ANALYSE: Selv om forsvarsforliget indeholder et løft til Forsvaret på mange parametre, udestår endnu den vigtigste opgave af alle. At tiltrække de rette medarbejdere, fastholde de eksisterende og genskabe tilliden til både politikerne og Forsvarets øverste ledelse. Den plan lader vente på sig, og forsvarsforliget laver adskillige benspænd for det projekt.

Det lød godt, da regeringen og forligspartierne søndag præsenterede det nye forsvarsforlig. Der var stort set ingen ende på herlighederne med flere penge talt i mia. kr., opfyldelse af Nato-målsætningen om at bruge 20 pct. af forsvarsbudgettet på nyt materiel herunder nye investeringer i missiler, sonar, torpedoer, flere kampvogne, mere artilleri, genanskaffelse af luftværn og panserværn, nye efterretningskapaciteter, logistik og læg dertil soldater i hobetal, ingen garnisonsnedlæggelser, oprustning på cyberområdet, opbygning af en mobiliseringsstyrke – og alt sammen oven i aftalen om også at købe nye kampfly. Det lød som opfyldelsen af enhver soldats hedeste drøm.

Men, for der knytter sig et temmeligt stort men til præsentation af det nye forsvarsforlig og alle de mange nye initiativer. Det øgede forsvarsbudget kommer oven på en næsten uafbrudt række af besparelser siden Murens fald, og det eksisterende forsvar udgør i dag kun en skygge af sig selv. Ubåde, minelæggere, luftværn og panserværn er helt grundlæggende kapaciteter i ethvert forsvar, som Danmark imidlertid afskaffede for efterhånden mange år siden i den – naive vil nogle påstå – forestilling, at vi aldrig igen ville få brug for at forsvare landets territorium og interesser i vores eget nærområde.

I 2012 – fire år efter Ruslands invasion i Georgien, to år før Ruslands annektering af Krim og hybridkrig i Østukraine, tre år før terrorangrebet mod Charlie Hebdo og før fødslen af Islamisk Stat vurderede efterretningstjeneste og politikere det betimeligt at pålægge det i forvejen decimerede danske forsvar en besparelse på yderligere 15 pct. Krige, konflikter, en voksende trussel fra øst og massive amerikanske krav om at bruge flere penge på forsvar til trods var det ikke slut med Forsvarets besparelser. Da forligspartierne i juni sidste år aftalte at købe 27 nye kampfly, fik Forsvaret pålagt endnu en besparelse på 1 mia. kr.

Det er nødvendigt at gøre Forsvaret opmærksom på

Allerede et par måneder før tillægsaftalen om kampfly varslede den nytiltrådte forsvarsminister med en fortid som finansminister, at  flere besparelser var på vej. Det gjorde han i et sprog, som faldt mange af Forsvarets medarbejdere for brystet, fordi han på ingen måde syntes at anerkende, at Forsvaret sådan set ikke har foretaget sig andet end at spare og effektivisere i adskillige år.

»Man skal hele tiden udforske – kan vi gøre det bedre og billigere? At effektivisere og få flere penge er ikke hinandens modsætninger. Det er nødvendigt at gøre Forsvaret opmærksom på. Det er et vilkår, der er nødvendigt, og det gælder alle,« sagde Claus Hjort Frederiksen (V) i begyndelsen af marts til OLFI.

Artiklen fortsætter under videoen fra marts 2017 …

Hvis man vil forstå, hvordan den besked blev modtaget i Forsvaret, kan man spørge Søren Andersen, som er oberst og regimentschef i Telegrafregimentet i Fredericia. For at få enderne til at nå sammen havde han ind til foråret sidste år justeret sin organisation 70 gange, siden forliget 2013-2017 blev indgået. Han lagde i et interview med OLFI ikke skjul på, at han godt kunne blive “en lille smule knotten” over ministerens udtalelse, og blandt hans medarbejdere havde besparelserne resulteret i måneders overarbejde, stress og skilsmisser.

Forsvaret har “kunder” og bliver ledet af en “bestyrelse”

De mange besparelser har medført en revolution af det danske forsvar. Over de seneste år er Forsvaret blevet ”civiliseret” og virksomhedsgjort ud fra en koncern-tankegang, hvor Forsvarets generaler og admiraler taler om deres politiske opdragsgivere som en “bestyrelse”. Man taler om “produktionsled”, “kunder” og sammenligner sig med civile virksomheder med god hjælp fra eksterne konsulenter – som i øvrigt med det nye forsvarsforlig bliver ansat i Forsvaret til lønninger, som overgår forsvarschefens.

Artiklen fortsætter under billedet …

En reorganisering af Forsvaret reducerede den militære del til det operative område, mens resten af forsvaret – økonomi, personel, materiel og ejendomme – blev fjernet og placeret i selvstændige civile styrelser direkte under Forsvarsministeriets departement. Det var her, at selv personellet blev civiliseret, da Forsvarets Personeltjeneste blev til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Samtidig med at medarbejderne blev færre og opgaverne flere, fandt medarbejderne sig snart i kontinuerlige nedlæggelser, flytninger, justeringer, omlægninger og tilpasninger – foruden løbende udsendelser til internationale missioner af op til seks måneders varighed. Opgaver skulle løses hurtigere med færre medarbejdere og færre penge.

Det kalder man en effektivisering, og successen var befalet, og derfor gik det godt, når generaler aflagde polerede rapporter, og ministeren skulle forklare sig. “Det danske forsvar har løst alle de opgaver, som politikerne har vedtaget,” sagde Claus Hjort Frederiksen i sit interview med OLFI for et år siden og signalerede, at Forsvaret kunne klare alt. Der var ingen problemer. Men under overfladen voksede frustrationerne, presset og opsigelserne. Af flere årsager.

Medarbejdertilfredsheden og flugten fra Forsvaret har været alarmerende

I jagten på besparelser spiller historie, traditioner, artefakter, militære særkender, heraldik, egenarter og identitet hurtigt fallit. Alt det, som binder soldater og enheder sammen i en følelses af fællesskab og korpsånd. Gennem de seneste år har mange af Forsvarets medarbejdere oplevet det ene overgreb efter det andet på alt det, der gav mening, stolthed og motivation i det daglige arbejde. Fra at være en stolt soldat i det kongelige danske forsvar føler mange medarbejderne sig i dag reduceret til produktionsdyr i en snart ligegyldig og tilfældig civiliseret virksomhed uden noget af det, der før i tiden var kittet i hele organisationen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Medarbejdertilfredsheden og flugten fra Forsvaret har været alarmerende, og ikke meget i det nye forlig tyder på en umiddelbar forandring. Størstedelen af de nye 12,8 mia. kr. bliver først udmøntet om fire-fem-seks år, og inden da skal Forsvaret gennem endnu en sparekur, som kræver skolelukninger, salg af historiske bygninger, sammenlægninger og indførsel af en on-the-job-training, som det hedder i konsulentrapporten som oplæg til forsvarsforliget.

Det påvirker alt sammen medarbejderne negativt, og for mange vil de nye besparelser, skolelukninger, frasalg, sammenlægninger, forflyttelser og afskedigelser blot forstærke følelsen af at være statister på en kuldsejlet skude. Mens politikere og ledelse taler jubelsprog og historisk løft, oplever medarbejderne de samme personer som verdensfjerne og uden den mindste indsigt i de faktuelle forhold i jernindustrien – for nu at bruge et af ministerens egne udsagn.

Opstand vidner om Forsvarsministeriets manglende indblik

De to vidt forskellige verdensopfattelser kom for alvor til udtryk, da Forsvarsministeriet ved årsskiftet indførte en ny designmanual, som havde til formål at ensrette Forsvarsministeriets og Forsvarets eksterne kommunikation. Da Forsvarsministeriet krævede alle profilbilleder på Forsvarets officielle sider på sociale medier skiftet ud med det moderne og computerdesignede forsvarslogo, var reaktionen et ramaskrig blandt medarbejderne, en gryende digital opstand, boykot af Forsvarets Facebooksider, og da selveste Den Kgl. Livgarde trodsede den ministerielle ordre og fyldte skærmen med livgardens sol, gik virkeligheden op for ministeriet. Forsvarschefen blev sendt i byen af ministeriet for at blæse retræte og tillade Den Kgl. Livgardes sol, Søværnets anker og Flyvevåbnets vinge som profilbilleder på de respektive officielle sider.

Her er vi ved sagens kerne. Ved sin tiltrædelse for et år siden udpegede forsvarschef Bjørn Bisserup rekruttering og fastholdelse som Forsvarets største strategiske udfordring. Den har formentlig ikke ændret sig efter indgåelsen af det nye forsvarsforlig. I de kommende år bliver der brug for mange flere medarbejdere, og de skal både være højtuddannede og specialiserede, hvilket i sig selv udfordrer forsvarsforligets fulde implementering. Som centerleder Henrik Breitenbauch og vicecenterleder Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet skrev i mandagens kronik i Jyllands-Posten, bliver den opgave sværere i en tid med stigende vækst og høj beskæftigelse – ikke mindst fordi Forsvaret ikke lige som en privat virksomhed kan gå ud og hyre udenlandsk arbejdskraft.

Disse forhold nævner forsvarsforliget ikke med et eneste ord. Hverken forsvarschefen eller forsvarsministeren italesatte under præsentationen, hvad der skal ske for at fastholde og tiltrække de rette medarbejdere. Forliget indeholder adskillige benspænd for det projekt, og det vil være naivt grænsende til det dumdristige at tro, at en historie om et substantielt løft på 12,8 mia. kr. over seks år får Forsvarets medarbejdere til at juble. Dertil er der brudt alt for mange løfter gennem de seneste år, og en meget stor del af medarbejderne stoler ganske enkelt ikke på hverken politikerne eller Forsvarets øverste ledelse.

Derfor har forsvarschefen ret, når han udnævner rekruttering og fastholdelse som Forsvarets største udfordring. Hvordan han vil løse opgaven, har vi endnu til gode at se.