Siden 2012 har striptease været forbudt på Forsvarets tjenestesteder. Men i 2018 gik chefen for Frømandskorpset forrest i et stripshow, da Specialoperationskommandoen afviklede sin sommerfest på Marinestation Kongsøre. Korpset er præget af dårligt arbejdsmiljø, og siden november har auditørkorpset haft en endnu igangværende efterforskning rettet mod Frømandskorpsets chef.

Billedet taler for sig selv. Midt på gulvet i det store og åbne klasselokale-lignende rum står en stol. På den sidder en halvskallet mand iført blå t-shirt med en sort dunvest over, og på hans skød sidder en letpåklædt kvinde over skrævs med front mod manden. Hun har et knæ på hver side af hans hofte og sine ankler hvilende på mandens lår.

Hun ser ud til at være det, man bedst kan betragte som ”spændt op til lir”. Hun har sorte lakstøvler på, en ultrakort skotskternet nederdel, bar mave og en sort, nedringet top. Hendes hår er kulsort, og så har hun tatoveringer på venstre arm. Rundt om stoleparret står og sidder 41 mennesker i en rundkreds, hvoraf i hvert fald tre ser ud til at være kvinder. De er alle tjenestegørende i Danmarks specialstyrker, som tæller Jægerkorpset, Frømandskorpset og Siriuspatruljen. Billedet er fra 2018, da Specialoperationskommandoen holdt sommerfest i Frømandskorpsets lokaler på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden.

Billedet er opsigtsvækkende af flere grunde. Tilbage i 2012 besluttede Forsvaret, at det skulle være slut med letpåklædte damer på Forsvarets tjenestesteder. Det ville »ikke længere blive tolereret«, fremgik det af en artikel på forsvaret.dk med omtale af den nye skrivelse fra det daværende Forsvarets Personeltjeneste, som præciserede Forsvarets personalepolitik.

»Vi har konstateret, at der er arrangementer, hvor der indgik strippere eller meget letpåklædte damer på Forsvarets etablissementer. Vi er en offentlig myndighed, og der er et krav om, at vi skal opføre os ordentligt. Hvis vi skal rekruttere bredt blandt alle, så går det ikke med den slags arrangementer,« sagde Henrik Ryberg, som dengang var kommandør og chef for den personelstrategiske afdeling i Forsvarskommandoen.

»Vi vil ikke have det«

I dag har holdningen ikke ændret sig, fortæller oberst Susanne Lund, som er kommunikationschef i Forsvarskommandoen. Hun ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag fra Specialoperationskommandoens sommerfest for to år siden. Men reglerne fra 2012 gælder stadig, understreger hun.

»Vi har en bestemmelse, der siger, at striptease på tjenestestederne ikke harmonerer med ministerområdet som en professionel arbejdsplads. Vi vil ikke have det. Hvis man som chef oplever noget, der kan virke seksuelt eller krænkende, skal man skride ind. Hvis man ikke gør det, er det en konkret individuel vurdering, hvad konsekvensen skal være,« siger hun.

Det fører os hen til endnu en opsigtvækkende detalje ved billedet fra sommeren 2018. For manden på stolen er ikke bare frømand. Han er også chef for Frømandskorpset, kommandørkaptajn og hedder Jens Birkebæk Bach. Til daglig går han under sit frønavn ”Pusling”. OLFI ville gerne have spurgt ham, hvorfor han tog aktiv del i et show med striptease og dermed legitimerede og understøttede en kultur, som havde været bandlyst i Forsvaret siden 2012. Men Jens Birkebæk Bach ønsker ikke at lade sig interviewe af OLFI.

Artiklen fortsætter under billedet …

Generalmajor Peter Boysen er chef for Specialoperationskommandoen og står her i Frømandskorpsets pejsestue på Marinestation Kongsøre og spejder ud over Isefjorden. Arkivfoto: Ernstved

Det gjorde til gengæld generalmajor Peter Boysen, som er – og dengang også var – chef for Specialoperationskommandoen, da OLFI i november interviewede ham om sagen. Efter et besøg hos Frømandskorpset fredag den 8. november, ringede denne signatur om lørdagen til generalmajoren med et par opfølgende spørgsmål. Her forklarede Peter Boysen, at han selv forlod sommerfesten i 2018 lidt efter kl. 20.

