spot_img

Auditørkorpset overdrager sag om Forsvarets finansdirektør til politiet

Midt- og Vestjyllands Politi skal nu vurdere, om der er basis for at rejse sigtelse og eventuel tiltale mod Forsvarskommandoens finansdirektør, AE. Det oplyser Auditørkorpset i en pressemeddelelse. Sagen handler om brud på forvaltningslovens regler om inhabilitet.

Forsvarsministeriets Auditørkorps har overdraget sagen omhandlende mulige strafbare forhold i Forsvarskommandoens økonomiske partnerelement i Karup til Midt- og Vestjyllands Politi. Det oplyser auditør Claus Risbjerg i en pressemeddelelse.

Sagen handler om, hvornår den civilt ansatte finansdirektør AE blev kæreste med sin vicechef, som er militært ansat oberstløjtnant i Hæren. Hvis hun har tildelt sin kæreste kvalifikationstillæg og engangsvederlag, har hun handlet i strid med forvaltningslovens regler om inhabilitet.

Læs også: Finansdirektør gav hemmelig kæreste 60.000 kr. i engangsvederlag

Auditørkorpset kan kun efterforske og rejser sager mod militært ansat personel, og efterforskningen har således rette sig mod oberstløjtnanten, som er bataljonschef ved et kamptropregiment i Hæren.

“I forbindelse med denne efterforskning har Forsvarsministeriets Auditørkorps gennemført en del afhøringer og har herudover modtaget omfattende materiale til belysning af sagen. Efterforskningen i sagen er nu indstillet og begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af den militære anklagemyndighed,” skriver Auditørkorpset i sin pressemeddelelse.

Læs også: Ministerium undersøger finansdirektør for nepotisme 

Efterforskningen indeholder imidlertid materiale, som politiet ifølge Auditørkorpset bør vurdere med henblik på at overveje, om der er basis for at rejse sigtelse og eventuel tiltale mod finansdirektør AE.

“Da Finansdirektøren er civilt ansat i Forsvaret, er sagens materiale blevet oversendt til Midt- og Vestjyllands Politi, for at politikredsen kan vurdere, om der er grundlag for at indlede en efterforskning mod pågældende,” skriver Auditørkorpset.

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer