spot_img

Regeringen indgår historisk aftale og inviterer amerikanske tropper til Danmark

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Danmark og USA indleder i løbet af de kommende måneder bilaterale forhandlinger om en aftale, der skal udmønte sig i, at amerikanske soldater, våben og materiel bliver placeret i Danmark. Forhandlingerne gennemføres på amerikansk initiativ, men har ikke nogen direkte forbindelse til situationen i Ukraine.

USA får i fremtiden mulighed for at placere soldater, våben og andet militært isenkram på dansk jord i både kortere og længere perioder. Det har regeringen netop afsløret ved et pressemøde, hvor både statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og den nyudnævnte forsvarsminister, Morten Bødskov, deltog.

De to landes regeringer indleder i løbet af de kommende måneder bilaterale forhandlinger om aftalens nærmere karakter, som ifølge statsministeren bliver til fordel for både aftaleparterne og Nato-alliancen i bredere forstand.

Initiativet til aftalen er amerikansk og går længe forud for den tilspidsede situation ved den ukrainsk-russiske grænse, lod statsministeren pressen forstå. Det er derfor også en bredere palet af digitale, militære og hybride trusler mod Danmarks og Europas sikkerhed, der har fået regeringen til at takke ja til amerikanernes tilbud. Samtidig er den danske velvilje et udtryk for, at Danmark er sit sikkerhedspolitiske ansvar bevidst, slog Mette Frederiksen fast på pressemødet.

»Når regeringen vælger at indlede forhandlinger med USA om en ny forsvarspolitisk aftale, er det et udtryk for, at vi ønsker, at Danmark skal løfte mere, at vi vil løfte mere. Med et tættere dansk-amerikansk samarbejde vil USA få endnu bedre muligheder for at være til stede i Europa. Samtidig vil det bidrage til at sikre det amerikanske engagement i Europa. Et engagement, der er særdeles afgørende – også for danskernes sikkerhed.«

Et nybrud i dansk historie

Med aftalen er der udsigt til, at det amerikanske forsvar fremover vil kunne gøre brug af eksisterende danske militærfaciliteter landet over. Der er til gengæld ikke lagt op til, at det amerikanske militær selv skal etablere baser i Danmark, som man har set det andre steder i Kontinentaleuropa. Derudover er det dog ikke meget, de to lande på forhånd har aftalt om det konkrete indholdet af aftalen, der får karakter af at være en såkaldt permanent rammeaftale.

»Hvordan det præcis kommer til at se ud, er ikke på plads endnu. Det afhænger af videre drøftelser med USA, men det kan omfatte amerikanske soldater på dansk jord, amerikansk personel i det hele taget, militært materiel og udstyr i både kortere og længere tid,« forklarede Mette Frederiksen, som erkendte, at det er en historisk beslutning, man har truffet:

»Det er et nybrud med mange års og årtiers ikkestationeringspolitik på dansk jord. Vi gør det, fordi vi står i en ny og uforudsigelig tid. Vi skal være klar til – og er klar til – at gå nye veje for at varetage danskernes sikkerhed og for at forsvare vores demokratiske værdier. Et øget amerikansk engagement her i Danmark vil styrke vores allieredes tætte militære samarbejde, og det vil forbedre USA’s adgang til det europæiske kontinent.

USA har tidligere indgået lignende aftaler med andre europæiske Nato-lande, blandt dem de baltiske lande og Norge, som amerikanske militærpersonel kan rejse til og fra efter forgodtbefindende, og hvor USA selv har politimyndighed over sit personel. Om den danske-amerikanske aftale kommer til at ligne den norske, kunne hverken Mette Frederiksen, Jeppe Kofod eller Morten Bødskov dog svare på.

Trækker rød linje ved atomvåben

Forhandlingerne med USA indledes inden for de kommende måneder, men kommer formentlig ikke til at udmønte sig i en aftale lige med det samme. I den kommende tid skal det juridiske grundlag på plads, og det er derfor endnu ikke til at sige, hvornår amerikanerne ankommer til Danmark, med hvilke styrker og i hvilket antal.

»Det er komplicerede forhandlinger og forventeligt også en langstrakt proces. Det siger sig selv, at aftalen skal være i overensstemmelse med den danske grundlov. Vi vil naturligvis holde Folketinget tæt inddraget i processen,« fortalte Mette Frederiksen.

Skulle man som iagttager være fristet til at tænke, er den bilaterale aftale med USA har til formål at hjælpe Danmark med at snige sig uden om to procent-målsætningen i Wales-erklæringen, er man dog galt afmarcheret, understregede Mette Frederiksen.

