Frømandskorpsets medarbejdere tager til genmæle i sag om strip

2
Specialoperationsstyrker fra Frømandskorpset springer ud over Lillebælt fra et amerikansk Herkulesfly MC-130J Commando II under øvelsen Night Hawk i 2016. Arkivfoto: U.S. Air Force/Justine Rho

Det var en frømand, som på eget initiativ bestilte en stripper og overrumplede chefen til Specialoperations­kommandoens sommerfest i 2018. Det skriver frømændene selv i en åben skrivelse til DR efter et stormøde på Marinestation Kongsøre tirsdag.

Sagen om striptease til Specialoperationskommandoens sommerfest i 2018 udviklede sig tirsdag efter et stormøde på Marinestation Kongsøre. Det skriver DR. Her var størstedelen af Frømandskorpsets tjenestegørende frømænd samlet for at diskutere den seneste uges medieomtale af sagen. Efter mødet kontaktede frømændene DR, som tirsdag lagde en nyhed på dr.dk med citater fra en udtalelse fra frømændene, som Forsvaret ifølge DR senere vil offentliggøre.

Ifølge de tilstedeværende frømænd har medieomtalen tegnet et skævt billede af den maritime specialoperationsstyrke i offentligheden, som frømændene ikke genkender. Det gælder blandt andet billedet fra sommerfesten i 2018, der viser Frømandskorpsets chef – kommandørkaptajn Jens Birkebæk Bach – som deltager i et stripshow. Men frømændene kan heller ikke genkende kritikken fra deres egen arbejdspladsvurdering i 2019, hvor flere medarbejdere kritiserede ledelsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

20200812 TEASER FKP Strip
Klik på billedet, hvis du vil læse historien om Specialoperationskommandoens sommerfest og dårligt arbejdsmiljø i Frømandskorpset …

»Medarbejderne kan ikke genkende billedet af et korps i forfald. Frømandskorpset er en god arbejdsplads for langt de fleste. Frømandskorpset ønsker at løse sine problemer internt og ikke i pressen og vil fortsætte med at være et særdeles stærkt korps, som Forsvaret kan bruge i sin opgaveløsning til gavn for Danmark,« skriver frømændene.

Stripper overrumplede chefen

De skriver videre, at de ikke genkender kritikken af Frømandskorpsets chef, som på billedet fra sommerfesten har en stripper siddende på sit skød, selv om striptease har været forbudt på Forsvarets tjenestesteder siden 2012. Sagen bliver i øjeblikket efterforsket af Forsvarsministeriets Auditørkorps sammen med en række øvrige forhold omkring Jens Birkebæk Bachs dispositioner som chef for Frømandskorpset. I skrivelsen forklarer frømændene, at chefen ikke på forhånd var vidende om tilstedeværelsen af den pågældende stripper.

»Faktum er, at en medarbejder på eget initiativ havde bestilt og selv betalt for stripperen uden chefens vidende og overrumplet chefen. Medarbejderne anerkender, at det ikke harmonerer med Forsvarets værdier at have strippere på tjenestestederne,« forklarer frømændene.

Artiklen fortsætter under billedet …

20200716 TEASER FKP
Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om dårligt arbejdsmiljø i Frømandskorpset …

Ifølge frømændene anerkender de, at Frømandskorpsets ledelse er i gang med at ‘forbedre samarbejdet og trivslen’, efter den kritiske arbejdspladsvurdering (APV) fra 2019, som OLFI beskrev i midten af juli.

»Medarbejderne anerkender, at en række medarbejdere i en APV fra 2019 udtrykte utilfredshed med den generelle ledelse i og af Frømandskorpset, hvilket primært skyldtes et meget højt arbejdspres og manglende ressourcer«.

Godt, at han ikke stod bag

Generalmajor Peter Boysen er chef for Specialoperationskommandoen, som er Frømandskorpsets foresatte myndighed. DR har spurgt ham, om frømændenes udtalelse frikender Frømandskorpsets chef?

»Jeg er glad for, at han ikke stod bag. Det havde været endnu værre. Problemet er dog, at han ikke greb ind, da det skete. Hans chefansvar ligger der, at når han konstaterer en overtrædelse, så skal han gribe ind med det samme.

Artiklen fortsætter under billedet …

20191111 TEASER FKP Pusling
Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om muligt magtmisbrug i Frømandskorpset …

Jeg ved, at han har fortrudt, at han ikke gjorde det dengang. Det vil han uden tvivl gøre fremadrettet, siger generalmajor Peter Boysen.

Er det ikke usædvanligt, at specialoperationssoldater som frømændene på denne måde udsender en fælles erklæring til offentligheden?

– Jo, det kan man sige. Men der har været en forståelse af, at man ikke siger noget, når en hændelse bliver undersøgt af Auditørkorpset. Det betød en masse medieomtale, uden mulighed for at udtale sig. Jeg tror, at mange i Frømandskorpset ikke kunne finde og kende sig selv i beskrivelserne i mistrivsel i styrken, siger generalmajor Peter Boysen til DR.

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer