Forsvarsministeriet skal betale 428.879 kr. for at have fået udarbejdet to notater om henholdsvis departementschef Thomas Ahrenkiels og forsvarschef Bjørn Bisserups sager om inhabilitet. Det skriver Politiken søndag efter at have fået aktindsigt i regningen fra Kammeradvokaten.
Det koster, når det private advokatfirma Poul Schmith løser akutte opgaver for staten i sin rolle som kammeradvokat. Således må Forsvarsministeriet betale 428.879 kr. for de to såkaldte notater, som Kammeradvokaten har udarbejdet om henholdsvis departementschef Thomas Ahrenkiel og forsvarschef Bjørn Bisserup. Historien kan man læse i søndagens udgave af Politiken, som har fået aktindsigt i regningen.
Den 1. november sendte OLFI en mail til Forsvarskommandoen med en række spørgsmål omhandlende Bjørn Bisserups søns optagelse på Hærens Officersskole i 2010. To dage senere – lørdag den 3. november – kontaktede Forsvarsministeriet Kammeradvokaten og bad om juridisk bistand til at afdække sagen.
Den afdækning førte til et notat, som konkluderede, at Bjørn Bisserup ikke var inhabil, da han afviste en besparelse på Hærens Officersskole, som fik direkte indvirkning på sønnens optagelse samme år. Men Bjørn Bisserup skulle have orienteret den daværende forsvarschef om sin mulige inhabilitet, og det fik han kritik for ikke at have gjort.
Artiklen fortsætter under billedet …
Departementschef Thomas Ahrenkiel var til gengæld inhabil, da han sad med i et møde, hvor hans hemmelige kæreste, som også var kommunikationschef i Forsvarsministeriet, fik tildelt et engangsvederlag på 75.000 kr. Også han fik kritik af Kammeradvokaten, som i al hast blev bedt om også at undersøge denne sag. Begge notater blev afleveret til Forsvarsministeriet den 12. november og offentliggjort dagen efter.
Prisen for sagerne om inhabilitet bliver højere end en halv mio. kr.
Selv om Forsvarsministeriet altså skal betale en lille halv mio. kr. for de to notater, venter der flere regninger omhandlende samme emne. Således har Kammeradvokaten også bistået Forsvarsministeriet med at udarbejde et notat om direktør Laila Reenberg fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, hvis ægtefælle – kommandør Anders Friis – blev beordret i stillingen som chef for 2. Eskadre, uden at denne var slået op. I den sag konkluderede Kammeradvokaten, at der ikke var grund til at udtale kritik.
Artiklen fortsætter under billedet …
Det overraskede to juraprofessorer, fordi notatet om Laila Reenberg indeholdt både selvmodsigelser og oplysninger, som ifølge juraprofessorerne såede tvivl om notatets konklusion. Siden har Kammeradvokaten også være involveret i sagen om oberst Peter Wass, som fjernede sin hustru fra en ubehagelig liste over medarbejdere, der var indstillet til den såkaldte mulighedskommission med henblik på afskedigelse.
Politiken har spurgt Dansk Folkepartis forsvarsordfører, som hedder Jeppe Jakobsen, hvad han mener om regningen fra Kammeradvokaten. Han kalder det et »skræmmende højt tal« og mener ifølge Politiken ikke, at det kræver en juridisk embedseksamen at kunne se, at departementschefen var inhabil, da han var med til at godkende, at hans kæreste fik et engangsvederlag og en lønforhøjelse.
»Det ville jeg også kunne konkludere. Og jeg synes ikke, at de notater fra Kammeradvokaten er så tunge og fyldestgørende, at de skulle koste en lille halv million kroner at udarbejde. Jeg synes, det er helt ved siden af skiven«.
Er det Kammeradvokaten eller Forsvarsministeriet, du kritiserer?
»Det er Forsvarsministeriet, der har et mystisk forhold til borgernes penge,« siger Jeppe Jakobsen til Politiken.
De her skandaler svarer til dem i skat, og der bør nedsættes en uvildig kommission, som kan undersøge rigtigheden af alle anklager, og hvor whistelblowere kan henvende sig uden at få navnet i systemet. Samtidig bør man rydde op i den bundrådne kultur – alle de her sager er ikke sket fordi at nogen har en anløben moral (det har de også). De er sket fordi at der er en forkert kultur, hvor man ser igennem fingre med nepotisme og inhabilitet, og ikke følger reglerne. De her ting – uanset hvad kammeradvokaten siger – havde medført fyringer i det private.
Samtidig er der en kultur der ikke har respekt for de er borgerne penge, og vi har krav på at få noget for dem, herunder en organisation der bygger på meritokrati.
Forsvarsministeren ønsker desværre ikke at få ryddet op i sit resort-område.
Kammerratadvokaten har gjort hvad han blev bedt om.
Sandt. Det ændrer ingenting. Der er stadigvæk brug for en kulegravning foretaget af en uvildig (dvs ikke statens advokat) instans af alle sagerne. Vi skal have det hele frem i lyset.