»I forhold til Wales-erklæringen, som vi bakker op omkring, har det, vi foretager os i dag, ikke nogen sammenhæng. Vi er af den overbevisning, at Danmark skal bruge flere penge på vores forsvar. Det har vi sagt gennem en årrække. I det nuværende forsvarsforlig er en ret kraftig forøgelse, og vores forventning er klart, at vi kommer til at tilføre yderligere ressourcer i et kommende forsvarsforlig,« sagde Mette Frederiksen, inden forsvarsminister Morten Bødskov tog over slog fast, at aftalen heller ikke sender amerikanske dollars i den danske statskasse:

»Der er ikke nogen betaling. Det her er et et ønske om at lave en bilateral aftale på forsvarsområdet mellem to allierede, som i årtier har stået hinanden nær. Det er jeg helt sikker på, at vi også her kan finde ud af. Så der er ingen betaling forbundet med det.«

På et enkelt område ville regeringen dog godt afsløre, at man fra dansk side på forhånd trækker en streg i sandet, før forhandlingerne med USA for alvor går i gang:

»Hvis amerikanerne kommer og siger, at de vil have lov til at stille atomvåben op på dansk grund, så er svaret nej. Men der vil være opbevaring af vigtigt materiel for amerikanerne, og de konkrete drøftelser og forhandlinger vil afgøre, hvad det er. Det vil være under sikkerhedsmæssigt helt forsvarlige forhold, og det vil vi selvfølgelig tage højde for i den drøftelse, vi har med amerikanerne om den konkrete udmøntning af aftalen,« sagde forsvarsminister Morten Bødskov.

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Svend Carsten Retoft
Læser
Svend Carsten Retoft
12. februar 2022 0:38

For det første, mener jeg, at den store nyhed omkring amerikansk militær på dansk område er den største sikkerhedspolitiske falliterklæring, der nogen sinde åbenlyst er indrømmet siden 1864. Hvis Danmark – og de øvrige europæiske NATO-lande – havde levet op til den 3%-målsætning, man accepterede ved tiltrædelse af alliancen, og senere 2% ved den kolde krigs ophør, havde en sådan aftale aldrig været nødvendig. Og det skal i den forbindelse huskes, at de 3% hhv 2% af BNP var møntet på militær kapaciteter, ikke veteranindsatser, IT eller andre sekundære udgifter, der – selvom de organisatorisk er placeret i Forsvarsministeriet – ikke direkte kan henføres til militær kapacitet.
For det andet kan A-våben nemt gå hen at blive et problem. Under den kolde krig var det et urokkeligt amerikansk princip, ikke at indrømme eller benægte hvorvidt amerikanske enheder – til land, til vands eller i luften – der havde leveringskapacitet medførte A-våben. Hvis amerikanske enheder i Danmark omfatter flådefartøjer, fly eller artillerienheder over 155 mm, så er leveringen af A-våben en mulighed. Hvordan vil regeringen, hvis amerikanerne fastholder deres principper, garantere, at der ikke kommer A-våben på dansk jord? Eller har regeringen også ændret holdning på dette punkt?
For det tredie bliver det interessant at se, hvorvidt regeringen fastholder deres nuværende interesse for sikkerhedspolitikken. De sidste 25 år har skiftende regeringer ikke reduceret forsvaret, men snarere ødelagt den erfaring, der eksisterede indtil midt 90´erne for så vidt angår føring, ledelse og koordination på battalions/brigadeniveau og opefter, godt hjulpet af et antal af tandløse generaler og admiraler. Hvis den nuværende regering – og kommende regeringer – virkelig mener, at forsvaret skal boostes, så er materiel ikke nok. Et rigt land som Danmark burde kunne opstille som minimum en hel division, og hvis det skal lykke må der , ud over den tid det måtte tage, ofres mange penge på uddannelse og øvelser, således at organisationen igen kan komme til at virke.

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
12. februar 2022 2:35

UHA – håber regeringen strammer rebet, så vi ikke ser de samme situationer som i andre lande, hvor USA har soldater udstationeret. USA’s holdning er, at de ikke er tilsluttet den internationale krigsforbryderdomstol, da amerikanske soldater skal straffes i USA. Det betyder i praksis, at USA forventer, at deres soldater ikke er underlagt lovene i de lande de er udstationeret hverken på eller udenfor basen/kaserner.

Bruno Andersen
Læser
Bruno Andersen
13. februar 2022 20:39

I tilfælde af en konflikt tilstræber man typisk at ødelægge modpartens logistik; dvs. hvis amerikanerne har deres placeret her i landet, så bliver Danmark en kampzone.
Og hvem er det lige, der er fjendebilledet? Russerne angriber os ikke, medmindre de bliver provokeret til det. Og kineserne gør næppe.

Jeg tror derimod, at Mette Frederiksen og USA er langt farligere for Danmark. Sig NEJ til denne aftale!!