spot_img

Forsvarsforliget overser Forsvarets største strategiske udfordring

ANALYSE: Selv om forsvarsforliget indeholder et løft til Forsvaret på mange parametre, udestår endnu den vigtigste opgave af alle. At tiltrække de rette medarbejdere, fastholde de eksisterende og genskabe tilliden til både politikerne og Forsvarets øverste ledelse. Den plan lader vente på sig, og forsvarsforliget laver adskillige benspænd for det projekt.

Det lød godt, da regeringen og forligspartierne søndag præsenterede det nye forsvarsforlig. Der var stort set ingen ende på herlighederne med flere penge talt i mia. kr., opfyldelse af Nato-målsætningen om at bruge 20 pct. af forsvarsbudgettet på nyt materiel herunder nye investeringer i missiler, sonar, torpedoer, flere kampvogne, mere artilleri, genanskaffelse af luftværn og panserværn, nye efterretningskapaciteter, logistik og læg dertil soldater i hobetal, ingen garnisonsnedlæggelser, oprustning på cyberområdet, opbygning af en mobiliseringsstyrke – og alt sammen oven i aftalen om også at købe nye kampfly. Det lød som opfyldelsen af enhver soldats hedeste drøm.

Men, for der knytter sig et temmeligt stort men til præsentation af det nye forsvarsforlig og alle de mange nye initiativer. Det øgede forsvarsbudget kommer oven på en næsten uafbrudt række af besparelser siden Murens fald, og det eksisterende forsvar udgør i dag kun en skygge af sig selv. Ubåde, minelæggere, luftværn og panserværn er helt grundlæggende kapaciteter i ethvert forsvar, som Danmark imidlertid afskaffede for efterhånden mange år siden i den – naive vil nogle påstå – forestilling, at vi aldrig igen ville få brug for at forsvare landets territorium og interesser i vores eget nærområde.

I 2012 – fire år efter Ruslands invasion i Georgien, to år før Ruslands annektering af Krim og hybridkrig i Østukraine, tre år før terrorangrebet mod Charlie Hebdo og før fødslen af Islamisk Stat vurderede efterretningstjeneste og politikere det betimeligt at pålægge det i forvejen decimerede danske forsvar en besparelse på yderligere 15 pct. Krige, konflikter, en voksende trussel fra øst og massive amerikanske krav om at bruge flere penge på forsvar til trods var det ikke slut med Forsvarets besparelser. Da forligspartierne i juni sidste år aftalte at købe 27 nye kampfly, fik Forsvaret pålagt endnu en besparelse på 1 mia. kr.

Det er nødvendigt at gøre Forsvaret opmærksom på

Allerede et par måneder før tillægsaftalen om kampfly varslede den nytiltrådte forsvarsminister med en fortid som finansminister, at  flere besparelser var på vej. Det gjorde han i et sprog, som faldt mange af Forsvarets medarbejdere for brystet, fordi han på ingen måde syntes at anerkende, at Forsvaret sådan set ikke har foretaget sig andet end at spare og effektivisere i adskillige år.

»Man skal hele tiden udforske – kan vi gøre det bedre og billigere? At effektivisere og få flere penge er ikke hinandens modsætninger. Det er nødvendigt at gøre Forsvaret opmærksom på. Det er et vilkår, der er nødvendigt, og det gælder alle,« sagde Claus Hjort Frederiksen (V) i begyndelsen af marts til OLFI.

Artiklen fortsætter under videoen fra marts 2017 …

Hvis man vil forstå, hvordan den besked blev modtaget i Forsvaret, kan man spørge Søren Andersen, som er oberst og regimentschef i Telegrafregimentet i Fredericia. For at få enderne til at nå sammen havde han ind til foråret sidste år justeret sin organisation 70 gange, siden forliget 2013-2017 blev indgået. Han lagde i et interview med OLFI ikke skjul på, at han godt kunne blive “en lille smule knotten” over ministerens udtalelse, og blandt hans medarbejdere havde besparelserne resulteret i måneders overarbejde, stress og skilsmisser.

Forsvaret har “kunder” og bliver ledet af en “bestyrelse”

De mange besparelser har medført en revolution af det danske forsvar. Over de seneste år er Forsvaret blevet ”civiliseret” og virksomhedsgjort ud fra en koncern-tankegang, hvor Forsvarets generaler og admiraler taler om deres politiske opdragsgivere som en “bestyrelse”. Man taler om “produktionsled”, “kunder” og sammenligner sig med civile virksomheder med god hjælp fra eksterne konsulenter – som i øvrigt med det nye forsvarsforlig bliver ansat i Forsvaret til lønninger, som overgår forsvarschefens.

