DEBAT: I takt med at de tre værnsgrene, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Hærhjemmeværnet får tildelt flere og flere opgaver, bør man indtænke Hjemmeværnet i værnepligten, mener oversergent Daniel Karpantschof. Han peger på en række fordele for både de værnepligtige og for Forsvaret.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

I en tid, hvor debatten om værnepligten i Danmark, og specielt diskussionen omkring kvinders deltagelse, fylder meget, er det afgørende, at vi tænker kreativt og fremadrettet omkring vores nationale forsvar og beredskab.

Det er velkendt, at værnepligten udgør en betydelig økonomisk byrde, og at kun en mindre del af de værnepligtige vælger at fortsætte en karriere indenfor Forsvaret. Med dette in mente fremstår Hjemmeværnet (HJV) som en ideel og nutidigt platform for en moderniseret tilgang til værnepligten, som både kan reducere omkostningerne, øge engagementet og relevansen for den enkelte værnepligtige og i højere grad bidrage til det nationale beredskab og forsvar.

En løsning kunne være at værnepligten kan aftjenes i Hjemmeværnet med et normeret timetal svarende til en fuldtidsværnepligtig, men fordelt over en periode, der kan tilpasses lokalt. Det kunne tænkes, at de normerede 700 timer, en værnepligt (ca.) varer, afvikles over en periode på to til tre år, med et funktionsrelateret timetal på ca. 200-300 årligt.

Masser af fordele for både værnepligtige og Forsvaret

Der er en række fordele ved at tænke decentraliseret værnepligt, til aftjening i en HJV-underafdeling.

Nærhed og fleksibilitet: Ved at tillade værnepligtige at tjene nær deres bopæl, og med en fleksibel tidsplan, understøtter vi en bedre balance mellem militære forpligtelser og personlige, uddannelsesmæssige eller professionelle behov. Dette vil sandsynligvis øge interessen for at aftjene værnepligten, øge forståelsen for Hjemmeværnets rolle i samfundet, og betyde at det personlige ansvar for samfundets fremtid balanceres mellem privatliv, karriere og Forsvaret.

Debatindlægget fortsætter under henvisningen …

I Norge aftjener både mænd og kvinder 12 måneders værnepligt med stor succes

Forstærkning af det lokale og nationale forsvar: Aftjening i Hjemmeværnet sætter værnepligtige i stand til at bidrage direkte til Danmarks beredskab på et lokalt, regionalt og nationalt niveau. Dette styrker ikke kun landets forsvarskapacitet, men giver også den enkelte en unik mulighed for at engagere sig i beskyttelsen af deres samfund. Ved tidlig indtrædelse i Hjemmeværnet, eksempelvis ved værnepligtsalderen, kan der øges tilgang til Forsvarets Rekruttering, når den værnepligtige har fået mulighed for at bese, hvad de mange muligheder er, og tilpasse sin karriere herefter.

Langvarigt engagement og fællesskab: At gøre tjenesten i Hjemmeværnet til en del af værnepligten tilbyder en dybere og mere vedvarende form for engagement end den traditionelle, tidsbegrænsede værnepligt. Det skaber et miljø, hvor medlemmer, både frivillige og værnepligtige, kan udvikle et stærkt fællesskab og tage ansvar for samfundets sikkerhed over længere tid. Dette afspejler en modernisering af værnepligten, hvor den ikke ses som en byrde, der “skal overstås”, men som en vigtig og givende del af det at bidrage til samfundets vel.

Personlig og professionel udvikling: Erfaringerne fra Hjemmeværnet er uvurderlige, ikke kun i forhold til personlig udvikling, men også med tanke på fremtidige karrieremuligheder. Kompetencer som ledelse, teamwork og krisehåndtering, er højt værdsatte både i offentlige og private sektorer, og Hjemmeværnets mange specialiseringsmuligheder og muligheder for avancering, giver et bedre kvalificeret rekrutteringsgrundlag for Forsvaret til evt. senere karriere.

Vil kunne aflaste kaserner og befalingsmænd

Som DR i den nye serie “Frivillige i Front” viser for resten af befolkningen, er der talrige opgaver i samfundet, der løses af Hjemmeværnet. I takt med at de tre værnsgrene, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Hærhjemmeværnet påtager sig, og får tildelt, flere og flere opgaver, bør man indtænke Hjemmeværnet i værnepligten og indtænke den værnepligtige i Hjemmeværnet.

Debatindlægget fortsætter under henvisningen …

»Hjemmeværnet har haft en lidt usynlig rolle i forhold til de militære opgaver«

Hjemmeværnets evner til at uddanne nye soldater og marinere fra kontrakt til egentlig indsættelse og produktion ville ske decentraliseret, hvorved kaserners faciliteter aflastes, genopbygges og Forsvarets uddannelseskapacitet og befalingsmandskorps kan udvides.

Gennem en sådan tilgang til værnepligten, hvor Hjemmeværnet spiller en central rolle, kan vi skabe en mere omkostningseffektiv, fleksibel og samfundsmæssigt givende form for nationalt forsvar. Det er en værnepligt, der tager udgangspunkt i det moderne samfund, menneskene heri, og tilgodeser både de akutte og langvarige behov det professionelle Forsvar har behov for at få stillet.

Det er en mulighed for at genoverveje, hvordan vi værdsætter og implementerer borgernes bidrag til nationens sikkerhed, og hvordan vi bedst integrerer dette ansvar i det moderne danske samfund, som grundlæggende er en genindførelse af elementer fra Civilforsvaret – i en moderne kontekst.