DEBAT. Kongehusets modernisering af nytårskuren rammer Forsvarets officerer, som er blevet frasorteret i stor stil. Kongehuset har distanceret sig fra officerskorpset, og selv forsvarschefen er blevet degraderet. Midt i en historisk oprustning er det en beklagelig udvikling.
Gennem flere hundrede år har kongehuset afholdt nytårskure for hoffets og kongerigets øverste embedsmænd. Historisk har deltagelsen for de flestes vedkommende været reguleret ved de i Hof- og Statskalenderen anførte fem rangklasser, hvor kongehuset normalt inviterede embedsmænd fra hoffet og staten, som var i 1., 2. og 3. rangklasse. Indplaceringen i rangklasserne indikerede samtidig, i hvilken rækkefølge man blev præsenteret for majestæten.
For Forsvarets vedkommende har det involveret generaler og admiraler samt generalløjtnanter og viceadmiraler fra 1. rangklasse, generalmajorer og kontreadmiraler fra 2. rangklasse samt oberster, kommandører, oberstløjtnanter og kommandørkaptajner fra 3. rangklasse.
Officerer i aktiv tjeneste – med forsvarschefen i spidsen – indgår i en særlig kur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, som tidligere blev efterfulgt af en kur for de øverste rangklasser samt indbudte repræsentanter for landsorganisationer mv. og kongelige protektioner – også kaldet ”Store Nytårskur”.
I forlængelse af tronskiftet meddelte kongehuset, at der ville ske en trinvis justering af nytårskurene i 2025 og 2026. I 2025 indebar dette, at der blev foretaget mindre ændringer i den rækkefølge, hvorefter de fremmødte til kuren for rangklasserne blev præsenteret for kongeparret.
En eventyrlig dag
Tirsdag morgen den 7. januar sidste år tog jeg min gallauniform på og drog glad og forventningsfuld mod Christiansborg Slot for at deltage i majestætens Store Nytårskur, som jeg har gjort det i snart 35 år; en del år som aktiv officer og endnu flere år som pensionist. Der er simpelthen noget eventyrligt over denne dag. Det er en ære og et privilegium at kunne udtrykke respekt og hengivenhed overfor majestæten og kongehuset og dermed statsmagten både personligt og mere væsentligt som forhenværende forsvarschef og som repræsentant for Forsvaret og officersstanden.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Igennem hundredvis af år har der været et ubrydeligt og tæt bånd mellem officerskorpset og majestæten samt hele kongehuset. Det samme gør sig gældende i relation til regeringen og statsmagten i snart 200 år. Forsvaret af Danmark og Natos territorium har i de senere år taget en dramatisk drejning i retning af et egentligt territorialforsvar med deraf følgende massive investeringer i Forsvaret og ekstra behov for personel af alle kategorier.
Statsministeren og regeringen understreger gang på gang nødvendigheden af at styrke Forsvaret. “Vi er ikke længere i fredstid”, og som statsministeren sagde i sin nytårstale sidste år:
”Uanset hvad der møder os, skal vi have viljen til at forsvare os. Viljen til at vinde.”
Det er soldater, der vinder krige
Dette ligger helt på linje med Forsvarets vigtigste ledelsesprincip: ”Forsvarets enheder skal kunne kæmpe.” I den sidste ende er det ikke materiel, der vinder krige. Krige vindes af soldater af alle tre værn, og for at vinde skal der være dygtige soldater, befalingsmænd og officerer, der som chefer kan føre enheder, planlægge operationer og på højeste niveau rådgive regeringen med statsministeren i spidsen.
Forsvarets militære personel er en helt særlig og ekstremt loyal personelgruppe, der er klar til at løse pålagte opgaver 24/7/365 i fredstid, i krisetider og hvis nødvendigt i krig. Ingen blandt det militære personel er i tvivl om, at gerningen i Forsvaret ultimativt kan være med livet som indsats; ellers kan man ikke vinde. Som noget helt unikt for Forsvaret må officerskorpset påregne adskillige forflyttelser både herhjemme og med tjeneste i udlandet, ligesom et karriereforløb mod de højeste poster næsten usvigelig sikkert vil medføre beordring til internationale missioner, hvoraf mange indebærer stor risiko.