Artiklen fortsætter under billedet …

Oberst Søren Andersen er chef for Telegrafregimentet i Fredericia. Du kan læse artiklen ved at klikke på billedet. Foto: Ernstved

En reorganisering af Forsvaret reducerede den militære del til det operative område, mens resten af forsvaret – økonomi, personel, materiel og ejendomme – blev fjernet og placeret i selvstændige civile styrelser direkte under Forsvarsministeriets departement. Det var her, at selv personellet blev civiliseret, da Forsvarets Personeltjeneste blev til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Samtidig med at medarbejderne blev færre og opgaverne flere, fandt medarbejderne sig snart i kontinuerlige nedlæggelser, flytninger, justeringer, omlægninger og tilpasninger – foruden løbende udsendelser til internationale missioner af op til seks måneders varighed. Opgaver skulle løses hurtigere med færre medarbejdere og færre penge.

Det kalder man en effektivisering, og successen var befalet, og derfor gik det godt, når generaler aflagde polerede rapporter, og ministeren skulle forklare sig. “Det danske forsvar har løst alle de opgaver, som politikerne har vedtaget,” sagde Claus Hjort Frederiksen i sit interview med OLFI for et år siden og signalerede, at Forsvaret kunne klare alt. Der var ingen problemer. Men under overfladen voksede frustrationerne, presset og opsigelserne. Af flere årsager.

Medarbejdertilfredsheden og flugten fra Forsvaret har været alarmerende

I jagten på besparelser spiller historie, traditioner, artefakter, militære særkender, heraldik, egenarter og identitet hurtigt fallit. Alt det, som binder soldater og enheder sammen i en følelses af fællesskab og korpsånd. Gennem de seneste år har mange af Forsvarets medarbejdere oplevet det ene overgreb efter det andet på alt det, der gav mening, stolthed og motivation i det daglige arbejde. Fra at være en stolt soldat i det kongelige danske forsvar føler mange medarbejderne sig i dag reduceret til produktionsdyr i en snart ligegyldig og tilfældig civiliseret virksomhed uden noget af det, der før i tiden var kittet i hele organisationen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse baggrundsartiklen om det nye forsvarsforlig …

Medarbejdertilfredsheden og flugten fra Forsvaret har været alarmerende, og ikke meget i det nye forlig tyder på en umiddelbar forandring. Størstedelen af de nye 12,8 mia. kr. bliver først udmøntet om fire-fem-seks år, og inden da skal Forsvaret gennem endnu en sparekur, som kræver skolelukninger, salg af historiske bygninger, sammenlægninger og indførsel af en on-the-job-training, som det hedder i konsulentrapporten som oplæg til forsvarsforliget.

Det påvirker alt sammen medarbejderne negativt, og for mange vil de nye besparelser, skolelukninger, frasalg, sammenlægninger, forflyttelser og afskedigelser blot forstærke følelsen af at være statister på en kuldsejlet skude. Mens politikere og ledelse taler jubelsprog og historisk løft, oplever medarbejderne de samme personer som verdensfjerne og uden den mindste indsigt i de faktuelle forhold i jernindustrien – for nu at bruge et af ministerens egne udsagn.

Opstand vidner om Forsvarsministeriets manglende indblik

De to vidt forskellige verdensopfattelser kom for alvor til udtryk, da Forsvarsministeriet ved årsskiftet indførte en ny designmanual, som havde til formål at ensrette Forsvarsministeriets og Forsvarets eksterne kommunikation. Da Forsvarsministeriet krævede alle profilbilleder på Forsvarets officielle sider på sociale medier skiftet ud med det moderne og computerdesignede forsvarslogo, var reaktionen et ramaskrig blandt medarbejderne, en gryende digital opstand, boykot af Forsvarets Facebooksider, og da selveste Den Kgl. Livgarde trodsede den ministerielle ordre og fyldte skærmen med livgardens sol, gik virkeligheden op for ministeriet. Forsvarschefen blev sendt i byen af ministeriet for at blæse retræte og tillade Den Kgl. Livgardes sol, Søværnets anker og Flyvevåbnets vinge som profilbilleder på de respektive officielle sider.

Her er vi ved sagens kerne. Ved sin tiltrædelse for et år siden udpegede forsvarschef Bjørn Bisserup rekruttering og fastholdelse som Forsvarets største strategiske udfordring. Den har formentlig ikke ændret sig efter indgåelsen af det nye forsvarsforlig. I de kommende år bliver der brug for mange flere medarbejdere, og de skal både være højtuddannede og specialiserede, hvilket i sig selv udfordrer forsvarsforligets fulde implementering. Som centerleder Henrik Breitenbauch og vicecenterleder Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet skrev i mandagens kronik i Jyllands-Posten, bliver den opgave sværere i en tid med stigende vækst og høj beskæftigelse – ikke mindst fordi Forsvaret ikke lige som en privat virksomhed kan gå ud og hyre udenlandsk arbejdskraft.

