Står det til SVM-regeringen, skal værnepligten udvides til 11 måneder og gælde for både mænd og kvinder. Den vil samtidig tilføre forsvarsområdet yderligere 40,5 milliarder kroner over fire år, så Danmark allerede fra næste år lever op til Natos to pct.-målsætning, uden at bidrag til Ukraine medregnes.
Danske kvinder skal fremover finde plads i kalenderen til at deltage i Forsvarets Dag. Det er i hvert fald SVM-regeringens ambition, at værnepligten skal kønsligestilles, annoncerede tre af dens mest fremtrædende ministre på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal.
Her præsenterede Mette Frederiksen (S), flankeret af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), desuden en massiv økonomisk indsprøjtning på i alt 40,5 milliarder kroner i perioden 2024-2028.
Den skal blandt andet gå til jordbaseret luftforsvar og en række investeringer, hovedsageligt i Hærens 1. Brigade – bl.a. infanterikampkøretøjer og kampvogne. Brigaden skal desuden udvides til at tælle 6.000 mand.
»Danmark skal ikke ligge i ly af andre lande,« lød det fra Mette Frederiksen, da hun indledningsvis satte ord på behovet for en markant styrkelse af Forsvaret, som kommer oveni i de 155 milliarder, som allerede er afsat i forsvarsforliget. De nye midler skal, ligesom de allerede vedtagne, ses som en direkte reaktion på Ruslands aggression, slog alle tre ministre fast på pressemødet.
Værnepligtige skal forrette operativ tjeneste
Bliver milliardinvesteringerne vedtaget af forligskredsen, vil det bringe forsvarsudgifterne op på et beløb svarende til de forjættede to procent af bnp, selv hvis man ikke medregner bidragene til Ukraine. Tælles disse med, vil Danmark fra næste år bruge 2,4 pct. Det er ikke set siden 1983, men det er såre nødvendigt, slår forsvarsministeren fast.
»Den sikkerhedspolitiske situation har udviklet sig til det værre, siden vi indgik aftalen om et nyt forsvarsforlig i juni 2023. Rusland forbereder sig på langvarig krig, og udviser en fortsat aggressiv adfærd, der inden for få år vil kunne udgøre en potentiel trussel mod Nato-lande. Derfor skal vi fremrykke investeringerne i en række slagkraftige og efterspurgte militære kapaciteter, så vi hurtigst muligt kan bidrage med dem som en del af Natos samlede forsvar.«
Nok så historisk er annonceringen af regeringens planer om at kønsligestille værnepligten. Fremover skal både mænd og kvinder forrette værnepligtstjeneste på lige vilkår, hvilket er et nybrud i dansk forsvarspolitisk historie.
Også værnepligtsperiode og -optag står foran at blive forøget betragteligt. Fra i dag at omfatte 4.700 værnepligtige, der er i trøjen i fire måneder, skal der i fremtiden være tale om 5.000 mænd og kvinder, som aftjener værnepligt i 11 måneder. De nye rekrutter kan samtidig se frem til at skulle indgå i den operative tjeneste.
»Værnepligtige vil som udgangspunkt gennemgå fem måneders basisuddannelse, og i de efterfølgende seks måneder vil de værnepligtige blive anvendt i operativ tjeneste samt modtage supplerende uddannelse. Det gælder dog ikke særtjenester såsom Livgarden og Garderhusarerne, som fortsat vil have en anderledes ordning, om end der vil kunne ske tilpasninger afhængig af det operative behov,« fremgår det på Forsvarsministeriets hjemmeside.
Opstilling af 1. Brigade fremrykkes
Regeringen lægger også op til at fremrykke efterlevelsen af flere centrale Nato-styrkemål. Danmark har gennem en årrække forsømt at opbygge 1. Brigade, som fra tid til anden har været omtalt som ”Hærens knytnæve” uden dog at have nogen særlig slagkraft. Den skulle have stået klar og operativ i en middeltung version ved indgangen til 2024 og i en tung udgave i 2032.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
»Brigaden er et prioriteret styrkemål, som vi skal levere på tidligere«
Opstillingen er flere gange blevet udskudt, og i Forsvarets eget oplæg til forligspartierne kunne man læse, at den tidligst kunne være klar i sin middeltunge version i 2034. Den tidshorisont blev siden undsagt af forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som til OLFI og flere andre medier slog fast, at det var alt for sent.
Udover at kunne stille med en kampklar brigade allerede i 2028, lægger regeringen op til at udruste Hærens lette infanteribataljon i Haderslev med pansrede køretøjer, »så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter«.
Opbygningen af en dansk antiubådskapacitet skal være færdiggjort i 2029, og Søværnets store enheder kan også se frem til tidligere end planlagt at modtage nye nærluftforsvarsmissiler.