Ved du, om der var strip, efter at du forlod sommerfesten i Frømandskorpset?
»Det er jeg i hvert fald ikke orienteret om.«

Hvis der var, er det sket, uden at du har været involveret?
»Det kan jeg garantere dig for!«

Hvis jeg så fortæller dig, at jeg ved, at der var strip. Hvad siger det så?
»Så er jeg nødt til at undersøge sagen, for jeg ved det ikke. Det må jeg gå i gang med, for jeg aner ikke noget om det. Vi har brugt ret meget tid bl.a. på et strategiseminar for at blive enige om, hvilken virksomhedskultur vi har, og hvilke værdier vi går op i. Så det har jeg overhovedet ikke været vidende om, og jeg accepterer det simpelthen ikke.«

Jeg har fået at vide, at ”Pusling” var til stede under det stripshow. Hvis det er korrekt, hvad siger det så om hans ledelse og dømmekraft?
»Det vil jeg meget hellere forholde mig til bagefter, når jeg har talt med ham,« sagde Peter Boysen.

Når uacceptabel adfærd bliver acceptabel

Forsvaret har gennem de seneste år haft et øget fokus på det, der hedder kønskrænkende adfærd (KKA), og i 2019 gennemførte Forsvarsministeriets Personalestyrelse en omfattende undersøgelse. Resultatet var ikke alarmerende, men viste dog, at fire pct. af Forsvarets medarbejdere inden for de seneste 12 måneder havde oplevet kønskrænkende omgangstone eller kultur på arbejdspladsen. Den viste videre, at 1,5 pct. af de ansatte havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med udførelse af arbejdet, og budskabet fra forsvarschef Bjørn Bisserup var efterfølgende ganske klart.

»Der er nultolerance overfor krænkende adfærd i Forsvaret, så nu vil vi bruge resultaterne til at skabe endnu mere fokus på området. Forsvaret skal være en tryg arbejdsplads for alle – uanset køn, etnicitet, seksuel orientering eller andet. Derfor er det vigtigt, at vi klart signalerer overfor medarbejderne, at vi i Forsvaret ikke accepterer krænkelser. Man skal opføre sig ordentligt og have respekt for hinanden,” sagde han i en artikel på forsvaret.dk.

Forsvaret har trukket på en del civile eksperter i arbejdet med at afdække Forsvarets arbejdsmiljø og ændre den før i tiden udbredte mandsdominerede jargon og kultur til et moderne virksomhedsmiljø med fokus på et positivt psykisk arbejdsmiljø med ligestilling og respekt for begge køn. En af dem er Louise Dinesen, som er chefpsykolog i konsulentvirksomheden Hartmanns med speciale i kriserådgivning og arbejdsmiljø. Hun har arbejdet tæt sammen med Forsvarets Center for Arbejdsmiljø og tillige været dybt involveret i arbejdet med #metoo på skuespillerskolen og i Producentforeningen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om dårligt arbejdsmiljø i Frømandskorpset …

Lige som Susanne Lund ønsker hun ikke at kommentere den konkrete sag fra Frømandskorpset. Men hun vil gerne hjælpe med at gøre OLFIs læsere klogere på, hvilke mekanismer der generelt spiller ind, når man arbejder med arbejdsmiljø og oplevelsen af krænkende adfærd. Ifølge Louise Dinesen er det vigtigt at forstå, at grænseoverskridende handlinger har rod i kultur og ikke i onde mennesker, dumme chefer eller et enkelt menneske, som er afviger.

»Langt de fleste problematikker handler om, at der er opstået en kultur, hvor det for en stor gruppe er blevet acceptabelt at gøre noget, som for os andre er grænseoverskridende eller forkert. Alle på en arbejdsplads kan under de forkerte omstændigheder komme til at udføre krænkende aktiviteter. Det sker, hvis enkeltindivider oplever sig nødsaget til det for at opnå magt, status eller anerkendelse. Hvis en chef vil understøtte kulturen eller bevare sin plads i den sociale sammenhæng, kan han strække sig meget langt og måske miste grebet om, hvad der er korrekt at gøre. Det gør ikke chefen til et ondt menneske. Det er i stedet nogle dysfunktionelle mønstre på arbejdspladsen, der pludselig bliver til en vane,« siger Louise Dinesen.

