Carsten Fjord-Larsen


Carsten Fjord-Larsen er flotilleadmiral. Han blev færdiguddannet fra Søværnets Officersskole i 1986 og har siden taget en lang række kurser, senest i 2016 Higher Command and Staff Course ved UK Defence College. Han gjorde tjeneste i ubåde fra 1986 og fem år frem, har været chef for Planlægning og Udvikling i Forsvarsakademiet og for korvetten Peter Tordenskiold. 2010-2013 var han chef for flere af søværnets fregatter af Absalon- og Iver Huitfeldt-klassen. I 2018 blev han chef for Natos stående fregatstyrke, derefter chef for Operationsstabens planlægningsafdeling, og fra 2020 flotilleadmiral og næstkommanderende i Søværnet.

I 2021 blev han chef for Operation Agenor under European Maritime Awareness Strait of Hormuz, og han var fungerende chef for Søværnskommandoen juni 2022 til april 2023. Carsten Fjord-Larsen har været medlem af styringsrådet for Center for Militære Studier under Københavns Universitet, havde en hovedrolle i dokumentaren ”Piratjagt” og har skrevet artiklen ”Missiler til søværnets fregatter” til Krigsvidenskabeligt Selskab.