Disse forhold nævner forsvarsforliget ikke med et eneste ord. Hverken forsvarschefen eller forsvarsministeren italesatte under præsentationen, hvad der skal ske for at fastholde og tiltrække de rette medarbejdere. Forliget indeholder adskillige benspænd for det projekt, og det vil være naivt grænsende til det dumdristige at tro, at en historie om et substantielt løft på 12,8 mia. kr. over seks år får Forsvarets medarbejdere til at juble. Dertil er der brudt alt for mange løfter gennem de seneste år, og en meget stor del af medarbejderne stoler ganske enkelt ikke på hverken politikerne eller Forsvarets øverste ledelse.

Derfor har forsvarschefen ret, når han udnævner rekruttering og fastholdelse som Forsvarets største udfordring. Hvordan han vil løse opgaven, har vi endnu til gode at se.  

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Her er nødråbet til ministeren og departementschefen fra piloterne

Abonnement
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og departementschef Pernille Langeberg har mandag den 22. april modtaget et brev fra 30 unge piloter med rubrikken: "Et flyvevåben i afvikling - nødråb fra piloter". Læs brevet her ... 22.04.2024 Emne: Et flyvevåben i afvikling – Nødråb fra piloter Til: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, Forsvarsministeriets Departementschef, Pernille...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

6 KOMMENTARER

guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Thomas Grandt
Læser
Thomas Grandt
4. februar 2018 21:16

Jeg savner noget statistik i debatten. I rigtig mange artikler, kan man læse at medarbejdere forlader forsvaret eller er utilfredse med deres jobsituation.
Kan OLFI ikke grave noget statistik frem omkring disse emner? Findes der ikke en APV eller noget der kan belyse nogle af disse problemstillinger?
Jeg savner fakta til at underbygge udsagnene i de ellers udmærkede artikler.

Mike Albeck
Læser
Mike Albeck
3. februar 2018 14:05

vil begynde med at spørge ind til ordet “italesætte” hvad er dog det for et ord? dernæst de dejlige mange penge der tilflyder
over en årrække, er det ikke de samme penge der er blevet bortsparet siden forliget 2004?… er vi (I) så ikke lige vidt? er det ikke det man kalder at fodre hunden med dets egen hale? som jeg ser det, og billedet vise det tydeligt… truslen imod forsvaret bliver større og større. Den påstand kan udlægges efter behov. Jeg synes det er trist at gode tjenstgørende venner flygter fra deres arbejdsplads som de holder virkelig af og søger væk fra forreste geled fordi de ikke længere kan stå inde for det de bestiller..

Anders Bang Christoffersen
Læser
Anders Bang Christoffersen
2. februar 2018 22:49

Kan da godt nævne en del ting der var bedre i gamle dage, men jeg nøjes med en ansættelsesforhold for den enkelte medarbejder. Og fordi noget er civilt er det ikke nødvendigvis bedre. Fortsæt stilen Peter.

Poul Skadhede
Læser
Poul Skadhede
2. februar 2018 22:30

OLFI begynder at blive lidt trist at høre på. Gammeldags. Denne artikel kunne jo indikere at 1) Det er skidt at forsvarsbudgettet er forøget og 2) at det er skidt at FSV (som alle andre) konstant afkræves effektivisering. Tonen er “alt-var-bedre-i-gamle-dage” og “FSV-kan-ikke-gøre-det-bedre-lad-det-fortsætte-ligeud”. Og endelig er der den konstante OLFI tone om, at de eneste der kan bidrage til ledelse og forbedring af FSV er folk i uniform. Ævl. Artiklens hovedpointe (rekruttering og fastholdelse af motiverede medarbejdere) er jo god nok og yderst relevant. Men hvorfor skal den have en præambel om alt ovenstående. Forhold som er ligegyldige for hovedtemaet (fastholdelse og motivation) og som fremstår postulerende.

Jeg vil gerne knytte et antal kommentarer til de tre konstanter i OLFI’s artikler om FSV.

1) Forsvarsbudgettet er for lavt og løftet kommer for sent i perioden:

Vi kunne jo starte med at glæde os over at budgettet rent faktisk stiger. Og glæde os over det niveau det vil have ved forligets udløb om 6 år, som man næppe kan forestille sig falde derfra. Jeg ville faktisk (på FSV og Danmarks vegne) være langt mere bekymret hvis den store stigning kom næste år – for så at falde de kommende 5 år. Så ville vi ende et skidt sted ift det forlig der skal laves for 2024 og fremad. Er det det OLFI synes ville være fornuftigt? Og lad os kigge lidt praktisk på den forøgelse der kommer: Ville FSV overhovedet være i stand til fornuftigt at bruge forøgelsen hurtigere? Ville man kunne anskaffe det nye materiel hurtigere? Ansætte mere personel hurtigere? Næppe. Jeg synes at alt taler for at budget-kurven har den rette hældning. Og at en kurve der hældte den anden vej ville være katastrofal.
Om størrelse af løftet og de historiske besparelser: Det er jo politik! Man kan argumentere for at vi burde have en fuld Division i stedet for en fuld Brigade etc. Men det er jo en politisk prioritering. It’s done OLFI – move on!

