DEBAT. Politikerne har haft travlt med at tale om materiel, men undgået at tale om det vigtigste – Forsvarets personel. Det kræver bedre vilkår, bedre fysiske rammer og mere attraktive placeringer af tjenestesteder. Vi kan passende starte med en hjemtagelse af Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland.

Forsvaret står over for en genopbygning af hidtil uset omfang. Det indebærer ikke blot en opbygning af nye kapaciteter, men også en grundlæggende omstilling fra det ekspeditionsforsvar, vi kender, til et forsvar med en helt anden tyngde. Selvom denne transformation vil strække sig over mange år – måske endda årtier – er det afgørende at erkende, at genopbygningen handler om langt mere end valg af luftforsvarssystemer.

Hele forsvaret skal ses efter i sømmene. Det gælder alt fra fysiske rammer til arbejdsvilkår og til placering af tjenestesteder. Den vigtigste kapacitet i forsvaret er personellet. Derfor er det afgørende, at vi i den kommende tid diskuterer, hvordan vi skaber et forsvar, der er både tidssvarende og attraktivt for soldaterne.

Der bliver allerede skruet på nogle fine dynamikker, eksempelvis med den nye konstabeluddannelse, hvor der naturligvis ligeledes skal følge en faglært løn, så vi har overensstemmelse mellem uddannelse, faglighed og løn. Det er positivt, at regeringen endelig anerkender behovet for højere løn til forsvarets personel, da dette uden tvivl er en af de vigtigste faktorer for at tiltrække og fastholde personel.

Faciliteter har været »komplet utilstedelige«

Hvad angår tjenestestederne har problemerne med faciliteter og bygningernes tilstand været komplet utilstedelige. Her er der endelig også ved at ske noget, men tempoet skal øges, og vi må aldrig igen lade standarden falde til et niveau, hvor faciliteter og bygninger er i så ringe forfatning, at vores soldater og unge værnepligtige risikerer at udvikle astma på arbejdet.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Længere værnepligt og større optag øger risikoen for flere disciplinarsager

En anden væsentlig faktor, som desværre har fået alt for lidt opmærksomhed, er tjenestestederne og deres geografiske placering. Det burde være en selvfølge, at soldater – ligesom enhver anden faggruppe – vælger deres arbejdsplads ud fra, hvor det rent geografisk er muligt og attraktivt at arbejde. Derfor er det problematisk, at balancen i forsvarets placering af tjenestesteder er blevet skæv.

Hovedstadsområdet har gennem årtiers besparelser været blandt de hårdest ramte. Flyvestation Værløse er lukket, Farum Kaserne er omdannet til boliger, Sandholmlejren fungerer nu som modtagecenter for asylansøgere, og Sjælsmark Kaserne er blevet et udrejsecenter. Jonstruplejren syd for Flyvestation Værløse var tæt på at blive solgt, men salget er tilsyneladende sat i bero. I dag er kun Høvelte Kaserne og Livgardens Kaserne på Gothersgade tilbage i hovedstadsområdet. Resten er forsvundet.

Geografien betyder noget

Alt dette stod på, mens sognerådspolitikken i forsvarsforligskredsen tog fart og jyske folketingspolitikere stolt kunne tage til hjemstavnen med arbejdspladser i hånden, mens tjenestestederne blev lukket flere andre steder. Ser vi på de aktuelle rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, bliver det tydeligt, at tjenestestedernes placering spiller en væsentlig rolle.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Vi må tale om garnisonering, hvis bemandingsudfordringen skal løses

Der er generelt større udfordringer med at rekruttere og fastholde personel på de jyske kaserner – også relativt set. Historisk set var det eksempelvis lettere at rekruttere flymekanikere, da Flyvestation Værløse eksisterede. I dag, hvor flyvestationerne udelukkende er beliggende i Jylland, er netop rekrutteringen af flymekanikere blevet en stor udfordring.

Transportid er afgørende

Hvis der ikke skal etableres nye tjenestesteder i Hovedstadsområdet, bør en hjemtagelse af Sjælsmark Kaserne tages i betragtning som en mulighed for at skabe en bedre balance af tjenesteder. Dens geografiske placering giver et naturligt rekrutteringsgrundlag fra både København, omegnskommunerne og Nordsjælland. Samtidig ligger kasernen tæt på Høvelte og det allerede eksisterende øvelsesterræn ved Høvelte-Sandholm-Sjælsmark.

Selvom kasernen i dag anvendes til andre formål, har den tidligere haft kapacitet til cirka 1.000 soldater – en betydelig udvidelse af forsvarets tilstedeværelse i hovedstadsområdet. En genåbning af Sjælsmark ville ikke blot øge kapaciteten, men også forbedre mulighederne for at rekruttere og fastholde personel, der ønsker at bo tæt på hovedstaden.

Livgardens Kaserne i Høvelte har til sammenligning ikke samme rekrutteringsproblemer, hvilket understreger, at transporttid er en afgørende faktor. Det er én ting at pendle en til to timer hver vej i en kortere periode. Men når der kommer børn og familieliv til, bliver lange transporttider en reel udfordring. Derfor er det nødvendigt at genoprette balancen i Forsvarets geografiske struktur. Selvfølgelig skal der fortsat være kaserner i Jylland, og de arbejdspladser, de skaber i landkommunerne, er også en vigtig overvejelse.

Genopbygningen af Forsvaret handler om kapaciteter. Her er personellet den vigtigste af dem alle. Men når debatten ikke tager højde for, hvad der er vigtigt for at tiltrække nyt personel, slår den politiske indsats fallit. Vi bliver derfor nødt til at snakke om, hvordan vi sikrer et forsvar i balance, hvor personellet kan se en langsigtet karrieremæssig fremtid, der kan harmonere med privat- og familielivet. En hjemtagelse af Sjælsmark Kaserne kan være et første skridt i den retning.

Mikkel Andersen er veteran og formand i FH Hovedstaden, og Michael Høy Nedergaard er fællestillidsrepræsentant for HKKF ved Den Kgl. Livgarde på Garderkasernen i Høvelte Kaserne.