Hun understreger i den forbindelse, at det er godt at få kastet lys over og få frem i det åbne rum – også gennem medierne. Det skyldes vigtigheden af, at ikke bare medarbejderne, men også familier og omverdenen kan stole på, at Forsvaret lever op til sine egne værdier og normer. Således risikerer konsekvenserne af krænkende adfærd og eksempelvis striptease på arbejdspladsen at række langt videre end de berørte medarbejdere og ramme både private og professionelle relationer.

»Samarbejdspartnere og pårørende skal have tillid til Forsvaret, og den tillid kan lide skade, når sådan noget foregår. Vi bliver nødt til at tale om det for at komme det til livs,« siger hun.

Ingen lyst til at gribe ind

Men hvad er det så, der sker, når medarbejdere pludselig finder sig selv som tilskuere til en aktivitet, som de finder grænseoverskridende, og samtidig vælger ikke at gribe ind? Det er ifølge Louise Dinesen en helt naturlig og menneskelig tilbøjelighed ikke at gøre noget. Man bliver det, som Louise Dinesen med et engelsk ord kalder bystander til en problemsituation, som man ikke bryder sig om.

»Jo flere vi er sammen, jo mindre tilbøjelige er vi til at gribe ind over for det grænseoverskridende eller en problemsituation. Det skyldes, at vi så gerne vil være en del af flokken. Vi har en iboende eksklusionsangst. Derfor griber vi ikke ind, selv om vi ved, at det er forkert. Man skal skjule sine følelser og måske se ud som om, at det er sjovt, samtidig med at man har det ubehageligt. Sådanne oplevelser producerer en belastning. Det kan skabe utryghed i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Når de samme mennesker skal i kamp eller ud og redde liv, har de måske ikke de nødvendige betingelser til at udføre opgaven og klare arbejdet, fordi arbejdsmiljøet er utrygt. Så er det alvorligt,« siger Louise Dinesen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om muligt magtmisbrug i Frømandskorpset …

En ting er så, hvordan medarbejderne kan opleve en situation, som overskrider de personlige grænser. Men hvad sker der, hvis chefen går forrest og er den, der sætter barren for den grænseoverskridende adfærd?

»Når chefer er medaktive i forhold til de grænseoverskridende handlinger, er de med til at legitimere, at noget grænseoverskridende kan finde sted. De er med til at sætte standarden for, hvad man kan, bør og må i kulturen. I sådan et tilfælde er chefen med til at udvide grænserne for, hvad der er ok. Man skal huske på, at der sammen med magt kommer en frivillig underkastelse. I underkastelsen ligger der et kæmpe ansvar for den, der har magten – at man som magthaver hele tiden er optaget af at bevare andre menneskers værdighed, fordi der er asymmetri og et ulige magtforhold.«

En stamme, hvor ingen tør sige noget

Forsvaret meldte offentligt ud allerede i 2012, at striptease på Forsvarets tjenestesteder ikke må finde sted. Hvor meget spiller det ind, hvis der alligevel foregår striptease i et ekstremt lukket miljø, hvor det under normale omstændigheder godt kunne foregå, uden at nogen ville finde ud af det?

»Det spiller en kæmpe rolle, fordi ingen tør sige noget. Det er en stamme, der lukker sig om sit eget system. Den kan ligefrem skabe en anden kultur, end vi ser på andre arbejdspladser. I nogle dele af Forsvaret kan det være frygteligt svært at ændre, og den eneste løsning er at håndtere det, løse det og forebygge det kollektivt. Det vil sige en samlet bevægelse, hvor ledelsen selvfølgelig går i front, men gør det sammen med medarbejderne,« siger Louise Dinesen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kommandørkaptajn Jens Birkebæk Bach er chef for Frømandskorpset og står her på stranden ved Isefjorden på Marinestation Kongsøre. Arkivfoto: Ernstved

Så sent som den 16. juli fortalte OLFI, hvordan Frømandskorpset er præget af dårligt arbejdsmiljø, mistrivsel og mistillid. Omkring 25 pct. af medarbejderne har forladt korpset på bare to år, og i en intern arbejdspladsvurdering fra 2019 udtaler omkring en tredjedel af medarbejderne sig i yderst kritiske vendinger om ledelsens håndtering af en række problemstillinger.

»Stemingen er dårlig, og den har aldrig været dårligere. Det er lykkedes at smadre ikke bare kulturen, men også det psykiske arbejdsmiljø,« sagde en aktiv frømand i Frømandskorpset til OLFI i den forbindelse.

Gennem det seneste år har OLFI været i kontakt med en lang række medarbejdere i Frømandskorpset. De oplevede efter sommerfesten i 2018, at Jens Birkebæk Bach var meget optaget af, at eventuelle billeder med strip fra festen skulle slettes. Igen understreger Louise Dinesen, at hun ikke vil forholde sig til den konkrete sag, men alene udtaler sig i generelle termer.

Har det indflydelse på belastningen, hvis man forsøger at dække over en uacceptabel adfærd ved at sige til vidnerne, at eventuelle beviser skal slettes?

»Ja. Man ved, at man har gjort noget, som står i kontrast til, hvad man må og bør gøre. Så laver man en form for selvjustits, som er helt ude over kanten. Mange kan formentlig tænke, at aktiviteten var over grænsen, men de har ikke grebet ind. Man ligner en, der synes, at det er sjovt og morsomt. Men man kan mærke med sig selv, at det er helt forkert. Det er naturligt og nogle socialpsykologiske mekanismer, der går i gang. Når chefer kommer til at gå for langt for at få anerkendelse og blive en del af flokken, sker der det, at andre kommer til at strække sig længere, end de har lyst til, fordi de vil følge lederen. Det er uhensigtsmæssigt. Hvis man så bagefter forsøger at maskere det skete, skal medarbejderne også bære det oven i hatten. Det er nogle meget belastende betingelser at sætte sine ansatte i,« siger Louise Dinesen.

Fik det til at gå væk i en Helvedes fart

I forbindelse med artiklen om dårligt arbejdsmiljø i Frømandskorpset udtalte generalmajor Peter Boysen, at det »helt generelt« er hans oplevelse, at »der ved Frømandskorpset i almindelighed er et godt, positivt og sundt arbejdsmiljø«. Den opfattelse baserer sig ifølge Peter Boysen på hans mange tjenestelige besøg ved Frømandskorpset, men ændrer heller ikke ved, at der har været adresseret forhold forbindelse med arbejdspladsvurderingen i 2019, »der udfordrer arbejdsmiljøet«.

Da OLFI i november interviewede Peter Boysen og spurgte om Jens Birkebæk Bachs deltagelse i showet med striptease, ringede chefen for Specialoperationskommandoen tilbage efter et par timer. Da havde Peter Boysen talt med sin chef for Frømandskorpset om striptease til sommerfesten og samtidig bedt Jens Birkebæk Bach om at aflevere en skriftlig redegørelse inden for et døgn.

»Og det der med stripperen har jeg sagt til ham, at det dur bare ikke. Det ved han også godt, og han har lagt sig fladt ned. Nu får jeg en redegørelse for, hvad der i virkeligheden skete den aften.«

Hvad siger han? Er det korrekt, at han var til stede?
»Ja. Han siger også, at han fik det til at gå væk i en Helvedes fart. Men det skriver han til mig i en redegørelse, og så skal jeg nok sige noget igen, når jeg har det fra ham.«

Læs også: Auditørkorpset går ind i sag om chefen for Frømandskorpset efter OLFIs interview

Men efter den dag har Peter Boysen ikke villet tale med OLFI om strip hos Frømandskorpset. Da Jens Birkebæk Bach søndag den 10. november havde afleveret sin redegørelse til Peter Boysen, førte den til, at Forsvarets ledelse besluttede at sende redegørelsen til Forsvarsministeriets Auditørkorps med henblik på en juridisk vurdering af, om chefen for Frømandskorpset kunne have begået noget strafbart. Af samme årsag har OLFI ventet med denne historie, fordi det var forventningen, at undersøgelsen ville være afsluttet i løbet af nogle uger eller måske et par måneder. Det er nu snart otte måneder siden, og Forsvarsministeriets Auditørkorps forklarede kort før sommerferien til OLFI, at man stadig er i gang med en efterforskning.

Den drejer sig ud over episoden med strip i modstrid med Forsvarets egne bestemmelser også om vennetjenester, modtagelse af gaver og forhold omkring anskaffelsen af motorer til Frømandskorpsets nye hurtigtgående motorbåde. I Forsvarskommandoen bekræfter oberst Susanne Lund, at auditørkorpset stadig efterforsker sagen, og at episoden med striptease til Specialoperationskommandoens sommerfest er en del af efterforskningen.

»Når vi hører om sådan noget, bliver det hele overdraget til auditørkorpset. Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at vi tager det alvorligt,« siger hun.

OLFI har af hensyn til de deltagende medarbejdere i Specialoperationskommandoens sommerfest valgt at sløre dem.

Kommentarer

16 KOMMENTARER

  1. En generel kommentar – Et bon mot ikke det samme som et motto, dernæst syntes jeg alle bør læse nedenstående rapport om Kaptajn Simson og Oberst Henricsson fra Nordbat 2 – og med fuld respekt for folk der har været i Afghanistan, så er der ingen der, der har stået overfor en hel bataljon veluddannede regulære soldater med tungt materiel.:

    Strax efter att den hade utplacerats till Bosnien i december 1993 befann sig Nordbat 2 sig i sitt första allvarliga fientliga möte. En svensk platon skickades för att befria ett kanadensiskt företag som ställde säkerhet för en mestadels övergiven sjukhusförening i ett avlägset område. Så snart kanadensarna lämnade, kom en kroatisk enhet av bataljonstorlek upp och brytade snabbt den enda vägen som ledde till sammansättningen, vilket garanterade att svenskarna inte kunde få förstärkningar.

    Sedan utfärdade de ett ultimatum: lämna över de tre muslimska sjuksköterskorna, så lämnar vi dig i fred. Den svenska pelotledaren, kapten Stewe Simson, radiode bataljonskommando, och fick höra att det var hans uppmaning att göra, eftersom han var den som var ansvarig på platsen. Kapten Simson vägrade att lämna över sjuksköterskorna och beordrade i stället sina män att förbereda sig för strid.

    Kapten Simson insåg mycket överträffat och överträffat att det var orealistiskt att förvänta sig att hans enhet skulle överleva ett fullständigt attack. Ändå var han fast besluten att inte ge upp. Kroaterna började avfyra mortelrundor, men svenskarna höll sina positioner. Efter några timmar utfärdade kroaterna ett nytt ultimatum: sjuksköterskorna kunde stanna om kroaterna fick fri passage till föreningen. Återigen vägrade kapten Simson. Situationen förblev anspänd under hela natten, med svenskarna som upprätthöll full strid beredskap. På morgonen förhandlade kroaterna med svenskarna och gick så småningom bort och tappade tyst sina ultimatum. Nordbat 2 hade visat beslutsamhet även inför hopplösa odds, och uppnådde en strategiskt viktig seger till följd av ett beslut som fattats av en pelotchefen.

    Andra incidenter följde. När Nordbat 2 avfyrades skjuts ofta tillbaka, imot FN: s engagemangsregler. Överste Henricsson klargjorde att han inte skulle respektera regler och förordningar som hotade att hindra honom från att uppnå sina uppdragsmål. När hans egen regering försökte töja honom, sa han helt enkelt till sin radiooperatör att låtsas att länken var nere tills han hade et fait de compli att presentera för Stockholm

  2. For det første er et bon mot ikke det samme som et motto, dernæst syntes jeg du skal læse nedenstående rapport om Kaptajn Simson og Oberst Henricsson fra Nordbat 2 – og med fuld respekt for folk der har været i Afghanistan, så er der ingen der, der har stået overfor en hel bataljon veluddannede regulære soldater med tungt materiel.:

    Strax efter att den hade utplacerats till Bosnien i december 1993 befann sig Nordbat 2 sig i sitt första allvarliga fientliga möte. En svensk platon skickades för att befria ett kanadensiskt företag som ställde säkerhet för en mestadels övergiven sjukhusförening i ett avlägset område. Så snart kanadensarna lämnade, kom en kroatisk enhet av bataljonstorlek upp och brytade snabbt den enda vägen som ledde till sammansättningen, vilket garanterade att svenskarna inte kunde få förstärkningar.

    Sedan utfärdade de ett ultimatum: lämna över de tre muslimska sjuksköterskorna, så lämnar vi dig i fred. Den svenska pelotledaren, kapten Stewe Simson, radiode bataljonskommando, och fick höra att det var hans uppmaning att göra, eftersom han var den som var ansvarig på platsen. Kapten Simson vägrade att lämna över sjuksköterskorna och beordrade i stället sina män att förbereda sig för strid.

