Der er masser af ræson i regeringens bebudede aftale om at tillade amerikanske tropper på dansk jord. Det er særligt Natos behov for troværdig afskrækkelse af Rusland, en amerikansk tilstedeværelse i Danmark vil imødekomme, mener lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

Var man i tvivl før regeringens pressemøde torsdag om en ny sikkerhedspolitisk aftale med USA, er man det næppe længere: Amerikanerne er ingenlunde ved at forlade Europa for at rette sin fulde militære opmærksomhed mod Asien. I øst vækker Ruslands sabelraslen på grænsen til Ukraine dyb amerikansk bekymring, og i sidste uge kunne den danske regering så annoncere, at man på amerikansk foranledning forhandler om at indgå en bilateral aftale om amerikanske tropper og materiel – blandt andet skibe og fly – på dansk territorium.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Aftalen bliver et historisk brud med årtiers faste politik på området og vil markere en ny forsvarspolitisk kurs for Danmark. En kurs, som vækker bekymring hos flere iagttagere, der vægrer sig ved tanken om en permanent udenlandsk troppetilstedeværelse i Danmark. Henset til den aktuelle russiske trussel og bureaukratiet i Nato giver aftalen dog i militærfaglig forstand fin mening, fortæller lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet til Frontlinjen på Radio4:

»Det handler for amerikanerne om at gå uden om Natos kollektive beslutningsstruktur. Alle kan se, at det vil tage alt for lang tid for de næsten 30 lande i Bruxelles at blive enige om, hvad man gør i en krise. Det kan man ikke vente på, hvis Rusland begynder at bruge militærmagt. Russerne kan opmarchere rigtig store styrker meget hurtigt, som vi aktuelt ser ved Ukraine. Det kunne de også gøre i Baltikum, hvor de lynhurtigt kan stå med 40.000 mand. Så dur det ikke, at man skal til at holde møder nede i Nato,« siger Peter Viggo Jakobsen om baggrunden for det amerikanske ønske.

Lettere at indsætte fly uden at spørge om lov

Selvom verdens øjne for tiden er rettet mod Ukraine, har Ruslands aggressive fremfærd længe givet anledning til panderynker i netop Baltikum, hvorfor Nato gennem en årrække af samme årsag har været til stede gennem det såkaldte Enhanced Forward Presence-initiativ. En kommende aftale mellem USA og Danmark bliver de facto en styrkelse af denne indsats og vil ifølge Peter Viggo Jakobsen gøre det lettere at dæmme op for et eventuelt russisk angreb på de baltiske lande.

Læs også: Regeringen inviterer amerikanske tropper til Danmark

»Vi står konkret i en situation i det baltiske område, hvor vi har en lille styrke på 5000 mand stående. Det er hammersvært for Nato at forstærke den styrke, hvis den skulle komme under angreb. Det, at amerikanerne meget hurtigt kan indsætte fly fra danske flyvestationer uden at skulle spørge nogen om lov, gør afskrækkelsen mere troværdig,« forklarer Peter Viggo Jakobsen og fortsætter:

»Nu kan amerikanerne ved hjælp af øvelsesaktivitet demonstrere, at de lynhurtigt kan indsætte fly over Baltikum, hvis det skulle blive nødvendigt i en krisesituation. Det mindsker risikoen for, at russerne får held med et overraskelsesangreb og erobrer dele af Baltikum, inden vi kan nå at gøre noget ved det.«

Der er altså masser af militærfaglige grunde til, at USA ønsker sig en aftale med Danmark, som formentlig kommer til at ligne den aftale, man allerede har indgået med en række andre europæiske lande, herunder Norge. Her kan amerikanske tropper frit ankomme til og forlade landet, ligesom USA i vid udstrækning selv har politimyndigheden over sine styrker – et forhold, som flere danske kritikere allerede har problematiseret.

Forbedrer afskrækkelsen og mindsker risiko for krig

Den forestående aftale har da også vakt bekymring hos flere folketingspolitikere. Blandt andre har Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm slået fast, at hverken hun eller partiet er synderligt begejstrede for udsigterne til amerikanske soldater i Danmark. Et af kritikpunkterne handler om den suverænitetsafgivelse, der er forbundet med at lade amerikanerne tage permanent ophold i Danmark. Dertil kommer ubesvarede juridiske spørgsmål vedrørende politimyndigheden over de udstationerede soldater.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

På disse områder har kritikerne en pointe, slår Peter Viggo Jakobsen fast:

»I og med at vi nu giver amerikanerne lov til at lande på dansk jord når som helst, skal vi selvfølgelig afgive noget handlefrihed. Vi kan ikke længere stille krav til, hvad amerikanerne gør og ikke gør, og vi kan heller ikke stille spørgsmål til, hvad de gør. Vi har en aftale om, at de ikke må medbringe atomvåben. På den måde har venstrefløjen ret, når den siger, at det betyder en vis afgivelse af suverænitet – helt på linje med den baseaftale, amerikanerne har i Thule.«

Andre bekymringer om den forestående aftale går på, om Danmark i højere grad end tidligere bliver et militært mål for Rusland. Der er dog ikke noget i regeringens annoncering af forhandlingerne med USA, der for alvor bryder med, hvad Danmark allerede havde lovet Nato.

»Uanset hvad vidste russerne godt, at danske havne og flyvestationer skulle være opmarchområde for Nato. Om det er amerikanske eller britiske styrker, er i princippet ligegyldigt,« siger Peter Viggo Jakobsen, der overvejende finder aftalen fornuftig i lyset af den sikkerhedspolitiske situation i Europa.

»I og med at det her forbedrer afskrækkelsen, mindsker det risikoen for en krig. På den måde anser jeg den sårbarhed, som flere har peget på, som hypotetisk.«