Så stor risiko at man beordres til at skrive et afskedsbrev til sine nærmeste, hvis det skulle gå helt galt. Der trækkes således også store veksler på officerernes familie, der må tåle utallige flytninger eller være meget alene med børnene, mens ægtefællen gør tjeneste andetsteds. Ligesom en stor del af Forsvarets personel er også officererne veteraner.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
I den nuværende udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske situation forekommer det åbenlyst, at en grundforudsætning for styrkelsen af Forsvaret er, at samfundet er i stand til at rekruttere og uddanne det nødvendige personel til alle de nye funktioner samt allerede ubesatte stillinger og ikke mindst fastholde det dygtige personel, som stadig gør tjeneste i Forsvaret. Hvis dette skal lykkes i en situation, hvor der er rift om arbejdskraften, er det altafgørende, at det militære forsvar ikke bare ses som en arbejdsplads, men som en kampenhed med alt, hvad dette indebærer.
Forsvaret kæmper for Gud, Konge og Fædreland. Det er derfor særdeles glædeligt, at en nylig meningsmåling iht. TV 2 viser, at kongehuset involverer sig mere i Forsvaret, og det er, som danskerne ønsker det.
Forventning blev afløst af forvirring
Det forsvar, som i den sidste ende skal kæmpe for hele kongerigets overlevelse, bør naturligvis have en særlig status i samfundet, hvilket i sig selv vil styrke muligheden for at fastholde og rekruttere det nødvendige personel. Denne status bør selvfølgelig reflekteres, når det gælder Forsvarets øverste chefer med forsvarschefen i spidsen. Han bør rangere på mindst samme niveau som statsmagtens allerøverste chefer, hvilket indtil nu har været reguleret ved rangklassesystemet i Hof- og Statskalenderen.
Ved nytårskuren sidste år blev forventningens glæde hurtigt afløst af forvirring omkring, hvem der skulle i kur og i hvilken rækkefølge. Jeg troede, at det var en fejl, at rangklasse 1 slet ikke var medtaget blandt de allerførste på listen, som adjudanterne først havde fået samme morgen.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Uden at officerer fra rangklasse 1 havde fået nogen form for orientering forud for kuren, oplevede vi således en deklassering af officerskorpsets status i fuld offentlighed. Dette gjaldt nemlig ikke kun de tilstedeværende to generaler og fire generalløjtnanter, som blev gelejdet ned i rækken, men – fik vi senere at vide – også øvrige officersgrupper, som var blevet rykket nedad på listen.
Umiddelbart inden kuren skulle tage sin begyndelse, gik det op for hoffet, at det måske så lidt mærkeligt ud, at to generaler og en generalløjtnant var degraderet langt ned på listen, selv om de var storkorsriddere af Dannebrogordenen. I al hast blev de pågældende bedt om at træde frem bag de fire fremmødte tidligere departementschefer med storkors.
Det var tungt at køre hjem fra kuren vel vidende, at kongehuset havde distanceret sig fra officerskorpset som helhed og specifikt fra alle de fremmødte officerer uden for aktiv tjeneste.
Officerer fik et kongeligt sabelhug
Efter at have sundet mig et par uger fremsendte jeg et brev til kongehuset – in casu hofmarskallen – hvor jeg nærmere redegjorde for vores oplevelser ved nytårskuren, og de implikationer jeg mener, at det ville have ifm. kongehusets nedgradering af officersstanden, når det gælder pensionerede officerer. Ved et efterfølgende møde hos hofmarskallen, hvor jeg var ledsaget af tidligere chef for Forsvarsstaben, generalløjtnant Ove Høgh-Guldberg Hoff, fortalte hofmarskallen nærmere om baggrunden for at modernisere nytårskurene.
Både generalløjtnant Hoff og jeg udtrykte stor forståelse for kongehusets tanker, hvor hofmarskallen bl.a. nævnte det store antal fremmødte pensionerede oberstløjtnanter og kommandørkaptajner, mens landets borgmestre ikke var til stede. Vi fornemmede derfor, at denne gruppe formentlig ville udgå af invitationslisten. Hofmarskallen afsluttede vores møde med håbet om, at vi ville stille op til kur næste år. Han understregede samtidig kongens og kongehusets fortsatte høje prioritering af Forsvaret og officerskorpset, som blandt andet kom til udtryk ved, at Forsvarets to øverste chefer, forsvarschefen og chefen for Forsvarsstaben, var faste deltagere i kongens fornemste kur; Nytårstaflet om aftenen d. 1. januar.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
I september offentliggjorde kongehuset invitationslisterne for de netop afholdte nytårskure. Det var meget nedslående at opleve, at med et pennestrøg – eller måske rettere et velrettet sabelhug – var flere hundrede officerer udenfor aktiv tjeneste blevet fravalgt.