    Kapten Simson insåg mycket överträffat och överträffat att det var orealistiskt att förvänta sig att hans enhet skulle överleva ett fullständigt attack. Ändå var han fast besluten att inte ge upp. Kroaterna började avfyra mortelrundor, men svenskarna höll sina positioner. Efter några timmar utfärdade kroaterna ett nytt ultimatum: sjuksköterskorna kunde stanna om kroaterna fick fri passage till föreningen. Återigen vägrade kapten Simson. Situationen förblev anspänd under hela natten, med svenskarna som upprätthöll full strid beredskap. På morgonen förhandlade kroaterna med svenskarna och gick så småningom bort och tappade tyst sina ultimatum. Nordbat 2 hade visat beslutsamhet även inför hopplösa odds, och uppnådde en strategiskt viktig seger till följd av ett beslut som fattats av en pelotchefen.

    Andra incidenter följde. När Nordbat 2 avfyrades skjuts ofta tillbaka, imot FN: s engagemangsregler. Överste Henricsson klargjorde att han inte skulle respektera regler och förordningar som hotade att hindra honom från att uppnå sina uppdragsmål. När hans egen regering försökte töja honom, sa han helt enkelt till sin radiooperatör att låtsas att länken var nere tills han hade et fait de compli att presentera för Stockholm

  3. læser i DR nyheder “- Faktum er, at en medarbejder på eget initiativ havde bestilt og selv betalt for stripperen uden chefens vidende og overrumplet chefen” jeg skal da ellers love for chefen er blevet overrumplet af sin medarbejder… og chefen “fremadrettet” vil være mere omhyggelig (en manøvre der ikke vil være mulig bagudrettet)… hvilke tricks mon ellers vil blive belyst… beware

  4. Nu er du bare dum at høre på…!
    Tvivler lidt på, At en rigtig soldat har sådan et motto…
    Gad vide om man brugte samme motto i..
    – My Lai
    -abu ghraib
    skal jeg blive ved…?
    Har heldigvis større respekt for det Danske Forsvar..

  5. Du har ret Poul Erik, sagen undersøges af auditørkorpset og de alene har ansvaret for at føre bevis.
    Det der måske undrer både Olfi og nogle af os andre er, hvorfor det skal tage så lang tid at få afklaret dette – men denne sag skal måske ses i sammenhæng med en række andre sager ved Frømandskorpset – det ved vi ikke.
    Jeg kan kun sige, at bevisførelsen i denne sag burde ikke tage så lang tid, al den stund at, hvis man forudsætter at billedet er taget med en mobiltelefon, så vil billedets metadata med al sandsynlighed indeholde Dato og tidspunkt, GPS koordinater og måske sted, samt navn på den person, der tog billedet (eller i det mindste navnet på telefonen).
    Og ja, du har ret, det er ikke sikkert det er en stripper. Det kan jo ligesågodt være en fuld lovlig demonstration af en ny afhøringsteknik som anvendes i forbindelse med tilfangetagne soldater og dermed ville den yndige dame sandsynligvis være sprogofficer. Det virker lidt søgt, men ikke umuligt.

  6. Hold da op, der fik du lige fornærmet de fleste tjenstgørende i hæren (og SVN og FLV og HJV) over de sidste mange år – fra den yngste konstabel til den ældste officer, inkl. en del gode mænd fra de to specialkorps.
    Jeg er ikke i tvivl om, at krigen i Bosnien var slem, og vi har desværre rigtig mange gode kolleger fra den tid, der lider af PTSD som følge af det de oplevede på Balkan. Heldigvis lærte vi noget af krigene på Balkan og derfor blev soldaterne trænet væsentlig anderledes til såvel krigen i Irak og senere i Afghanistan.
    Som gammel garder har jeg den yderste respekt for alle, der har gjort tjeneste i såvel indland som udland – det samme kan vidst ikke siges om dig, Gaius. Jeg er sikker på, at de mange gode kolleger som gør tjeneste i Den Kongelige Livgarde sætter pris på dine ord og din respekt for de faldne fra samme regiment.
    Nu drejer denne sag sig jo ikke om JBB evner som soldat, men det virker lidet troværdigt, når han tilsyneladende har udtalt, at han “fik det til at gå væk i en helvedes fart” – al den tid, jeg ikke tror, at han har bedt den yndige dame om at skynde sig, så han kunne få hende til at gå væk i en ruf. Det er mere princippet i, at når man nu er taget på fersk gerning, så er det uskønt at se på en fra chefgruppen fralægge sig sit ansvar på denne måde. Og til sidst, reglerne i forsvaret gælder for alle, civile som militære og er du i tvivl, så spørg blot forsvarsministeren – jeg er sikker på, at hun kan give dig et entydigt svar.

