ANMELDELSE: Danske Nicolai Fuglsig har instrueret en fremragende krigsfilm om de første uger af krigen i Afghanistan, hvor 12 amerikanske elitesoldater gennemførte virkelighedens ”Mission Impossible” på hesteryg med automatvåben. Filmen er god underholdning, hvor instruktøren dygtigt bruger sin filmiske frihed til at gøre historien nærværende.

En film om amerikanske soldater i Afghanistan kan næsten kun være en tragedie. Eller hvad? Til det er svaret entydigt nej, og det er Nicolai Fuglsigs første spillefilm beviset på. Den danske instruktør med en fortid som pressefotograf på Politiken og verdensberømt instruktør af reklamefilm for bl.a. Sony har med ”12 Strong” lavet en ægte Hollywood blockbuster, som er – ja, overraskende god. Den er faktisk vanvittigt god, hvis man ser den med paraderne nede og ikke forventer den store geopolitiske krigsanalyse.

For det er filmen så langt fra. Den hverken dømmer eller fordømmer den amerikanske uendelige krig i Afghanistan. I stedet fortæller den på imponerende vis den vanvittige historie om 12 specialoperationssoldater i Army Special Forces’ Operational Detachment-Alpha (ODA) 595, der som de allerførste amerikanere i ugerne efter 9/11 bliver indsat i det nordlige Afghanistans bjerge ved Mazar e-Sherif. Her får de til opgave at tage kontakt til den lokale general Abdul Rashid Dostum med usbekiske rødder og en fortid som kommunist for sammen med hans hær at nedkæmpe Taleban og bane vejen for Den Nordlige Alliances befrielse af Mazar e-Sharif.

Artiklen fortsætter under traileren …

Den kamp viser sig at blive alt andet end let eller noget, som de amerikanske elitesoldater på nogen måde havde kunnet forberede sig på. Filmen viser på glimrende vis, hvordan USA vælter ind i Afghanistan uden den fjerneste anelse om, hvad der venter, eller hvem man kan, skal og bør arbejde sammen med. Army Special Forces har i længere tid været nedprioriteret, og da det står klart, at der bliver brug for vintertøj, må soldaterne selv ud og købe det inden afrejse til Afghanistan.

I spidsen for en gruppe voksne og modne fædre

På samme måde må den første enhed i Afghanistan prøve sig frem og håbe på det bedste.

”I er på egen hånd,” får kaptajn Mitch Nelson at vide ved den briefing, hvor han får den betroede opgave, fordi hans team er det bedst egnede.

Artiklen fortsætter under billedet …

Ud af de 12 i gruppen har de 10 flere børn. Størstedelen har været indsat i andre krige, gennemsnitsalderen er 33 år, og Captain Mitch er dermed i spidsen for en gruppe modne og vokse mænd og fædre med andre værdier end bare Stars and Stripes, krudt og kugler. Og netop derfor er de 12 de bedst egnede til at løse opgaven, selv om de bliver sendt af sted på en mission, hvor oddsene mildest talt er dårlige.

Læs også: Filmen “Darkest Hour” er en af de bedste historiske skildringer længe

”12 Strong” vinder, fordi den ud over at fortælle en fascinerende krigshistorie formår at gå det lag dybere, hvor man mærker to kulturer stå stejlt over for hinanden for langsomt at mødes og smelte sammen til en. Den krigshærgede, blodplettede, mentalt arede og aldrende general Dostum, som leder en hær af ridende bønder med kalashnikov-geværer over for den unge captain Mitch og hans team bevæbnet med alverdens moderne våben, night vision goggles, avanceret kommunikationsudstyr og forbindelse til amerikanske bomber fra fly.

To vidt forskellige verdener forenet i samme mål

To vidt forskellige verdener forenet i samme mål om at smide den værste ondskab ud af Afghanistan. Så udmærket vist i en scene, da de to enheder har fået kontakt og overnatter i en af Afghanistans huler. Dostum henvender sig til Mitch og spørger, hvorfor han har vagter ude. Det har Dostum jo også, og de har til opgave at beskytte amerikanerne.

”Vi er allierede, og mine vagter hjælper dine. Og jeg har mine ordrer, som jeg adlyder,” siger Mitch.

”Det er forskellen på dig og mig. Du har en masse overordnede over dig. Jeg har kun Gud,” svarer general Dostum.

Artiklen fortsætter under billedet …

Langsomt vinder amerikanerne Dostums tillid, og kun på grund af den voksende respekt for hinanden formår de sammen at kæmpe den krig, som kun er ved at begynde. Den foregår som oftest på hesteryg, for det er nu en gang det transportmiddel, som Dostum og hans folk bruger. Kun Mitch har reddet før, og han må i al hast lære sine soldater at ride.

12 Strong er ikke nogen dokumentarfilm

Har man læst Doug Stantons bog, som fortæller den autentiske historie om ”Hestesoldaterne” (The Horse Soldiers) ved man godt, hvordan det hele ender. Man vil også kunne se, at langt fra alting i filmen er som virkeligheden. Nicolai Fuglsig har brugt sin kunstnerisk frihed til at bringe slagene ind i kameraet. Afstande er barberet gevaldigt ned for at skabe spænding i billederne, og der er brugt masser af special effects, som man skal kunne abstrahere fra.

Artiklen fortsætter under billedet …

Nej, en håndgranat skaber ikke eksplosioner med ildflammer, og bomber får nu en gang lige et par kg trotyl ekstra, når de skal detonere på film. Men kan man overvinde sig selv til at elske de filmiske hjælpemidler og det fortættede drama, så er man ualmindeligt godt underholdt i de lidt over to timer, som ”12 Strong” varer. Og ikke mindst klogere på, hvad krigen i Afghanistan også var.

Det er ikke nogen dokumentarfilm, men en spillefilm i bedste Hollywood-stil, som bygger på en autentisk historie. Den behøver man ikke pille ved for at få drama, spænding og følelser i spil. Historien i sig selv har det hele, og det har Nicolai Fuglsig formået at fange bedre, end de fleste ville have kunnet. Så et godt råd herfra er ganske enkelt at se filmen!

“12 Strong” har premiere i dag over hele landet.