Medarbejderne i Frømandskorpset retter en voldsom kritik af chefen for at gå mere op i egen karriere end at sikre den rette uddannelse af medarbejderne. På bare to år har omkring 25 pct. af medarbejderne forladt korpset, og flere medarbejdere er gået ned med stress. En arbejdspladsvurdering fra 2019 afslører personforfølgelser, mistrivsel og udbredt mistillid til ledelsen. Men i Specialoperationskommandoen kan chefen ikke genkende billedet af et specialkorps i mere eller mindre forfald.

Det burde være et af Forsvarets mest inspirerende, tilfredsstillende og udviklende steder at forrette sin tjeneste med masser af udfordringer og meningsfyldte opgaver både over og under vandet. Og det har det ifølge en lang række kilder, som OLFI gennem det seneste år har talt med, også været i årtier. Men i løbet af de seneste to-tre år er der sket en udvikling i Frømandskorpset, som har skabt et dårligt arbejdsmiljø, mistrivsel, stress og medarbejderflugt. Frømænd og ansatte i Frømandskorpset med erfaring, der skal måles i tocifrede antal år, kan ikke længere kende deres gamle arbejdsplads.

Den er forandret i en grad, som det gør ondt at være vidne til, fordi det i sidste ende går ud over Frømandskorpsets professionalisme og evne til at løse de operative og skarpe opgaver. Beklagelserne handler ikke om de effektiviseringer og organisationsændringer, som Frømandskorpset i forbindelse med det seneste forsvarsforlig i januar 2018 har gennemgået på lige fod med det øvrige forsvar. Den slags hører med til jobbet, som flere kilder giver udtryk for.

Nej, det er hele Frømandskorpsets værdigrundlag og kulturen om at være mere end at synes og holde sig ude af rampelyset, der er skredet. Og det hele skyldes ifølge kritikerne ledelsen og en chef, som har mere travlt med at tænke på sin egen karriere og gøre sig til over for smarte venner med de rette forbindelser end at sikre Frømandskorpsets medarbejdere ordentlige arbejdsforhold.

»Stemingen er dårlig, og den har aldrig været dårligere. Det er lykkedes at smadre ikke bare kulturen, men også det psykiske arbejdsmiljø,« fortæller en aktiv frømand i Frømandskorpset til OLFI.

Synlig ledelse med interesse og anerkendelse af personellet

Nu kan arbejdsomlægninger, organisationsforandringer og manglende avancement nemt få berørte og forbigåede medarbejdere til at se sig sure på ledelsen og gå til pressen. Det har derfor været vigtigt for OLFI at undersøge kritikken, som kommer fra en række af hinanden uafhængige kilder. I november besøgte OLFI Frømandskorpset på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden og interviewede i den forbindelse kommandørkaptajn Jens Birkebæk Bach, som har været chef for Frømandskorpset siden januar 2017 og i daglig tale går under sit frønavn »Pusling«.

Han havde i september 2018 givet et stort opsat interview til dagbladet Børsens tillæg Executive, hvori han forklarede om sin egen ledelse, at den bl.a. handler om hele tiden at være synlig og sørge for at udvise interesse og anerkendelse til personellet. Det er ifølge Jens Birkebæk Bach kun muligt, skrev Børsen, »hvis der eksisterer gensidig tillid hele vejen rundt i organisationen«. Men hvordan hang udtalelserne til Børsen sammen med det, som kilder fortalte OLFI?

Artiklen fortsætter under billedet …

Det fører mig hen til dit lederskab. Nu har der været en ny arbejdspladsvurdering. Hvordan ser den ud for Frømandskorpset?
»Der er nogle steder, hvor det ser fint ud, og så er der nogle steder, hvor vi bliver nødt til at iværksætte nogle initiativer for at få scoren højere. Vi har lige modtaget rapporten i sidste uge. Der har vi allerede nu samlet en arbejdsgruppe, hvor vi er i gang med at finde ud af, hvor er det, at vi skal sætte ind,« fortalte Jens Birkebæk Bach til OLFI i november 2019.

Under interviewet kom det frem, at Jens Birkebæk Bach i september havde inviteret sine private venner i form af kapelmester Claes Antonsen og bandet Antonelli Orchestra på et oplevelsesdøgn hos Frømandskorpset. Det skete, efter at bandet havde optrådt ved en privat fest og i den forbindelse var blevet betalt af Jens Birkebæk Bach med et par flasker rom.

