INTERVIEW: Instruktøren Nicolai Fuglsig var i denne uge i København for at promovere sin første spillefilm – ”12 Strong” om de første amerikanske elitesoldater i Afghanistan efter 9/11. Fuglsig har boet i USA i 10 år, men har også aftjent værnepligt i Skive. Mød manden, som er fascineret af historier om krig.

I denne uge havde den amerikanske blockbuster movie ”12 Strong” dansk premiere, og umiddelbart var der intet dansk over den massive Hollywood-produktion med stjerneskuespilleren Chris Hemsworth i hovedrollen og et budget på 200 mio. kr. Men tag ikke fejl. Filmen om de første amerikanske soldater i Afghanistan efter 9/11 er instrueret af danske Nicolai Fuglsig, og bag kameraet står filmfotografen Rasmus Videbæk.

Nicolai Fuglsig voksede op i Helsingør og uddannede sig som pressefotograf på Politiken. I 1990’erne dækkede han krigen i Kosovo for avisen, og her optog han også levende billeder. Det resulterede i dokumentarfilmen ”Return of the Exiled”. De levende billeder fik ham ind i reklamefilmsbranchen, hvor han siden høstede fornemme priser og blev brugt af de største virksomheder.

Nicolai Fuglsig flyttede til Los Angeles, hvor han nu har boet i 10 år, og i 2016 fik kan så mulighed for at blive instruktør på sin første spillefilm. En krigsfilm om elitesoldater i Afghanistan. Hvordan man bevæger sig fra reklamefilm for Sony Bravia med hoppebolde i San Franciscos gader til en regulær krigsfilm om de første uger af krigen i Afghanistan, kræver en forklaring.

Læs også: “12 Strong” fortæller den vilde historie om begyndelsen på Afghanistan-krigen

Solen skinner fra en frostklar himmel, da OLFI møder Nicolai Fuglsig hos Nordisk Film på Mosedalvej i Valby. Han er smilende og afslappet – om end ramt af voldsomt jetlag – og tager imod i kontoret ”Yvonne”. Mere dansk bliver det ikke.

Hvordan kom du på at lave en krigsfilm?

»Filmen er baseret på Doug Stantons bog ”Horse Soldiers” fra 2010, som bygger på den rigtige mission, der langt op i nullerne stadig var classified. På baggrund af den blev der skrevet et manuskript, som jeg læste, og jeg var vild med historien. Jeg kunne ikke forstå, at den var sand. Så jeg købte bogen og blev endnu mere begejstret. Så begyndte jeg at udvikle projektet med Jerry Bruckheimer, som er en stor producer i Hollywood. Men dengang kunne vi ikke finde pengene,« fortæller Nicolai Fuglsig med tyk amerikansk accent.

Tog seks år at rejse pengene til filmen

Der skulle gå yderligere seks år, før pengene var i hus, og i al den tid arbejdede Nicolai Fuglsig on and off med projektet. Men han fik ikke instruktørrollen uden konkurrence. Andre bød ind, og den danske instruktør måtte lave en produktionsbibel på 500 sider med en visuel præsentation, og det hele byggede på en omfattende og årelang research. Og gav bonus, da Nicolai Fuglsig på trods af manglende erfaringer som spillefilmsinstruktør vandt instruktørrollen.

I den forbindelse mødte Nicolai Fuglsig nogle af de virkelige soldater i form af kaptajn Mark Nutsch og seniorsergent Bob Pennington, som var henholdsvis fører og næstkommanderende i Operational Detachment Alpha (ODA) 595 fra Army Special Forces.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Vi talte meget om deres mission, og hvad det vil sige at være soldat i Army Special Forces. Det var vigtigt, at vi fortalte – you know – fangede the spirit. Ud over at være benhårde specialstyrker, er de jo også diplomater og arbejder meget for diplomatiet. De er ikke smash and grab. De er veluddannede og ved meget om psykologi, politik og kultur. Amerika havde aldrig været i den region og var fuldstændigt uforberedt og havde end ingen kort over regionen,« fortæller Nicolai Fuglsig.