2) Det er forfærdelig at FSV skal effektivisere sig selv:

Dette er en anden konstant i OLFI’s artikler. Tænk sig – man stiller krav om konstant bedre ressourceanvendelse i FSV. Uh-ha. Grimme mænd. Sikkert i noget civilt tøj. Men vi kunne jo vende udsagnet rundt og se om det giver mening: FSV udnytter pt enhver krone optimalt og det kan bare ikke lade sig gøre at operere mere effektivt. Punktum. FSV er verdens bedste til indkøb. FSV er Verdens bedste til vedligeholdelse. FSV er Verdens bedste til træning og uddannelse af soldater. Faktisk burde alle organisationer og virksomheder i hele Verden flokkes til det danske Forsvar for at lære om hvorledes man optimerer forholdet mellem anvendte kroner og skabt effekt. Giver de udsagn mening? Næppe. Så søde OLFI, velkommen til 2018. Året hvor ALLE faktisk forventes at blive bedre HELE TIDEN. Hvis i finder dumme besparelser – så bring det frem. Men lad være med at lave korstog mod det faktum at der stilles konstante krav om effektiviseringer. Selvfølgelig gør der det. Ellers ville jeg også være en ked-af-det-skatteborger.

3) FSV har taget gigantisk skade af den ”civilisering” der har fundet sted:

Dette er en sidste konstant hos OLFI. Folk der ikke bærer uniform har skadet FSV. De forstår ikke egenarten. De har bragt nye begreber ind (uh-ha). Det er bl.a. dem, der står bag alt det der effektivisering (dobbelt uh-ha) og har skubbet til at man kan begynde at se en sammenhæng mellem ressourceanvendelse og resultater/kapaciteter (UH-HA!).
Vi gør det lige igen. Vender den rundt. I OLFI’s perspektiv må det altså så være sådan at officerer mv der er uddannede til at føre tropper højre og venstre om bakken også per definition er de bedst kvalificerede til at bedrive indkøb, anskaffelser, vedligeholdelsesplanlægning, økonomistyring etc etc. Come on OLFI! Der har historisk været GIGANTISK in-efficiens i primært støttefunktionerne, bl.a. drevet af, at dem der har bemandet dem simpelt hen ikke har været kvalificerede. Det har bl.a. betydet et Forsvar, hvor ressourcefordelingen mellem støtte- og operativ struktur er skæv – vi skal jo have pengene anvendt i fronten! Og der er stadig noget at hente. Vi skal da ikke anvende penge til at uddanne officerer etc – for så at kaste dem hen i et kontor hvor de skal lave noget de ikke er uddannede til, ikke er gode til og ikke er årsagen til at de trak i uniform. Selvfølgelig skal vi anvende civilt uddannede specialister og ledere hvor muligt. Alt andet ville være tosset. Og ja – selvfølgelig giver det gnidninger, misforståelser etc mellem de operative (i uniform) og de civile (som støtter). Selvfølgelig. Men igen, søde OLFI: Vær specifik omkring udfordringerne i stedet for ideologisk imod den bevægelse. Den er nødvendig – og den er god!

Jeg er så glad for at abonnere på OLFI. Danmark har brug for debat om Forsvaret! Danmark har brug for et endnu bedre (og sikkert større) Forsvar. OLFI’s rolle bør være den konstruktivt kritiske. Den der afdækker de specifikke forbedringsområder (f.eks. senest designmanual sagen). Men OLFI skal ikke tage det synspunkt der hedder ”giv-os-noget-mere-så-tingene-kan-blive-som-de-var”. Tingene var ikke bedre i ”gamle dage” (udover størrelsen af det samlede forsvar). Forsvaret bliver stadigt bedre. Dygtigere kapaciteter. Bedre træning. Skarpere soldater. Bedre udstyr. Mere effektivt. OLFI – det er GODT! Og så er der ting der kan og skal gøres bedre – lad os debattere dem. Konstruktivt og kritisk.

Thomas Grandt
Læser
Thomas Grandt
4. februar 2018 21:10

En udemærket artikkel og et fint input til debatten Poul Skadhede.
Du efterlyser en mere konstruktiv, kærlig og kritisk tilgang i debatten.
Det er min personlige mening at din artikel havde haft mere vægt, hvis du havde undladt at bruge et, i mine ører, nedladende sprog, fyldt med UH-HA paranteser og lignende.
Ærgerligt, da jeg ellers syntes at du kommer med nogle vigtige input i debatten.