Siden 2012 har striptease været forbudt på Forsvarets tjenestesteder. Men i 2018 gik chefen for Frømandskorpset forrest i et stripshow, da Specialoperationskommandoen afviklede sin sommerfest på Marinestation Kongsøre. Korpset er præget af dårligt arbejdsmiljø, og siden november har auditørkorpset haft en endnu igangværende efterforskning rettet mod Frømandskorpsets chef.

Billedet taler for sig selv. Midt på gulvet i det store og åbne klasselokale-lignende rum står en stol. På den sidder en halvskallet mand iført blå t-shirt med en sort dunvest over, og på hans skød sidder en letpåklædt kvinde over skrævs med front mod manden. Hun har et knæ på hver side af hans hofte og sine ankler hvilende på mandens lår.

Hun ser ud til at være det, man bedst kan betragte som ”spændt op til lir”. Hun har sorte lakstøvler på, en ultrakort skotskternet nederdel, bar mave og en sort, nedringet top. Hendes hår er kulsort, og så har hun tatoveringer på venstre arm. Rundt om stoleparret står og sidder 41 mennesker i en rundkreds, hvoraf i hvert fald tre ser ud til at være kvinder. De er alle tjenestegørende i Danmarks specialstyrker, som tæller Jægerkorpset, Frømandskorpset og Siriuspatruljen. Billedet er fra 2018, da Specialoperationskommandoen holdt sommerfest i Frømandskorpsets lokaler på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden.

Billedet er opsigtsvækkende af flere grunde. Tilbage i 2012 besluttede Forsvaret, at det skulle være slut med letpåklædte damer på Forsvarets tjenestesteder. Det ville »ikke længere blive tolereret«, fremgik det af en artikel på forsvaret.dk med omtale af den nye skrivelse fra det daværende Forsvarets Personeltjeneste, som præciserede Forsvarets personalepolitik.

»Vi har konstateret, at der er arrangementer, hvor der indgik strippere eller meget letpåklædte damer på Forsvarets etablissementer. Vi er en offentlig myndighed, og der er et krav om, at vi skal opføre os ordentligt. Hvis vi skal rekruttere bredt blandt alle, så går det ikke med den slags arrangementer,« sagde Henrik Ryberg, som dengang var kommandør og chef for den personelstrategiske afdeling i Forsvarskommandoen.

»Vi vil ikke have det«

I dag har holdningen ikke ændret sig, fortæller oberst Susanne Lund, som er kommunikationschef i Forsvarskommandoen. Hun ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag fra Specialoperationskommandoens sommerfest for to år siden. Men reglerne fra 2012 gælder stadig, understreger hun.

»Vi har en bestemmelse, der siger, at striptease på tjenestestederne ikke harmonerer med ministerområdet som en professionel arbejdsplads. Vi vil ikke have det. Hvis man som chef oplever noget, der kan virke seksuelt eller krænkende, skal man skride ind. Hvis man ikke gør det, er det en konkret individuel vurdering, hvad konsekvensen skal være,« siger hun.

Det fører os hen til endnu en opsigtvækkende detalje ved billedet fra sommeren 2018. For manden på stolen er ikke bare frømand. Han er også chef for Frømandskorpset, kommandørkaptajn og hedder Jens Birkebæk Bach. Til daglig går han under sit frønavn ”Pusling”. OLFI ville gerne have spurgt ham, hvorfor han tog aktiv del i et show med striptease og dermed legitimerede og understøttede en kultur, som havde været bandlyst i Forsvaret siden 2012. Men Jens Birkebæk Bach ønsker ikke at lade sig interviewe af OLFI.

Artiklen fortsætter under billedet …

Generalmajor Peter Boysen er chef for Specialoperationskommandoen og står her i Frømandskorpsets pejsestue på Marinestation Kongsøre og spejder ud over Isefjorden. Arkivfoto: Ernstved

Det gjorde til gengæld generalmajor Peter Boysen, som er – og dengang også var – chef for Specialoperationskommandoen, da OLFI i november interviewede ham om sagen. Efter et besøg hos Frømandskorpset fredag den 8. november, ringede denne signatur om lørdagen til generalmajoren med et par opfølgende spørgsmål. Her forklarede Peter Boysen, at han selv forlod sommerfesten i 2018 lidt efter kl. 20.

