BLOG: Forsvarsforlig betyder altid lukninger, flytninger og sammenlægninger. Hver eneste gang årelades erfaring og viden, og end ikke konsulenter med selvopfundne teser og hurra-ord i tasken kan ændre på, at man hver gang nedbryder stolthed og moral blandt medarbejderne.

Ikke siden jeg læste Gaddifis Grønne Bog, kan jeg huske at være stødt på en mere virkelighedsfjern tekst, end da OLFI publicerede Poul Skadhedes indlæg om effektivisering og civilisering i Forsvaret. Siden Murens fald i 1989 har dansk forsvar været brugt som en velfærdsreserve, når Riget fattedes penge.

Læs også: Kom nu ind i kampen, OLFI!

Omvendt proportionalt med nedskæringerne er fulgt en brug af konsulenter, der i mere eller mindre opfindsomme øjeblikke har peget på troppereduktioner eller kontorartikler som den seneste model for besparelser. Det er i det lys, at vi ser Forsvarets ansatte få knopper, når endnu en håbefuld konsulent lander i det snart ikke længere uniformerede system med en patentløsning på effektivisering.

Når en soldat på jorden i Helmand, Al Anbar eller Afrika står med håret står med problemerne inde på livet, skal det ikke væren en akademiker med fem år på Københavns universitet, der kommer med forholdsordren. Det skal være en officer, der selv engang har levet af feltrationer, sovet på en feltseng og ikke mindst oplevet kompleksiteten i de operationer, som vi udfører nationalt såvel som internationalt.

Konsulentsumpen er brugt og overbrugt

Det skal heller ikke være en logistiker med erfaring fra luftfragt i Københavns Lufthavn, der sikrer forsyningerne til den spidse ende. Det skal en grøn eller blå fagperson, der kender til udfordringer på jorden de steder, hvor ingenting fungerer uden et solidt indblik fra tidligere udsendelser.

Konsulentsumpen er brugt og overbrugt i den evige søgen efter effektiviseringer, der på dansk bare burde hedde besparelser. I forbindelse med den seneste budgetanalyse rullede endnu et konsulenthus effektiviseringsløberen ud og fremkom med et større antal effektiviseringer, der ville munde ud i et enstrenget forsvar, hvilket nu ser ud til at blive delvis virkelighed.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det barn er ikke født af en militær virkelighed, men i en teoretisk tilgang, hvor fagligheden er ligegyldig, blot man møder de krævede besparelser uden at bruge nævneværdig krudt på konsekvensbeskrivelserne.

Genskabelse af kapaciteter vil tage årtier

Når vi holder fast i regimenterne, holder stædigt fast i Hærens Officersskole, forudsætter at Forsvaret fortsat skal være uniformeret, sker det ud fra et begreb om korpsånd, loyalitet og ære. Det er en verden, der i mange henseender er komplet usynlig for konsulenter, hvis primære arbejdsværktøj er en bærbar computer med Microsofts udvidede Officepakke. Vi forudsætter, at vores nærmeste chef har været i mudderet, eller høj sø før os og dermed har en forståelse for den situation, som vi står i netop nu.

Forsvaret er for lille, alt for lille målt kvantitativt. Det vil tage årtier at genskabe de kapaciteter og enheder, der er fjernet ud fra et politisk ønske om at bruge midlerne på alt andet end sikkerhed. Derfor bør vi også kigge meget længere end seks år og arbejde i retning af at bruge de 2 pct. af bnp, som vi retteligt burde. Måske skulle vi endda låse de 2 pct. og årligt indeksregulere det – så er vi fri for at diskutere, om vi skal have en kampvogn eller en cykelsti, men blot konstatere, at det er de 98 pct., som det er muligt at omfordele.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det paradoksale er dog, at hele rundbarberingen af Forsvaret er sket med udgangspunkt i konsulentrapporter, hvor konsulenterne har været stæreblinde for konsekvenserne – både hvad angår forsvarets vitale korpsånd, de uoprettelige skader på åreladningen af erfaring og den særdeles lange vej tilbage til genopbygningen af nye enheder. Kan Forsvaret blive bedre, naturligvis, og det kan det sagtens med lejlighedsvis hjælp udefra. Et system, der lukker sig om sig selv og ikke evner at lære, er dømt til ineffektivitet. Men det er næppe det, der sker i Forsvaret.

Erfaring og viden årelades ved hvert eneste forlig

Hvert fjerde, nu sjette, år skilles Forsvaret ad og samles i ny konfiguration, hvor enheder lukker, nye genopstår, og en pæn del af systemets ansatte flyttes rundt efter forsvarsordførernes opstillingskredse. Hver gang årelades erfaring og viden, og end ikke en hel hær af konsulenter med selvopfundne teser og hurra-ord i tasken kan ændre på det faktum, at man hver gang nedbryder den stolthed og moral, der de berørte enheder. Det skal ikke være reglen, men undtagelsen, at der på et kontor relateret til Forsvaret sidder en civil.

En fremtidig organisationsændring er dog bydende nødvendig, og den bør gennemføres hellere i dag end i morgen. Vi må have forsvarskommandoen og forsvarschefen ud af Forsvarsministeriet, givet forsvarschefen  helhedsansvaret tilbage og udpege en forsvarschef, som er sit ansvar bevidst og optræder som soldat frem for som embedsmand.

Skulle jeg gennem tiden have akkumuleret en hvis skepsis, mistro og modvilje mod konsulenters og konsulenthuses indtog i Forsvaret, kan jeg kun konstatere, at samtlige fordomme er blevet bekræftet. Det er blevet en af mine vigtigste politiske kæpheste at begrænse brugen af konsulenter i det offentlige mest muligt, da de åbenlyst lider af en dyb foragt for uniformer og det forsvar, som de efterhånden er ved at have nedbrudt.