DEBAT. Hvis centrale beslutningstagere får mulighed for at skjule deres rolle i Danmarks Afghanistan-indsats, kan det få konsekvenser for både den demokratiske ansvarlighed og opbakningen til fremtidige militære missioner, skriver Afghanistan-veteran Martin Locht Pedersen.
I den senere tid er det blevet debatteret, at fremtrædende politikere har fået mulighed for at få deres navne censurere i den længe ventede udredning af Danmarks indsats i Afghanistan.
Dermed kan de politikere, der sendte danske soldater i krig, unddrage sig ansvar i offentligheden. Det er blevet beskrevet som både et demokratisk tilbageskridt og kujonagtigt. Det er dog endnu ikke kommet frem, om nogen har benyttet sig af denne mulighed eller har til hensigt at gøre det.
Indlægget fortsætter under henvisningen …
”Formålet med udredningen er at vurdere og evaluere Danmarks 20-årige indsats i Afghanistan med henblik på læring til brug for overvejelser om fremtidige freds- og stabiliserings- og genopbygningsindsatser,” som det fremgår af Folketingets hjemmeside.
Spørgsmålet er imidlertid, om dette formål reelt kan opfyldes, hvis centrale aktører anonymiseres.
Hensynet til fremtidens udsendte
Derudover kan muligheden for anonymisering – særligt hvis nogle politikere vælger at benytte den – potentielt skabe et endnu større problem i forhold til fremtidige danske krigsindsatser.
Indlægget fortsætter under henvisningen …
Mange af nutidens Afghanistan-veteraner ønsker indsigt i grundlaget for deres udsendelse og en forståelse af de beslutninger, der ligger bag de eventuelt psykiske og fysiske skader, de har pådraget sig. Men hvad med fremtidens soldater?
Vil de have mod på at trække i trøjen under fjerne himmelstrøg? Vil deres familier, venner og samfundet som helhed bakke op om missioner, hvis det bliver kendt, at politikerne kan unddrage sig ansvar?
Et spørgsmål om tillid
Når man er udsendt, er opbakning afgørende. At kunne træffe svære beslutninger om liv og død – beslutninger som mange i Danmark vanskeligt kan begribe – forudsætter en grundlæggende tillid til, at nogen står bag én. At nogen har ens ryg. Ikke bare ens nærmeste leder, men Danmark som samfund.
Indlægget fortsætter under henvisningen …
Afghanistan-forløbet er uskønt og uværdigt – og på kant med grundloven
Spørgsmålet er derfor ikke alene, hvordan Afghanistan-udredningen skal forstås i lyset af mulige anonymiseringer, men også hvilke konsekvenser det kan få for den tillid, der er nødvendig mellem beslutningstagere, soldater og samfund.
Hvis ansvar udviskes i eftertiden, risikerer man ikke blot at svække muligheden for læring, men også selve grundlaget for fremtidige militære engagementer til gavn for Danmark.
Martin Locht Pedersen var udsendt med ISAF 10 til Helmand.