Ved du, om der var strip, efter at du forlod sommerfesten i Frømandskorpset?
»Det er jeg i hvert fald ikke orienteret om.«

Hvis der var, er det sket, uden at du har været involveret?
»Det kan jeg garantere dig for!«

Hvis jeg så fortæller dig, at jeg ved, at der var strip. Hvad siger det så?
»Så er jeg nødt til at undersøge sagen, for jeg ved det ikke. Det må jeg gå i gang med, for jeg aner ikke noget om det. Vi har brugt ret meget tid bl.a. på et strategiseminar for at blive enige om, hvilken virksomhedskultur vi har, og hvilke værdier vi går op i. Så det har jeg overhovedet ikke været vidende om, og jeg accepterer det simpelthen ikke.«

Jeg har fået at vide, at ”Pusling” var til stede under det stripshow. Hvis det er korrekt, hvad siger det så om hans ledelse og dømmekraft?
»Det vil jeg meget hellere forholde mig til bagefter, når jeg har talt med ham,« sagde Peter Boysen.

Når uacceptabel adfærd bliver acceptabel

Forsvaret har gennem de seneste år haft et øget fokus på det, der hedder kønskrænkende adfærd (KKA), og i 2019 gennemførte Forsvarsministeriets Personalestyrelse en omfattende undersøgelse. Resultatet var ikke alarmerende, men viste dog, at fire pct. af Forsvarets medarbejdere inden for de seneste 12 måneder havde oplevet kønskrænkende omgangstone eller kultur på arbejdspladsen. Den viste videre, at 1,5 pct. af de ansatte havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med udførelse af arbejdet, og budskabet fra forsvarschef Bjørn Bisserup var efterfølgende ganske klart.

»Der er nultolerance overfor krænkende adfærd i Forsvaret, så nu vil vi bruge resultaterne til at skabe endnu mere fokus på området. Forsvaret skal være en tryg arbejdsplads for alle – uanset køn, etnicitet, seksuel orientering eller andet. Derfor er det vigtigt, at vi klart signalerer overfor medarbejderne, at vi i Forsvaret ikke accepterer krænkelser. Man skal opføre sig ordentligt og have respekt for hinanden,” sagde han i en artikel på forsvaret.dk.

Forsvaret har trukket på en del civile eksperter i arbejdet med at afdække Forsvarets arbejdsmiljø og ændre den før i tiden udbredte mandsdominerede jargon og kultur til et moderne virksomhedsmiljø med fokus på et positivt psykisk arbejdsmiljø med ligestilling og respekt for begge køn. En af dem er Louise Dinesen, som er chefpsykolog i konsulentvirksomheden Hartmanns med speciale i kriserådgivning og arbejdsmiljø. Hun har arbejdet tæt sammen med Forsvarets Center for Arbejdsmiljø og tillige været dybt involveret i arbejdet med #metoo på skuespillerskolen og i Producentforeningen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om dårligt arbejdsmiljø i Frømandskorpset …

Lige som Susanne Lund ønsker hun ikke at kommentere den konkrete sag fra Frømandskorpset. Men hun vil gerne hjælpe med at gøre OLFIs læsere klogere på, hvilke mekanismer der generelt spiller ind, når man arbejder med arbejdsmiljø og oplevelsen af krænkende adfærd. Ifølge Louise Dinesen er det vigtigt at forstå, at grænseoverskridende handlinger har rod i kultur og ikke i onde mennesker, dumme chefer eller et enkelt menneske, som er afviger.

»Langt de fleste problematikker handler om, at der er opstået en kultur, hvor det for en stor gruppe er blevet acceptabelt at gøre noget, som for os andre er grænseoverskridende eller forkert. Alle på en arbejdsplads kan under de forkerte omstændigheder komme til at udføre krænkende aktiviteter. Det sker, hvis enkeltindivider oplever sig nødsaget til det for at opnå magt, status eller anerkendelse. Hvis en chef vil understøtte kulturen eller bevare sin plads i den sociale sammenhæng, kan han strække sig meget langt og måske miste grebet om, hvad der er korrekt at gøre. Det gør ikke chefen til et ondt menneske. Det er i stedet nogle dysfunktionelle mønstre på arbejdspladsen, der pludselig bliver til en vane,« siger Louise Dinesen.

Hun understreger i den forbindelse, at det er godt at få kastet lys over og få frem i det åbne rum – også gennem medierne. Det skyldes vigtigheden af, at ikke bare medarbejderne, men også familier og omverdenen kan stole på, at Forsvaret lever op til sine egne værdier og normer. Således risikerer konsekvenserne af krænkende adfærd og eksempelvis striptease på arbejdspladsen at række langt videre end de berørte medarbejdere og ramme både private og professionelle relationer.

»Samarbejdspartnere og pårørende skal have tillid til Forsvaret, og den tillid kan lide skade, når sådan noget foregår. Vi bliver nødt til at tale om det for at komme det til livs,« siger hun.

Ingen lyst til at gribe ind

Men hvad er det så, der sker, når medarbejdere pludselig finder sig selv som tilskuere til en aktivitet, som de finder grænseoverskridende, og samtidig vælger ikke at gribe ind? Det er ifølge Louise Dinesen en helt naturlig og menneskelig tilbøjelighed ikke at gøre noget. Man bliver det, som Louise Dinesen med et engelsk ord kalder bystander til en problemsituation, som man ikke bryder sig om.

»Jo flere vi er sammen, jo mindre tilbøjelige er vi til at gribe ind over for det grænseoverskridende eller en problemsituation. Det skyldes, at vi så gerne vil være en del af flokken. Vi har en iboende eksklusionsangst. Derfor griber vi ikke ind, selv om vi ved, at det er forkert. Man skal skjule sine følelser og måske se ud som om, at det er sjovt, samtidig med at man har det ubehageligt. Sådanne oplevelser producerer en belastning. Det kan skabe utryghed i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Når de samme mennesker skal i kamp eller ud og redde liv, har de måske ikke de nødvendige betingelser til at udføre opgaven og klare arbejdet, fordi arbejdsmiljøet er utrygt. Så er det alvorligt,« siger Louise Dinesen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om muligt magtmisbrug i Frømandskorpset …

En ting er så, hvordan medarbejderne kan opleve en situation, som overskrider de personlige grænser. Men hvad sker der, hvis chefen går forrest og er den, der sætter barren for den grænseoverskridende adfærd?

»Når chefer er medaktive i forhold til de grænseoverskridende handlinger, er de med til at legitimere, at noget grænseoverskridende kan finde sted. De er med til at sætte standarden for, hvad man kan, bør og må i kulturen. I sådan et tilfælde er chefen med til at udvide grænserne for, hvad der er ok. Man skal huske på, at der sammen med magt kommer en frivillig underkastelse. I underkastelsen ligger der et kæmpe ansvar for den, der har magten – at man som magthaver hele tiden er optaget af at bevare andre menneskers værdighed, fordi der er asymmetri og et ulige magtforhold.«

En stamme, hvor ingen tør sige noget

Forsvaret meldte offentligt ud allerede i 2012, at striptease på Forsvarets tjenestesteder ikke må finde sted. Hvor meget spiller det ind, hvis der alligevel foregår striptease i et ekstremt lukket miljø, hvor det under normale omstændigheder godt kunne foregå, uden at nogen ville finde ud af det?

»Det spiller en kæmpe rolle, fordi ingen tør sige noget. Det er en stamme, der lukker sig om sit eget system. Den kan ligefrem skabe en anden kultur, end vi ser på andre arbejdspladser. I nogle dele af Forsvaret kan det være frygteligt svært at ændre, og den eneste løsning er at håndtere det, løse det og forebygge det kollektivt. Det vil sige en samlet bevægelse, hvor ledelsen selvfølgelig går i front, men gør det sammen med medarbejderne,« siger Louise Dinesen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kommandørkaptajn Jens Birkebæk Bach er chef for Frømandskorpset og står her på stranden ved Isefjorden på Marinestation Kongsøre. Arkivfoto: Ernstved

Så sent som den 16. juli fortalte OLFI, hvordan Frømandskorpset er præget af dårligt arbejdsmiljø, mistrivsel og mistillid. Omkring 25 pct. af medarbejderne har forladt korpset på bare to år, og i en intern arbejdspladsvurdering fra 2019 udtaler omkring en tredjedel af medarbejderne sig i yderst kritiske vendinger om ledelsens håndtering af en række problemstillinger.

»Stemingen er dårlig, og den har aldrig været dårligere. Det er lykkedes at smadre ikke bare kulturen, men også det psykiske arbejdsmiljø,« sagde en aktiv frømand i Frømandskorpset til OLFI i den forbindelse.

Gennem det seneste år har OLFI været i kontakt med en lang række medarbejdere i Frømandskorpset. De oplevede efter sommerfesten i 2018, at Jens Birkebæk Bach var meget optaget af, at eventuelle billeder med strip fra festen skulle slettes. Igen understreger Louise Dinesen, at hun ikke vil forholde sig til den konkrete sag, men alene udtaler sig i generelle termer.

Har det indflydelse på belastningen, hvis man forsøger at dække over en uacceptabel adfærd ved at sige til vidnerne, at eventuelle beviser skal slettes?

»Ja. Man ved, at man har gjort noget, som står i kontrast til, hvad man må og bør gøre. Så laver man en form for selvjustits, som er helt ude over kanten. Mange kan formentlig tænke, at aktiviteten var over grænsen, men de har ikke grebet ind. Man ligner en, der synes, at det er sjovt og morsomt. Men man kan mærke med sig selv, at det er helt forkert. Det er naturligt og nogle socialpsykologiske mekanismer, der går i gang. Når chefer kommer til at gå for langt for at få anerkendelse og blive en del af flokken, sker der det, at andre kommer til at strække sig længere, end de har lyst til, fordi de vil følge lederen. Det er uhensigtsmæssigt. Hvis man så bagefter forsøger at maskere det skete, skal medarbejderne også bære det oven i hatten. Det er nogle meget belastende betingelser at sætte sine ansatte i,« siger Louise Dinesen.

Fik det til at gå væk i en Helvedes fart

I forbindelse med artiklen om dårligt arbejdsmiljø i Frømandskorpset udtalte generalmajor Peter Boysen, at det »helt generelt« er hans oplevelse, at »der ved Frømandskorpset i almindelighed er et godt, positivt og sundt arbejdsmiljø«. Den opfattelse baserer sig ifølge Peter Boysen på hans mange tjenestelige besøg ved Frømandskorpset, men ændrer heller ikke ved, at der har været adresseret forhold forbindelse med arbejdspladsvurderingen i 2019, »der udfordrer arbejdsmiljøet«.

Da OLFI i november interviewede Peter Boysen og spurgte om Jens Birkebæk Bachs deltagelse i showet med striptease, ringede chefen for Specialoperationskommandoen tilbage efter et par timer. Da havde Peter Boysen talt med sin chef for Frømandskorpset om striptease til sommerfesten og samtidig bedt Jens Birkebæk Bach om at aflevere en skriftlig redegørelse inden for et døgn.

»Og det der med stripperen har jeg sagt til ham, at det dur bare ikke. Det ved han også godt, og han har lagt sig fladt ned. Nu får jeg en redegørelse for, hvad der i virkeligheden skete den aften.«

Hvad siger han? Er det korrekt, at han var til stede?
»Ja. Han siger også, at han fik det til at gå væk i en Helvedes fart. Men det skriver han til mig i en redegørelse, og så skal jeg nok sige noget igen, når jeg har det fra ham.«

Læs også: Auditørkorpset går ind i sag om chefen for Frømandskorpset efter OLFIs interview

Men efter den dag har Peter Boysen ikke villet tale med OLFI om strip hos Frømandskorpset. Da Jens Birkebæk Bach søndag den 10. november havde afleveret sin redegørelse til Peter Boysen, førte den til, at Forsvarets ledelse besluttede at sende redegørelsen til Forsvarsministeriets Auditørkorps med henblik på en juridisk vurdering af, om chefen for Frømandskorpset kunne have begået noget strafbart. Af samme årsag har OLFI ventet med denne historie, fordi det var forventningen, at undersøgelsen ville være afsluttet i løbet af nogle uger eller måske et par måneder. Det er nu snart otte måneder siden, og Forsvarsministeriets Auditørkorps forklarede kort før sommerferien til OLFI, at man stadig er i gang med en efterforskning.

Den drejer sig ud over episoden med strip i modstrid med Forsvarets egne bestemmelser også om vennetjenester, modtagelse af gaver og forhold omkring anskaffelsen af motorer til Frømandskorpsets nye hurtigtgående motorbåde. I Forsvarskommandoen bekræfter oberst Susanne Lund, at auditørkorpset stadig efterforsker sagen, og at episoden med striptease til Specialoperationskommandoens sommerfest er en del af efterforskningen.

»Når vi hører om sådan noget, bliver det hele overdraget til auditørkorpset. Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at vi tager det alvorligt,« siger hun.

OLFI har af hensyn til de deltagende medarbejdere i Specialoperationskommandoens sommerfest valgt at sløre dem.