Efter offentliggørelsen har jeg tilladt mig at adressere hofmarskallen i et endnu ubesvaret brev, hvor jeg gav udtryk for min bekymring over det massive fravalg af officerer uden for aktiv tjeneste, og endnu en gang lagde jeg vægt på officerernes livslange tjeneste; ultimativt med livet som indsats; hvorfor Forsvaret bør have en særlig status i samfundet.
Jeg er overbevist om, at de fleste officerer, ligesom jeg, har følt det – ikke kun som et privilegium – men som en særlig ære og hædersbevisning fra kongehusets og statsmagtens side, at vi bevarer vores titel hele livet. Dette har år efter år været understreget ved, at officerer fra de tre øverste rangklasser var inviteret til at ønske majestæten og den kongelige familie godt nytår.
I år har fravalget betydet, at der ikke engang blev plads til tre tidligere forsvarschefer og fire generalløjtnanter fra 1. rangklasse. De eneste officerer uden for aktiv tjeneste, der fremover er inviteret til nytårskur, er de syv generaler og generalløjtnanter, som er dekoreret med storkorset af Dannebrogordenen, hvoraf tre eller måske fire må forventes at kunne imødekomme invitationen fra Kongehuset.
Flere excellenser fik ingen invitation
Det er selvklart, at kongehuset kan invitere, hvem det vil, til sine egne nytårskure, og vi kan så blot konstatere, at kongehuset nu har sat Hof- og Statskalenderen ud af kraft og kreeret sin egen rangorden i relation til kongehuset. Ved årets kur har kongehuset meddelt, at betegnelsen ”Kur for de øverste rangklasser” bortfalder og erstattes af betegnelsen ”Kur for det offentlige Danmark og udvalgte grupper med adels- og ærestitler mv.”.
Mig bekendt er en af de absolut fineste – om ikke den fineste – ærestitel ”Excellence”; men alligevel tilhører de 14 officerer, som er excellencer, åbenbart en gruppe med ærestitler, som ikke er blevet udvalgt til foretræde ved årets nytårskur, medmindre de har modtaget storkorset af Dannebrogordenen. I betragtning af hofmarskallens ovenstående understregning af forsvarschefens og chefen for Forsvarsstabens deltagelse i nytårstaflet er det bemærkelsesværdigt, at også en officer i aktiv tjeneste er blevet fravalgt. Hans Excellence, chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Henrik Berg var åbenbart ikke blevet inviteret til Nytårstaffel.
Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at det af kongehusets officielle gæsteliste til nytårstaflet fremgår, at højesteretspræsidenten – med rette – tituleres med ærestitlen ”Hans Excellence”, da han er i 1. rangklasse, hvorimod forsvarschefen, som også er i 1. rangklasse, ikke tituleres med ”Hans Excellence”. Forsvarschefen er åbenbart ikke længere excellence i kongehusets verden. Har statsmagten også sat Hof- og Statskalenderen ud af kraft, eller eksisterer rangklasserne fortsat, og indtil en eventuelt ny statslig rangorden bliver etableret? Kan personel fra Forsvaret fortsat bevares deres titel, når de afgår fra aktiv tjeneste? Kan vi fortsat bære uniform ved officielle og kirkelige lejligheder?
Som nævnt ovenfor har personer i Rangklasse 1 ærestitlen excellence, som gælder for bl.a. ministre, generaler, admiraler, generalløjtnanter og viceadmiraler. Er excellencetitlen afskaffet eller gælder den stadig officererne fra rangklasse 1, selv om de ikke figurerer i kongehusets rangorden?
Jeg kan kun tolke kongehusets modernisering af Store Kur som en nedklassificering af officerskorpsets status og en stort set manglende interesse for de pensionerede officerer; endog fra de allerøverste poster i Forsvaret, som har tjent majestæten og kongehuset i en menneskealder.
Godt nytår!
PS. Hofmarskallens udtrykte håb under vores møde sidste år om at se Ove Hoff og mig til nytårskuren i år glippede – Hans Excellence, tidligere chef for Forsvarsstaben, generalløjtnant Ove Høgh-Guldberg Hoff var ikke på invitationslisten; ligesom hundredvis af officerer uden for aktiv tjeneste; herunder yderligere seks Excellencer, tre tidligere forsvarschefer og tre generalløjtnanter.