DEBAT. Folketingets beslutning om at lade politikere anonymisere sig selv i Afghanistan-udredningen er et demokratisk tilbageskridt, et svigt af veteranerne og samtidig på kant med grundloven, skriver historieprofessorerne Morten Heiberg og Rasmus Mariager.
Torsdag den 7. maj besluttede Folketingets Præsidium efter et langt og uskønt forløb, at Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) skal anonymisere alle nuværende og tidligere medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn, der ønsker det.
Såvel menige nævnsmedlemmer som ministre er nemlig, som det sig hør og bør, omtalt ved navn i DIIS’ for længst færdigskrevne, men fortsat upublicerede udredning om Danmarks 20-årige militære og civile engagement i Afghanistan.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Afghanistan-udredning var snublende tæt på at blive lukket ned
Det er et demokratisk skred, det er uværdigt, og det er mangel på respekt for de danske soldater, der var udsendt til Afghanistan. Måske er det også grundlovsstridigt.
Det var ellers alvorstunge politikere, der i sommeren 2021 krævede det danske engagement undersøgt. Forhenværende forsvarsminister Søren Gade (V) skrev den 20. august 2021 i Berlingske Tidende, at Danmarks “godt 12.000 udsendte, både de 44 døde, over 200 sårede og alle de uskadte og deres familier, fortjener vores respekt og ubetingede hyldest!”
“En grundsten i et moderne demokrati”
En uge senere fulgte daværende udenrigsordfører og næstformand for Udenrigspolitisk Nævn Michael Aastrup Jensen (V) trop, da han i Jyllands-Posten skrev, at Venstre ikke blot ønskede, men krævede en “uvildig undersøgelse af hele forløbet”. Ifølge Aastrup Jensen var det “en grundsten i et moderne demokrati, at vi fra Folketingets side holder magthaverne ansvarlige for deres handlinger”.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Det var dengang.
I mellemtiden bestilte et enigt folketing minus Nye Borgerlige en uvildig udredning hos DIIS og det er den udredning, der ikke må udkomme ucensureret.
I kommissoriet står der ellers, at forskerne bag udredningen ville få samme adgang til arkiverne, som forskerne bag Krigsudredningen fra 2019 havde fået. Krigsudredningens forskere havde som bekendt refereret til og citeret frit med navns nævnelse fra Udenrigspolitisk Nævn.
Løber fra aftalen
Men den aftale er Folketinget nu løbet fra. Ifølge Berlingske Tidende er det endda ikke tilstrækkeligt blot at fjerne navne på de enkelte politikere, såfremt der er ønske om det. Der skal også “parafraseres hen over citatet, så det ikke helt indlysende fremgår, hvilket navn, der er tale om; hvilket navn, der er pillet ud.”
Vores beslutningstagere vil med andre ord have retten til at skrive sig selv ud af historien. Det er så uskønt og uværdigt, som det kan være.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Afghanistan-udredning var snublende tæt på at blive lukket ned
Men der er mere i det end som så. Juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet har til Frihedsbrevet udtalt, at “ordningen er meget tæt på at være i strid med grundlovens absolutte censurforbud. For vi er i en situation, hvor forskere skal have godkendt, hvad de har skrevet, før det offentliggøres. Det er ikke nogen god løsning.”
Og han fortsætter: “Den videnskabelige ytringsfrihed vejer tungt. Den må ikke begrænses på et usagligt grundlag. Jeg er i tvivl om, hvorvidt aftalen vil være i overensstemmelse med reglerne om ytringsfrihed, når det ikke handler om rigets sikkerhed, men om hvem sagde hvad.”
Slår ring om sig selv
Hvordan er vi kommet hertil, at politikerne løber fra deres løfter til forskere og veteraner og endda er villige til at bevæge sig på kanten af grundloven?
Der har i de senere år været en tendens til, at politikerne slår ring om sig selv i et forsøg på at kontrollere, hvad der siges og skrives om dem. Men DIIS’ rapport er ikke underlødig journalistik eller et forsøg på karaktermord på enkelte politikere.
Det er forskning, der analyserer hver eneste udtalelse i dens historiske kontekst i respekt for politikerne og de soldater, der drog i krig.
Måtte denne respekt blive gengældt af vore folkevalgte politikere.