Hvor meget tror du, at sådanne episoder spiller ind på sådan en arbejdspladsvurdering? At folk, der er vokset op i en kultur, hvor man ikke gør noget væsen af sig selv, og man går stille med dørene, og man er nok i det, man har på sin arbejdsplads – og så pludselig skal rende rundt og servicere et musikerband, der kommer?
» … tjaa, der er sikkert nogle, der er utilfredse. Igen, jeg har ikke læst APV’en 100 pct. Vi er gået i gang med en arbejdsgruppe.«

Artiklen fortsætter under videoen …

Efter interviewet talte OLFI med generalmajor Peter Boysen, som er chef for Specialoperationskommandoen, der er Frømandskorpsets foresatte myndighed. Peter Boysen fortalte, at han på baggrund af OLFIs interview havde bedt Jens Birkebæk Bach om en redegørelse, og Peter Boysen lovede i den forbindelse, at OLFI ville modtage redegørelsen mandag den 11. november. Han holdt imidlertid ikke sit løfte og forklarede det med, at Forsvarskommandoen på baggrund af OLFIs interview med Jens Birkebæk Bach havde bedt Forsvarsministeriets Auditørkorps om at undersøge en række forhold omkring Jens Birkebæk Bachs ledelse af Frømandskorpset. På den måde blev al kommunikation kortsluttet, og en begæring om aktindsigt i Jens Birkebæk Bachs redegørelse afvist, fordi den nu indgik i en strafferetlig efterforskning.

OLFI søgte også aktindsigt i den pågældende arbejdspladsvurdering, men også den blev afvist med baggrund i den aktuelle efterforskning, som nu har været i gang i over syv måneder. I stedet har OLFI forsøgt at få adgang til den uklassificerede arbejdspladsvurderingen ad andre kanaler. Med baggrund i den kan man i dag konstatere, at OLFIs kilder ikke står alene med kritikken af Frømandskorpsets ledelse.

Dårligt arbejdsmiljø med triste og udslidte medarbejdere

At læse den såkaldte APV 2019 fra Frømandskorpset vidner om et ganske belastet arbejdsmiljø. 121 medarbejdere ved Frømandskorpset var inviteret til at deltage i undersøgelsen, og af dem har 101 medarbejdere besvaret spørgeskemaet. De giver over en bred kam udtryk for manglende tillid til ledelsen, manglende lydhørhed over for medarbejdernes forslag, manglende anerkendelse af medarbejderne, manglende information fra ledelsen, manglende klarhed over målsætninger, manglende tid til restitution efter pressede perioder, manglende tid til at løse opgaver, manglende dialog med ledelsen og et alt for højt arbejdspres.

På en lang række øvrige parametre er scoren også alarmerende, men dog i mindre grad end de nævnte. Til gengæld giver kommentarerne indtryk af en arbejdsplads med alvorlige udfordringer i arbejdsmiljøet. Spørgeskemaet gav mulighed for at afgive kommentarer to steder. I den første kommentarboks har 28 medarbejdere kommenteret, og i den anden har 16 medarbejdere kommenteret. Alle kommentarer er over en bred kam yderst kritiske, og her følger et lille uddrag.

»Arbejdsmiljøet ved Frømandskorpset opleves som meget dårligt. Folk er triste og udslidte, og de flotte ord i værdigrundlaget følges ikke i beslutninger. Personellet har er en udtalt mistillid til ledelsen, som er opstået via dårlig ledelse og medarbejder­behandling ved bl.a. organisationsændring m.m. Heri opleves også direkte “forfølgelser” af enkeltpersoner på alle gradsniveauer i forhold til, hvem ledelsen ønsker at for-fordele eller bort-fordele,« skriver en medarbejder.

»Jeg ser det problematisk, at Frømandskorpsets øverste ledelse ikke kan se, at der er mistrivsel på arbejdspladsen. Der er kun fokus på, at vi ligger under det gennemsnitlige sygefravær, og vi har større tilgang af personel end afgang. Der er mange medarbejdere, som har mistillid til Frømandskorpsets ledelse og den ledelsesform, der arbejdes ud fra. Der er en del personelsager, hvor medarbejdere er flyttet til andre stillinger uden at være hørt og uden at have kvalifikationer til at bestride dem. Samtidig er nøglefunktioner gabende tomme, og mange andre medarbejdere må løbe stærkt for at nå alle pålagte opgaver. Alle medarbejdere ved Frømandskorpset er et aktiv, uanset om det er frømænd eller ej, og støttefolk er en vigtig del for at få enheden til at opnå den operative status, som ønskes,« skriver en anden.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Har mest lyst til af finde et nyt job og skal være ærlig, at jeg også kigger meget efter et, da det hele bare sejler, og man kan slet ikke regne med nogen form for planlægning,« skriver en tredje medarbejder.

»Den ledelse/chef, vi har nu, fungerer IKKE og har ikke været dårligere,« skriver en fjerde medarbejder.

»Der er et utroligt dårligt arbejdsmiljø i Frømandskorpset. Der er ikke harmoni imellem ledelse og medarbejdere, og der er ingen forståelse for situationen i topledelsen af Frømandskorpset. Personligt har jeg aldrig oplevet noget tilsvarende tidligere. Der er ingen inddragelse og absolut ingen empati at spore i topledelsens beslutninger og deres måde at drive butikken på,« skriver en femte medarbejder.

»I øjeblikket har vi en uduelig chef, som kun tænker på sin egen karriere. Derfor ser jeg kun én mulighed, det er at få ham skiftet ud til en chef, som tænker på medarbejderne og ikke kun på ̈sig selv,« skriver en sjette medarbejder.

