Politisk censur i Afghanistan-udredningen udfordrer både ansvar og tillid

Det danske kampvognsdetachement A-troop i Helmandprovinsen 2011. Foto: Ronny Benjamin Vossen Rasmussen/Forsvaret

DEBAT. Hvis centrale beslutningstagere får mulighed for at skjule deres rolle i Danmarks Afghanistan-indsats, kan det få konsekvenser for både den demokratiske ansvarlighed og opbakningen til fremtidige militære missioner, skriver Afghanistan-veteran Martin Locht Pedersen.

I den senere tid er det blevet debatteret, at fremtrædende politikere har fået mulighed for at få deres navne censurere i den længe ventede udredning af Danmarks indsats i Afghanistan.

Dermed kan de politikere, der sendte danske soldater i krig, unddrage sig ansvar i offentligheden. Det er blevet beskrevet som både et demokratisk tilbageskridt og kujonagtigt. Det er dog endnu ikke kommet frem, om nogen har benyttet sig af denne mulighed eller har til hensigt at gøre det.

Indlægget fortsætter under henvisningen …

Forsvaret gav ulovlig ordre til åbenmundet kaptajn

”Formålet med udredningen er at vurdere og evaluere Danmarks 20-årige indsats i Afghanistan med henblik på læring til brug for overvejelser om fremtidige freds- og stabiliserings- og genopbygningsindsatser,” som det fremgår af Folketingets hjemmeside.

Spørgsmålet er imidlertid, om dette formål reelt kan opfyldes, hvis centrale aktører anonymiseres.

Hensynet til fremtidens udsendte

Derudover kan muligheden for anonymisering – særligt hvis nogle politikere vælger at benytte den – potentielt skabe et endnu større problem i forhold til fremtidige danske krigsindsatser.

Indlægget fortsætter under henvisningen …

De absolut skamløse

Mange af nutidens Afghanistan-veteraner ønsker indsigt i grundlaget for deres udsendelse og en forståelse af de beslutninger, der ligger bag de eventuelt psykiske og fysiske skader, de har pådraget sig. Men hvad med fremtidens soldater?

Vil de have mod på at trække i trøjen under fjerne himmelstrøg? Vil deres familier, venner og samfundet som helhed bakke op om missioner, hvis det bliver kendt, at politikerne kan unddrage sig ansvar?

Et spørgsmål om tillid

Når man er udsendt, er opbakning afgørende. At kunne træffe svære beslutninger om liv og død – beslutninger som mange i Danmark vanskeligt kan begribe – forudsætter en grundlæggende tillid til, at nogen står bag én. At nogen har ens ryg. Ikke bare ens nærmeste leder, men Danmark som samfund.

Indlægget fortsætter under henvisningen …

Afghanistan-forløbet er uskønt og uværdigt – og på kant med grundloven

Spørgsmålet er derfor ikke alene, hvordan Afghanistan-udredningen skal forstås i lyset af mulige anonymiseringer, men også hvilke konsekvenser det kan få for den tillid, der er nødvendig mellem beslutningstagere, soldater og samfund.

Hvis ansvar udviskes i eftertiden, risikerer man ikke blot at svække muligheden for læring, men også selve grundlaget for fremtidige militære engagementer til gavn for Danmark.

Martin Locht Pedersen var udsendt med ISAF 10 til Helmand.

Ét svar til “Politisk censur i Afghanistan-udredningen udfordrer både ansvar og tillid”

  1. Søren Schnieber

    Hej Martin rigtigt godt spørgsmål!

    Det korte svar er NEJ, Videnskabeligt er vi nok i at undersøgelsen vil være “videnskabelig uredelig” og DIIS vil være modparten i et søgsmål ved domstolene, er mit forsigtige gæt, hvis DIIS vælger udgivelsen og pengene.
    Så man kan afhøre centrale embedsmænd eller blotlægge deres hykleri.
    Lav en Go- fund me page – så smider jeg gerne en hund.

    Med hensyn til fremtiden – er jeg bange for at vi allerede er der hvor den grundlæggende tillid er i kulkælderen.

    Når centrale officerer bortviser folk fra jobbet pga man ikke kan lide det de skriver! (LG Værksteder)

    Når der foregår Social dumping i uniform (Operation Legio)

    Når 270 millioner lønkroner er svaret på den absolut store personaleafvandring.

    Når man siger skyd, skyd, skyd efter droner for herefter at stikke rapporten under gulvtæppet.

    Man har mere travlt med at lege sogneråd’ børnehave skibsbygger end man faktisk har det med at få standset blødninger og få noget kampevne ind i flåden.

    Man sender fregat i skarpe missioner uden at materiellet virker.

    Man laver “blondine trikket” i aktindsigt sager og har en pressepolitik (åbenhed) som selv Putins militærbloggere er undtaget.

    Tillid falder og falder fordi alt skal i ministeriet, ingen tager ansvar, man fløjter admiralens vise, eller viva veel “De binder os på hånd og mund” mens man undlader at fortælle Departentchefen at striiking er sjovt på en fodboldbane, eftertænksomt i et eventyr (kejserens nye klæder: yttringsfrihed) men forholdsvis tåbeligt på chefgangen i HK9

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *