Efter to dage og sammelagt 20 timers retsmøde besluttede Østre Landsret i en kendelse torsdag eftermiddag at løslade FE-chef Lars Findsen. Han har siddet varetægtsfængslet siden 8. december sigtet for at have overtrådt straffelovens § 109 populært kaldet ”landsforræderparagraffen”.
FE-sagen med FE-chef Lars Findsen som den absolutte hovedperson bliver ved med at udvikle sig. Torsdag besluttede Østre Landsret efter to dages og sammenlagt 20 timers retsmøder at løslade Findsen, som har siddet varetægtsfængslet siden 9. december.
Den 4. februar besluttede Københavns Byret at forlænge varetægtsfængslingen med fire uger, og det var denne kendelse, som Lars Findsen gennem sine to advokater havde kæret til landsretten. Sagen er særligt opsigtsvækkende, fordi Lars Findsen og de øvrige mistænkte er sigtet efter en yderst sjældent anvendt paragraf i straffeloven, som bliver kaldt ”landsforræderparagraffen”.
Artiklen fortsætter under billedet …
»Landsretten har fundet, at der er begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1. Landsretten har ikke fundet, at de øvrige betingelser for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, er opfyldt,« hedder det i en pressemeddelelse fra landsretten.
FE-chefen blev anholdt den 8. december i Københavns Lufthavn i en koordineret aktion, hvor tre øvrige nutidige og tidligere medarbejdere fra henholdsvis FE og PET også blev anholdt. Tre blev dengang fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, og to blev varetægtsfængslet i 11 dage. Den ene blev løsladt den 20. december, mens Lars Findsen altså som den eneste har siddet varetægtsfængslet til nu – i alt i 70 døgn.
Sagen går tilbage til august 2020
Sagen handler om lækage af »højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne« og har vakt international opsigt – ikke mindst fordi tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) også er sigtet i sagen efter samme paragraf som Lars Findsen.
Læs også: Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fortæller om sin sigtelse
Hele sagen begyndte i august 2020, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne udsendte en pressemeddelelse, som rettede en alvorlig kritik mod FE’s ledelse for bl.a. at have spioneret mod danske statsborgere og have det, som tilsynet kalder en »uhensigtsmæssig legalitetskultur«. Daværende forsvarsminister Trine Bramsen reagerede ved at hjemsende Lars Findsen og tre øvrige medarbejdere i FE, ligesom den tidligere FE-chef og tidligere departementschef Thomas Ahrenkiel i stedet for en ambassadørpost i Berlin ligeledes blev hjemsendt.
Artiklen fortsætter under billedet …
I de efterfølgende uger dukkede en række opsigtsvækkende historier op i medierne, som fortalte indgående om et yderst hemmeligt efterretningssamarbejde mellem FE og det amerikanske NSA (National Security Agency) om tapning af datakabler under København. Nogle måneder senere nedsatte Folketinget i december 2020 en kommission bestående af tre landsretsdommere til at undersøge de alvorlige anklager mod FE.
Den rapport var klar i december et år senere, og konklusionen var en pure frifindelse af såvel FE som alle de hjemsendte medarbejdere. Men samtidig kom det frem, at PET mistænkte de ovennævnte for at have videregivet højt klassificerede oplysninger til pressen, og at Lars Findsen altså var blevet varetægtsfængslet.
Departementschefer kritiserer regeringens håndtering
Senest har en række tidligere og højt respekterede departementschefer blandet sig debatten og rettet en voldsom kritik mod regeringen for at have håndteret hele sagen yderst kritisabelt. Særligt har det vakt opsigt, at Michael Lunn som tidligere departementschef i Justitsministeriet gennem 20 år og før det med otte år som departementschef i Energiministeriet har taget meget store ord i brug.
I en kronik i Politiken skrev han bl.a. den 11. februar:
»Alderstegne og absolut forhenværende embedsmænd som undertegnede bør af mange grunde afholde sig fra at blande sig i den offentlige debat – ikke mindst når det drejer sig om myndigheder, de selv har haft tilknytning til. Når jeg alligevel bryder denne kloge regel, skyldes det, at de implicerede myndigheders (og regeringens?) behandling af FE-sagen forekommer mig uforståelig, ugennemtænkt og præget af en næsten ubrudt kæde af fejlbeslutninger.«
Siden fulgte andre departementschefer som trop, ligesom tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har kritiseret regeringen for en landsskadelig håndtering af sagen. Kritikken går på, at regeringen tillod Tilsynet med Efterretningstjenesterne at udsende en pressemeddelelse, inden sagen var undersøgt til bunds, hvorved skaden og skandalen var sket.