  7. Det er principielt forkert, at en sag som denne skal køre for fuld udblæsning i Olfi. Auditørkorpset er i gang med en undersøgelse. Lad dem arbejde i fred og vent til man kan kommentere udkommet af undersøgelsen. Det kan jo ikke udelukkes, at der slet ikke er tale om en stripper. Måske var det et festligt indslag med en stoleleg med en udklædt festdeltager, som var fuldt berettiget til at være til stede. I alle tilfælde er det Auditørkorpset og ikke tilfældige kommentatorer, som har bevisansvaret i sagen. Venligst

  8. En Svensk officer jeg har mødt havde et bon mot “ORDERS CAN BE DISOBEYED, RULES CAN BE BROKEN – AS LONG AS THE MISSION IS SUCCESSFUL” Hans navn er Stewe Simson og han er forskellen på reglements ryttere og rigtige soldater – slå ham bare op på nettet og vurder selv om han er en ringere chef der ikke har sine mænds respekt fordi han ikke fulgte reglerne!.

  9. Afghanistan – krig ?? Søndagsskole sammenlignet med Bosnien. JBB har mere troværdighed og stil end de fleste, og han nyder stor respekt undtagen hos dem som er blevet vejet og fundet for lette. Og hvis i tror at reglerne for Special styrker skal være de samme som for lottekorpset i Sandholm (eller er det Høvelte i dag) så er det godt at i blev hvor i blev….

  10. Kære Gauis, nogle af os har sådan set været i krig, i mit tilfælde i Afghanistan. Og jeg har ikke noget imod strippere til en fest – det tror jeg såmænd de fleste soldater finder er helt ok – men så er det til en privat fest i private rammer. Siden 2012 har det ikke været tilladt i forsvarets rammer (ej heller i messer på kaserner, flåde- og flyvestationer som godt kunne opfattes som semi-private) at have strippere eller lignende til fest. Det jeg synes er problematisk, er at man her har en chef, der tydeligvis deltager endog meget aktivt i festen velvidende, at den går ikke og når han så bliver taget med fingrene i fadet, så bortforklarer han. Det duer bare ikke.

  11. Hvis en chef tilsidesætte regler der gælder på forsvaret adresser – hvordan kan han så være Chef når andre overtræder diverse regler – dette handler ikke om en stripper – men om chefens troværdighed – intet andet.

  12. Vorherre bevares for nogle tøsepjok og misundelses kommentarer fra folk der aldrig har været i krig. Rigtige mænd & soldater har strippere med til deres fester hvis de har lyst – Det rager beset ikke andre, og tværtimod burde stikkersvinet der har videregivet billedet smides ud pga. mgl. korpsånd – og han vil blive fundet.

  13. Nu er det jo sådan, at alle, undtagen stripperen, burde være klar over, at dette ikke er ok. Og nogen har jo bestilt en stripper (det burde være nemt at finde ud af, hvem). Og der burde jo være vidner nok – alle på billedet kan genkendes, når sløringen er fjernet. Og billedfilen har vel også et tidsstempel og andre attributter, der burde gøre det nemt at finde ud af om det er taget før eller efter kl. 2000 på den pågældende aften.
    Men hvordan det kan tage fra november (og er det 2018 eller 2019 – det er ikke tydeligt) at få en redegørelse over, hvad der er sket og hvorfor det skal tage så lang tid at efterforske – det kan undre. Jeg er sikker på, at hvis det her havde været en politisag, så havde det nærmest været en tilståelsessag, da billedmaterialet taler for sig selv.

  14. Hej DenGamleGarder –
    Puslingen har på det foreliggende begået lydighedsnægtelse. Den militære straffelov takserer dette således: ” § 11. Den, der undlader at efterkomme en tjenstlig ordre fra en overordnet eller vagt, eller som efterkommer ordren på klart utilfredsstillende måde, straffes i grove tilfælde for ulydighed med bøde eller fængsel indtil 1 år.” Så Puslingen kan som minimum se frem til en bøde.