Hvad var det vigtigst for dig at få fortalt med ”12 Strong”

»Det var meget vigtigt for os, at vi fangede ånden i Army Special Forces. Filmen er godkendt af det amerikanske forsvarsministerium, og derfor fik vi også meget hjælp til at lave filmen i form af støtte til materiel og teknisk supervision. Vi sørgede for, at det så så realistisk ud som muligt. Men man er også nødt til at tage sig nogle kreative friheder.«

Nødvendigt at tage sig kunstneriske friheder

Doug Stantons bog fortæller meget om den militære strategi og taktik, som ifølge Nicolai Fuglsig var svær at omsætte til film. Derfor var det nødvendigt at presse ting sammen og flytte rundt på dele.

»Men med hensyn til mange af kamphandlingerne og den måde, som, de fører krigen på, er meget realistisk. De kulturelle sammenstød er meget korrekt gengivet. I hvert fald har vi fået virkeligt god respons fra hæren og forsvarsministeriet. Det var virkelig godt, at jeg havde nogle af de her Army Special Forces med til optagelserne.

Hvad er egentlig din egen baggrund for at lave en krigsfilm?

»Jeg har været værnepligtig og kørte kampvogn i artilleriet i Skive. Derefter uddannede jeg mig til billedjournalist og blev sendt rundt i verden. En af opgaverne var i Kosovo. Da var jeg ikke i combat, men jeg har set elementer af krig meget tæt på. Hvis man tænker på den menneskelige tragedie, så rummer fysiske krige ofte det samme. Frygt og had, og det har jeg oplevet meget tæt på.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Hvor er det, at du har været nødt til at bruge din filmiske frihed til at fortælle historien?

»De fysiske afstande var i virkeligheden større. Det er noget, som er umuligt at filme. Vi var nødt til at komprimere og trække fjenden tættere på. Ellers virker det ikke på film. Det er jo ikke en dokumentar, som vi laver. Det er en meget stor og underholdende blockbuster. Man er simpelthen bare nødt til at tage nogle kreative friheder. Jeg ville gerne have taget endnu flere for at dramatisere historien, men det kunne jeg ikke,« siger Nicolai Fuglsig.

Filmen handler ikke om USA’s forfejlede indsats i Afghanistan

I USA fik filmen blandede anmeldelser. Bl.a. for at fortælle en heltehistorie om den krig, som har varet 17 år, og som endnu ikke er afsluttet. Den var simpelthen for ukritisk over for de politiske fakta, lød en del af kritikken. Men formålet var aldrig at fortælle den overordnede historie.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Det er en historie om at respektere vores forskelligheder og omfavne det, som forener os. Den er anderledes end andre krigsfilm, fordi den viser de fantastiske heltegerninger på både den afghanske og den amerikanske side. Det var vigtigt for mig at skildre begge dele lige meget. Vi var ikke interesseret i en film om amerikanernes 17 års forfejlede mellemøstpolitik. Det her er en film, der handler om en specifik operation over tre uger, og hvad aktørerne på begge sider gennemgik i de tre uger. Præmisserne er helt vanvittige. Man har ikke set specialstyrker på hesteryg siden Lawrence of Arabia,« siger Nicolai Fuglsig og understreger:

»Filmen handler ikke om, at vi er i krig med islam. Vi er i krig mod fanatisme. Amerikanerne kom for at hjælpe afghanerne kæmpe mod deres egen indre fjende. Det var folk fra to vidt forskellige kulturer, som var nødt til at arbejde sammen mod en fælles fjende for at nå målet.«

Nicolai Fuglsig lægger ikke skjul på, at han er en drengerøv, som altid har været fascineret af krigsfilm. Som barn legede han krig i Hellebæk Øvelsesterræn og samlede patroner op fra jorden. Står det til Nicolai Fuglsig, er ”12 Strong” heller ikke hans sidste krigsfilm.

»Jeg har meget stor respekt for mænd og kvinder i uniform. Jeg har mødt mange, som nu er mine venner for livstid, og som har været med til at lave denne film. Soldater er en gruppe mennesker, som jeg føler mig meget tæt knyttet til. Det er et emne, som jeg vil blive ved med at cirkle omkring nu og i fremtiden,« siger Nicolai Fuglsig.

Læs fakta om filmen her.

Du kan se traileren til “12 Strong” her: