Måske er problemet med fregatten “Niels Juel”, at sejladsen er for kort

Anders Puck Nielsen er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer. Han har en fortid som bl.a. skibschef i DIANA-klassen og sprogofficer i russisk. Foto: Ernstved

BLOG: Hvis OLFI ønsker at sætte Forsvarets corona-tiltag under lup, bør OLFI undersøge, om Forsvaret har taget de mulige skridt for at begrænse smitterisikoen ved operationer som udsendelsen af fregatten “Niels Juel”. Det er ikke en praktisk løsning for Søværnet bare at holde op med at løse kritiske opgaver.

Coronavirus har ramt Danmark, og i denne uge førte det til en historie her i OLFI om at Søværnet sender fregatten Niels Juel på mission, samtidig med at resten af samfundet næsten er lukket ned. Den underliggende antydning er, at missionen ikke er vigtig nok til at risikere den smittespredning, som kan finde sted, når 130 personer er samlet på et skib. Jeg synes desværre, at OLFI rammer skævt i forhold til at anskueliggøre, hvorfor det faktisk er vigtigt, at skibet sejler, og derfor vil jeg her gerne problematisere den antagelse, at Forsvaret bare kunne have aflyst missionen.

OLFIs første artikel om historien forklarede misvisende, at der var tale om en øvelsessejlads. Det er ikke tilfældet, og det var heldigvis korrigeret til den opfølgende historie, hvor en virolog var dybt uforstående over for behovet for at gennemføre sejladsen. Den opgave, som fregatten skal udføre, er at beskytte det franske hangarskib “Charles de Gaulle”.

Hangarskibe er centrale militære kapaciteter, som skal beskyttes. Derfor er der altid en gruppe af beskyttelsesskibe med et hangarskib, og “Niels Juel” indgår i denne gruppe i tre uger. Der ligger et større puslespil til grund for opbygningen af hangarskibsgruppen, og når Danmark har givet tilsagn om et bidrag i denne periode, er der nogle andre, som ikke skal gøre det.

Pandemi gør den militære planlægning vanskelig

For de militære planlæggere er det således enormt vanskeligt med en pandemi, som gør de forskellige skibe udsatte for sygdom. Det vil være et kæmpe problem, hvis man i en længere periode ikke kan opstille en rimelig beskyttelse af et hangarskib. Skibet er på samme tid et vitalt militært redskab, et sejlende atomkraftværk og et højprofileret terrormål. Det kræver en god beskyttelse. Vi har i corona-tiden ikke lukket for beskyttelsen af kritisk infrastruktur i samfundet eller ved andre militære installationer, og det er på samme måde, at vi skal forstå det franske hangarskib.

Jeg var i den ene af OLFIs historier citeret med et tweet, hvor jeg kommenterede, at Belgien havde trukket en af deres fregatter fra beskyttelsen af “Charles de Gaulle”, fordi et besætningsmedlem var testet positiv for coronavirus. Det fremgår ikke tydeligt af sammenhængen, men jeg hælder til at mene, at belgierne har truffet en tvivlsom beslutning. Hvis alle nationer trækker deres skibe hjem, så snart et besætningsmedlem bliver testet positiv for corona, så ender vi snart uden nogen operative skibe i Nato. Det er en militært helt uacceptabel situation.

Forsvaret og Nato er således nødt til at finde andre løsninger på problemet med coronavirus. Hvis alliancen skal fortsætte med at fungere, er der visse funktioner, som må opretholdes. Man må finde løsninger, hvor besætningsmedlemmer med symptomer kan blive isoleret og eventuelt evakueret. Samkvem med land bør åbenlyst begrænses, og måske skal man ændre sejlplaner, så besætningsskift udskydes. Det kan betyde, at nogle besætninger skal blive længere til søs, simpelthen fordi man ved, at der ikke er coronavirus ombord. Det kan være bedre med få og langvarige deployeringer end med hyppige skift, og derfor er det virkelige problem med “Niels Juel”s sejlads måske også mest af alt, at den er for kort.

Besætningen på “Niels Juel” tilhører ikke den primære risikogruppe

Endeligt er det værd at huske på, at ingen ombord på “Niels Juel” er i de primære risikogrupper forbundet med coronavirus. Det sikrer aldersprofilen og helbredskravene til Forsvarets medarbejdere. Der er således i udgangspunktet ikke tale om en særligt farlig sygdom for besætningsmedlemmerne. Den egentlige bekymring er mere, hvad der sker, når besætningen kommer hjem igen. Hvis nogen på “Niels Juel” har coronavirus, så vil man ikke være sikker på at være kommet smitten til livs om tre uger, når besætningen går i land. Det problem ville have løst sig selv, hvis sejladsen havde varet i længere tid.

Hvis OLFI ønsker at sætte Forsvarets corona-tiltag under lup, så er det den slags spørgsmål, som bør stilles: Har man taget de mulige skridt for at begrænse smitterisikoen ved operationer? Det er imidlertid ikke en praktisk løsning for Søværnet bare at holde op med at løse kritiske opgaver.

Det er der nok heller ikke nogen, som mener, når det kommer til stykket. Eksempelvis fortsætter Søværnet med at løse farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, miljøbeskyttelse og søredning i både Danmark og Nordatlanten. Det egentlige problem i OLFIs vinkel er, at værdien af “Niels Juel”s mission bliver negligeret. Det bliver fremstillet som en øvelse, som noget der bare kunne aflyses. Det er rigtig ærgerligt, for det viser, at der desværre stadig er misforståelser om, hvad det er for en sikkerhedspolitisk virkelighed, der udspiller sig i området omkring Danmark.

Anders Puck Nielsen er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer. Han har en fortid som bl.a. skibschef i DIANA-klassen og sprogofficer i russisk. Foto: Ernstved