»Jeg har til dato aldrig oplevet en så dårlig og inkompetent ledelse på noget tjenestested som den nuværende i Frømandskorpset. Det er slet ikke til at kende kulturen og moralen. Chefen er blottet for empati og bedriver totalitær ledelse uden nogen form for inddragelse. Der bliver tydeligvis taget beslutninger, som alene skal tilgodese hans fremtidige karriere og ikke Frømandskorpset og trivslen for dets medarbejdere. Det er dybt utilfredsstillende på patrulje-niveau,« skriver en syvende medarbejder.

OLFI har også søgt i arbejdspladsvurderingen efter positive kommentarer – og fundet én:

»Har lige fået en ny leder, så jeg savner grundlag. Dog har førstehåndsindtrykket været meget tilfredsstillende. Virker meget empatisk og kompetent.«

Et godt, positivt og sundt arbejdsmiljø

Ifølge OLFIs oplysninger og APV’en fra 2019 arbejder omkring 120-130 ansatte i Frømandskorpset, og de tæller både aktive frømænd (operatører), teknisk og operativt personale uden frømandsbaggrund, administrative medarbejdere og civilansatte. I løbet af de seneste to år har 29 medarbejdere ifølge Specialoperationskommandoen forladt korpset fordelt på afgang til civiluddannelse, tjenestefri uden løn, anden tjeneste inden for Forsvaret, hjemsendelse på grund af kontraktudløb og pensionering, og her tæller afgang fra Frømandskorpsets elevskole ikke med. Det svarer groft sagt til, at hver fjerde medarbejder har forladt Frømandskorpset på 24 måneder, ligesom en lille håndfuld er gået ned med stress.

OLFI ville gerne have interviewet kommandørkaptajn Jens Birkebæk Bach om den konkrete arbejdspladsvurdering, men han ønsker ikke igen at lade sig interviewe af OLFI. I stedet har OLFI bedt om et interview med generalmajor Peter Boysen, som er chef for Specialoperationskommandoen – i daglig tale SOKOM. Peter Boysen ønsker imidlertid heller ikke at stille op til et mundtligt interview med OLFI, og han har derfor udbedt sig at svare skriftligt på OLFIs spørgsmål. Svarene modtog OLFI den 3. juli.

Hvad mener du om arbejdsmiljøet i Frømandskorpset?
»Det er helt generelt min oplevelse, at der ved Frømandskorpset i almindelighed er et godt, positivt og sundt arbejdsmiljø. Denne opfattelse er baseret på mine mange tjenestelige besøg ved Frømandskorpset, hvor jeg over tid har været i dialog med en bred vifte af medarbejdere – såvel personel fra stabs- og støttestrukturen som operatørerne. Det ændrer naturligvis ikke ved, at der i forbindelse med Arbejdspladsvurdering 2019 har været adresseret forhold, der udfordrer arbejdsmiljøet,« svarer Peter Boysen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Hvilke tiltag har Specialoperationskommandoen iværksat overfor Frømandskorpsets ledelse for at sikre et bedre arbejdsmiljø end det, der blev afdækket med den temmeligt kritiske APV gennemført i 2019?
»Specialoperationskommandoen har i den konkrete sag iværksat, at der blev etableret et samarbejde mellem Frømandskorpset og Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø (FCA) om håndtering af udfordringerne afdækket i Arbejdspladsvurdering 2019. Samarbejdet mellem Frømandskorpset og FCA har konkret udmøntet sig i ni seancer, hvor ledelsen og medarbejderne har analyseret, kortlagt og drøftet både udfordringerne, løsningsmuligheder og mulige tiltag. Der var planlagt yderligere aktiviteter, der desværre blev aflyst som følge af COVID-19. Disse aktiviteter er i stedet planlagt gennemført efter sommerferien. Den opfølgende arbejdspladsvurdering er af samme årsag udskudt til, at aktiviteterne har været gennemført, og tiltagene er implementeret,« skriver Peter Boysen.

Han slår tillige fast, at samarbejdet mellem Frømandskorpset og FCA skal udmønte sig i konkrete tiltag, der kan håndtere de udfordringer, som arbejdspladsvurderingen pegede på.

Hvilke tiltag har Frømandskorpset selv iværksat for at imødekomme den meget kritiske opfattelse af Frømandskorpsets ledelse, som kom til udtryk i APV’en i 2019?
»Frømandskorpset har selv iværksat en række tiltag for at håndtere de udfordringer, som Arbejdspladsvurderingen i 2019 har belyst med fokus på bl.a. kommunikation, konflikthåndtering og transparens. I den forbindelse har såvel Frømandskorpsets arbejdsmiljøkoordinator som Specialoperationskommandoens arbejdsmiljøinspektør været inddraget. Der har været gennemført ni seancer mellem medarbejdere og ledelsen, og der gennemføres yderligere seancer efter sommerferien. Seancerne har medført en ændret adfærd og ændrede forretningsgange i dagligdagen,« skriver Peter Boysen.

Har den gennemgående dårlige resultat af APV’en i Frømandskorpset ført til fyringer eller omplaceringer af personel i Frømandskorpsets ledelse?
»Nej, der er ikke sket fyring eller omplacering af hverken chefen, næstkommanderende, stabschefen eller korpsbefalingsmanden ved Frømandskorpset af denne eller andre årsager.«