirus, så vil man ikke være sikker på at være kommet smitten til livs om tre uger, når besætningen går i land. Det problem ville have løst sig selv, hvis sejladsen havde varet i længere tid.
Hvis OLFI ønsker at sætte Forsvarets corona-tiltag under lup, så er det den slags spørgsmål, som bør stilles: Har man taget de mulige skridt for at begrænse smitterisikoen ved operationer? Det er imidlertid ikke en praktisk løsning for Søværnet bare at holde op med at løse kritiske opgaver.
Det er der nok heller ikke nogen, som mener, når det kommer til stykket. Eksempelvis fortsætter Søværnet med at løse farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, miljøbeskyttelse og søredning i både Danmark og Nordatlanten. Det egentlige problem i OLFIs vinkel er, at værdien af “Niels Juel”s mission bliver negligeret. Det bliver fremstillet som en øvelse, som noget der bare kunne aflyses. Det er rigtig ærgerligt, for det viser, at der desværre stadig er misforståelser om, hvad det er for en sikkerhedspolitisk virkelighed, der udspiller sig i området omkring Danmark.
Man kunne jo have testet besætningen for corona inden sejlads. Selvfølgelig med risiko for at finde en enkelt smittet, selv om de ikke er i den primære risikogruppe. Nu tager man så en unødig chance med risiko for at belaste det civilt danske sundhedsvæsen, hvis der er smittede ved hjemkomst. Og det er det, der skal undgås med de tiltag, der lukker Danmark ned. Dette giver Forsvaret et skel til samfundet.
Der er vist ikke tvivl hos nogen om, at Forsvaret skal fortsætte med at løse kritiske opgaver. Det er ligesom også en af hovedårsagerne til, at Forsvaret er sat i verden. Men, man kunne spørge ind til præmissen om, at hangarskibsgruppens sejlads fortsat er en kritisk opgave i disse Corona tider. Det spørgsmål skal dog nok stilles til de franske politikere og/eller forsvar indledningsvis, og ikke til de tilsvarende danske, da deployeringen er en national fransk deployering. Der er ikke noget NATO flag på styrken, og ikke nogen operativ indsættelse i en skarp mission at hænge hatten på.
At sætte lighedstegn i nødvendigheden mellem vores egen nationale opgaveløsning såsom farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, miljøbeskyttelse og søredning i både Danmark og Nordatlanten – og så “Flagwaving”, samtræning m.m. med en anden nation, er derfor nok at strække den vel rigeligt i manges optik. Det er nok meget naturligt, hvis det giver anledning til spørgsmål blandt besætningsmedlemmer og hos OLFI.
Hej Morten.
Der er ikke tale om flagwaving eller samtræning. Det er en operativ opgave at beskytte et hangarskib. Nuvel, besætningen får en masse træning ud af det samtidig, men det er ikke formålet. Det er også klart at der er tale om at score point hos Frankrig når Danmark løser denne opgave, men derfor fanger bordet alligevel når vi har meldt os til. Så er det os der “har vagten” i den periode som vi har lovet.
Mh
Anders
Hej Anders.
Hvis det ikke er flagwaving, at sejle i en fransk hangarskibsgruppe – som ikke er indsat (løser en opgave), så ved jeg ikke hvad det er 🙂
Der kan selvfølgeligt være sket noget på leveringsområdet med missiler, som jeg ikke er vidende om. Men jeg har endnu ikke hørt, at fregatterne rent faktisk er blevet udstyret med standardmissilet. Det fremgår i hvertfald ikke ved en søgning på internettet.
Beskyttelse af et hangarskib et derfor i min optik noget af en overdrivelse, men nok snarere en samtræning, således vi – når vi engang får missilet operativt – kan indgå som et beskyttende element. Det er der ikke noget galt med, men det ændrer ikke rigtigt ved, at opgaveløsningen, som den beskrives, måske klinger lidt hult i besætningen (sådan i disse Corona tider). Hvis man nu bare kaldte det: “Essentiel operativ træning, som bl.a. er forudsætningen for korrekt taktisk anvendelse af de kommende missiler ved indgåelse i en hangarskibsgruppen.” – så tror jeg alle ville være glade. Vi skal naturligvis træne, når muligheden byder sig. Træning med et hangarskib, som en del af styrken, er jo ikke noget, som sker hver dag.
Seize the moment…!
Hej Morten.
Det er et meget dansk syn på flådeoperationer som du giver udtryk for. Vi har en lille flåde, og derfor sender vi ikke fregatterne på patrulje på samme måde som eksempelvis inspektionsskibe. Hos os sejler fregatterne kun når der er en øvelse eller en operation, og derfor skelner vi skarpt mellem de to ting.
Sådan fungerer det ikke i de større flåder som USA, UK eller Frankrig. Der planlægges operative indsættelser år ud i fremtiden på rotationsbasis, sådan at landet altid har nogen afsted. Skibene gennemfører et opkøringsforløb og er derefter operativt indsat i en meget lang periode. Hvor vi skelner mellem øvelser og operationer, skelner de store imellem opkøring og indsættelse. Skibet kan godt deltage i øvelser under den operative indsættelse, men det kan også til enhver tid omdirigeres til en skarp opgave. Og så har større flåder en helt anden forståelse af strategisk afskrækkelse som en skarp opgave (noget som vi er ved at lære i Estland).
Det er derfor forkert at sige at Charles de Gaulle ikke er operativt indsat. Det er bare for tiden indsat i vores område for at sikre franske interesser. Og vi har så givet tilsagn om at bidrage til den operativt indsatte hangarskibsgruppe.
Jeg er enig i dine betragtninger om hvad Danmarks interesser er i denne opgave, og hvis vi havde kendt til coronaepidemien på forhånd, havde vi måske ikke rakt hånden op. Men det er også vigtigt at forstå at det fra et fransk perspektiv er en reel operativ indsættelse, og at man ikke bare uden videre kan trække sig fra det bidrag som man har lovet.
Mh
Anders
Populisten vs. eksperten? Positivt set skal vi takke OLFI for at sætte fokus på en meget aktuel problemstilling, som derefter bliver belyst af nogen, som ved noget om problemet. God journalistik. Strålende besvarelse i dette tilfælde. Spørge-Jørgen er journalistens rigtige navn. MEN, hvis det i stedet er Populisten med egoistiske agendaer, som bevidst ønsker at så tvivl om Forsvarets berettigelse og især ledelsens beslutninger, så har vi et stort problem med OLFI. Fra tid til anden har jeg nogen tvivl. Hvad er OLFI? Spørge-Jørgen eller Populisten?