Professor i virologi var ”ved at tabe både næse og mund”, da han hørte om udsendelsen i dag af fregatten ”Niel Juel” med 130 mand om bord. Beslutningen risikerer ifølge ham at ramme Forsvaret i nakken og belaste det i forvejen belastede danske sundhedsvæsen yderligere. Belgisk fregat på samme opgave som ”Niels Juel” vendt om pga. corona i besætningen.

Den danske fregat ”Niels Juel” er først og fremmest indsat i en operativ opgave, som har til formål at beskytte det franske hangarskib ”Charles de Gaulle”. Det er den tungestvejende grund til, at Forsvaret i dag har valgt at sende ”Niels Juel” og besætning på øvelse i Skotland, forklarer Forsvarskommandoen i et svar til OLFI.

»Forsvaret skal bidrage til at fremme den maritime sikkerhed og udvikle Forsvarets evne til at indgå i komplekse multinationale sømilitære operationer ved at bidrage til andre NATO-landes nationale flådestyrker, herunder hangarskibsgrupper. Også i situationer som den nuværende med coronavirus-covid-19,« skriver Forsvarskommandoen i et svar, der landede i OLFI’s indbakke en halv time efter udgivelsen af forrige artikel.

Læs også: Midt i corona-pandemi stuver Forsvaret 130 mand sammen på fregat i tre uger 

»Hovedopgaven for den udsendte danske fregat er at bidrage til beskyttelsen af den franskledede hangarskibsgruppe. Der er altså tale om en indsættelse i en operativ opgave, hvor øvelsen Joint Warrior – som det ser ud lige nu – forventeligt indgår.«

Besætning isoleret i 48 timer før afgang

I det skriftlige svar forklarer Forsvarskommandoen hvilke konkrete initiativer, man har taget for at beskytte besætningen mod potentielle smittekilder. Som en af sikkerhedsforanstaltningerne har besætningen ikke haft mulighed for at gå fra borde, siden den mødte ind mandag.

»Derudover iværksættes ekstra tiltag som eksempelvis forstærket rengøring, lukning af fitness-rum, ekstra fokus på hygiejne, ingen personelrotationer, forholdsregler i forbindelse med ombordtagning af forsyninger og indtagelse af måltider m.v.,« skriver Forsvarskommandoen til OLFI.

»Desuden må besætningsmedlemmer ikke komme i direkte kontakt med udefrakommende personer i forbindelse med klargøringen til sejlads, og hvis besætningsmedlemmer udviser symptomer inden afgang, isoleres de straks, og kommer ikke med på sejlads.«

Det er fremgår ikke af Forsvarskommandoens skrivelse, om det har været aktuelt at sende nogen besætningsmedlemmer i land på den baggrund. Til gengæld står det klart, at der ikke bliver givet landlov, når skibet kommer til Skotland.

Professor overrasket over Forsvarets prioritering

Allan Randrup Thomsen er professor i virologi på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Han fortæller, at han »tabte både næse og mund«, da OLFI kontaktede ham for at få hans reaktion på udsendelsen af Niels Juel med fuld besætning onsdag middag.

»Vi har i øjeblikket et samfund, hvor man ikke må samles mere end 10 personer ad gangen i grupper med afstand. Så tager man det antal og ganger op 13 gange og lukker besætningen inde på et skib med meget lidt plads. Jeg føler mig ret overbevist om, at hvis det havde været et byggemarked på ca. samme størrelse, havde man lukket det,« siger Allan Randrup Thomsen.

Tidligere på dagen tweetede det belgiske forsvar, at fregatten Leopold I var på vej i havn igen, fordi et besætningsmedlem var testet positiv for coronavirus. Fregatten skulle ellers have ageret beskyttelse for ”Charles de Gaulle” sammen med ”Niels Juel”. Og det er lige præcis Allan Randrup Thomsens pointe.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Ifølge ham kan der være rimelige militærpolitiske årsager til at gennemføre sejladsen, men Forsvaret tager en chance, som hurtigt kan gå ud over den operative indsættelse.

»Jeg synes, at man skal have en meget, meget god grund til, at det virkelig er nødvendigt at sende den fregat af sted. Man skal huske på, at hvis skibet først bliver ramt af corona, risikerer man meget hurtigt at gøre hele skibet ukampdygtigt, og så er det ikke operativt længere. Jeg kan ikke vurdere den militærpolitiske beslutning i denne sammenhæng. Men set fra et smittemæssigt synspunkt svarer det ikke til de regler, som vi ellers har gældende i samfundet,« siger han.

Ingen udlånsgaster har været isoleret eller testet

Ifølge Forsvarskommandoen sejler “Niels Juel” med en sammensat besætning fra blandede enheder, og man har i den forbindelse ikke ført nærmere kontrol med udlånspersonellets gøren og laden op til påmønstringen.

»Det er korrekt, at der gøres brug af udlånsgaster fra andre enheder i Søværnet, og at de ikke har været isoleret eller testet. Alt det personel, der skal deltage i sejladsen, har modtaget de af Forsvarets Sanitetskommandos udsendte supplerende retningslinjer for nøglepersonel på vagt og beredskab, og blevet anmodet om at sætte sig ind i og efterleve disse,« skriver Forsvarskommandoen.

Retningslinjerne »drejer sig i hovedtræk om en skærpet forpligtelse til at udvise agtpågivenhed i omgang med andre mennesker, i at overholde de almindelige råd for minimering af smittespredning og hygiejne, samt at melde sig syg, hvis man udvikler symptomer på coronavirus-covid-19,« fremgår det af Forsvarskommandoens mail.

Forsvarets ledelse ser ingen uoverensstemmelser mellem udsendelsen af “Niels Juel” og Forsvarets generelle politik om at hjemsende ikke-kritisk personel. Indsættelsen i hangarskibsgruppen og øvelsesaktiviteten i Skotland skal ses som en del af den operative opgaveløsning og af et forhøjet beredskab. Af samme grund falder besætningen ikke i kategorien “ikke-kritisk”:

»Forsvaret opstiller som en væsentlig del af det samlede danske beredskab en række operative enheder på forhøjet beredskab. Den fregat, der udsendes, er i 2020 en del af forsvarets beredskab og indsættes derfor i den konkrete opgave,« lyder det.

Har det med at ramme en i nakken

Professor Allan Randrup Thomsen minder om, at udsendelsen af fregatten risikerer at belaste det civile sundhedsvæsen, hvis først medlemmer af besætningen bliver smittet med covid-19, og sygdommen spreder sig på skibet.

»Hvis nogle bliver så syge, at de skal indlægges, vil det alene øge belastningen på det danske sundhedsvæsen på et tidspunkt, hvor vi så vidt muligt skal undgå det,« forklarer han.

Til gengæld vil det ikke være nødvendigt med en klinisk rengøring af skibet, skulle corona sprede sig om bord. Normalt kan coronavirus alene overleve i tre til fem døgn, og med en almindelig grundig rengøring vil skibet hurtigt kunne tages i brug igen. Det store problem er ifølge virologen mandskabet. Han kommer derfor med en advarsel til Forsvarets ledelse.

»Jeg tror, at der i Forsvarets ledelse er en forestilling om, at det er så vigtigt at holde gang i disse funktioner, at man er villig til at skippe den normale forsigtighed. Sådanne overspringshandlinger har det med at ramme en i nakken. Hvis det først går galt, er man meget hurtigt værre stillet, end hvis man ikke havde sat sådanne tiltag i gang og var sprunget over, hvor gærdet var lavest,« siger Allan Randrup Thomsen.