  15. Det som springer mig i øjnene ved sagen er, at i stedet for, at chefen for specialoperationskommandoen så snart sagerne kommer til hans opmærksomhed klart har kommunikeret ud til medarbejderne, hvordan sagerne bliver håndteret på betryggende vis af ledelsen i respekt for personalesagen, så virker det til, at der har været tavshed evt. med redegørelsen som undskyldning. Når ledelsen er tavs overfor brud på retningslinjerne, som de selv har sat op, så er det klart, at tilliden til organisationen fra medarbejderne forsvinder som dug for solen. Undersøgelse af auditørkorpset må ikke blive en undskyldning for at afvente med at kommunikere i overordnede vendinger til medarbejderne om hvad ledelsen har gjort galt og hvordan ledelsen har handlet og rettet op på de ting som er gået galt, så det ikke sker fremover. Dette burde også være muligt at gøre selvom der kører en personalesag bagved. Og hvis alvoren og dokumentationen for brud på retningslinjerne er meget klar, så kan man konstituere en midlertidig chef, indtil sagerne er afgjort.

  16. Uden i øvrigt at blande Danmarks andet specialkorps ind i denne affære, så mindes jeg citatet fra Eliten (dokumentar om Jægerkorpset optagelsesprøver fra 1993) “Det er smart at snyde, men dum at blive taget (opdaget)”. Her bliver en af forsvarets allermest betroede chefer, så taget direkte med “fingrene i, man fristes til at sige, godteposen”. Ja undskyld jeg kunne ikke lade være, men den lå lige til højrebenet. Al ære og respekt for den uskyldige stripper, der sikkert gjorde et godt stykke arbejde og som sikkert ikke er glad for at være blandet ind i den her affære.
    Men “han lagde sig fladt ned” og “han fik det til at gå væk i en Helvedes fart” og “at, det dur bar ikke” viser desværre endnu engang, at man ikke tager sagen alvorligt hverken i chefgruppen i Specialoperationskommandoen eller Frømandskorpset.
    Nu kender jeg ikke straffen for denne type forseelse, men en advarsel i enten mundtlig eller skriftlig form, var måske på sin plads.
    Det virker lidt som om, at hvis man bare indrømmer, at “åhh, jeg tog fejl i denne sag” så er alting glemt og den hellige gral er velforvaret og man kan fortsætte uden straf. Det virker mere som om, at det der bliver sagt er “satan, nu blev vi opdaget igen, det er simpelthen for dumt, nu må vi få det til at gå væk – drøm en redegørelse op, som kan få det til at forsvinde (i en Helvedes fart).
    Men der er blot lige det, at man vel ikke kan vade ind på Kongsøre en tilfældig aften (det var jo efter kl. 20) og snige sig ind i et opholdslokale med en masse “frøer” og andet godt folk, og så begynde at smide kludene. Nej, nogen må have givet adgang og nogen må jo i sidste have betalt den unge dame for hendes tjenester – vel vidende, at dette ikke har været tilladt siden 2012.
    Nuvel, jeg er sikker på at “frøer” er resourcestærke mennesker, der kan overkomme den slags forhindringer, men som chef at deltage på denne aktive måde (om end det måske er lidt traditionsbundet at chefen er emnet for hendes gunst), det er da ualmindeligt dumt – at man så ovenikøbet ikke har sikret sig, at der ikke er kameraer tilstede – det er vel blot prikken over i-et.
    Jeg har skrevet det før og gør det gerne igen – tag ansvaret for egne handlinger og tag konsekvensen af det (søg din afsked) – for om ikke andet, så er dette vel blot endnu et søm i ligkisten, udvisende dømmekraft langt under norm og situationsfornemmelse er der vist heller ikke meget af.
    Tilbage står chefen for Specialoperationskommandoen og pudser glorien – og han tager nok endnu en dyb indånding og drager et lettet suk – for der undgik han vist lige en kedelig situation ved at forlade festen tideligt. Og hvis ikke, så ligger han nok vågen over, om der skulle være billeder af ham selv fra samme show. Nogen kender svaret på det spørgsmål – jeg gør desværre ikke.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here