spot_img

Polen indgår historisk våbenhandel med USA om køb af Patriot-missiler

Onsdag underskrev Polens præsident den største våbenhandel i landets historie til en værdi af 4,75 mia. dollars. Det svarer til 29 mia. kr., og handlen omhandler købet af Raytheons Patriot missilforsvarssystem fra USA.

Onsdag underskrev den polske præsident Andrzej Duda den største våbenhandel i landets historie til en værdi af 4,75 mia. dollars. Beløbet svarer til omkring 29 mia. kr. Handlen blev indgået med USA og omhandler købet af Raytheons avancerede Patriot jord-til-luft missilforsvarssystem.

Købet sker for at modernisere landets militære forsvar over for et mere konfrontationssøgende Rusland.

“Dette er et usædvanligt og historisk øjeblik. Dette er Polens indføring i en helt ny højteknologisk og moderne verden af våben og forsvar,” sagde Andrzej Duda, da han underskrev aftalen ved en ceremoni i hovedstaden Warszawa.

Mange våben stammer fra Den Kolde Krig

Polen har som et af de unge Nato-lande accelereret bestræbelserne på at få moderniseret landets nedslidte og forældede forsvar, efter at Rusland har annekteret Krim. To tredjedele af Polens våben stammer fra Den Kolde Krigs tid, da landet var medlem af Warszawapagten.

Den russiske viceudenrigsminister, Vladimir Titov, sagde i november, at Patriot missiler udgør “en del af en amerikansk plan om at omringe Rusland med missilforsvarssystemer under påskud af at svare igen på opdigtede trusler mod sikkerheden”.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse baggrundsartiklen om giftgasangrebet på den tidligere russiske dobbeltagent Sergej Skripal og hans datter i engelske Salisbury. Foto: REUTERS/Peter Nicholls

Den omfattende våbenhandel sker to dage efter, at en række vestlige lande udviste sammenlagt over 130 russiske diplomater fra USA og en række europæiske lande – heriblandt Polen – som reaktion på et nervegiftangreb på den tidligere dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter den 4. marts i Salisbury i England.

Patriot missilforsvarssystemet er udviklet til forsvar mod fly, krydser- og ballistiske missiler. De første leverancer af missilerne forventes at blive leveret i 2022.

Ifølge det amerikanske forsvarsmedie DefenseNews køber Polen to Patriot batterier i konfiguration 3, som er den nyeste version. Hvert batteri har to affyringsenheder, hvormed Polen altså køber fire affyringsenheder.

Polske og amerikanske soldater iagttager et Patriot forsvarsmissilbatteri under en fælles øvelse i Sochaczew nær Warszawa den 21. marts 2015. REUTERS/Franciszek Mazur (Agencja Gazeta)

Andre læste også

Troels Lund ser med »stor alvor« på unge piloters pressede situation

Abonnement
Mandag sendte 30 unge piloter et alarmerende brev til forsvarsministeren og Forsvarsministeriets departementschef og beskrev et flyvevåben mere under afvikling end udvikling. Nu inviterer forsvarsministeren repræsentanter for piloterne til møde. Det var en rød alarm og et nødskrig, som 30 unge piloter fra Flyvevåbnet mandag sendte i form af et...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
T. Halken
Læser
T. Halken
30. marts 2018 9:47
Simon Højbjerg Petersen
Læser
Simon Højbjerg Petersen
30. marts 2018 12:50

Jeg har det sådan lidt, at hver gang Jeffrey Lewis skriver, eller udtaler sig om tekniske emner, herunder missilforsvar, så er der en videnskabsmand, der dør et sted i verden.

Jeffrey Lewis skriver nogle rigtig gode politiske analyser, særligt i forhold til Iran og Nordkorea, men han er notorisk kendt for at være stor modstander af missilforsvar og hans analyser er gennemsyret af de holdninger, til et niveau, hvor man begynder at fornemme at konklusionerne lider under det – konklusionsstyret analyse har aldrig ført noget godt med sig.

For det første, så henviser han til missilangrebet på Saudi Arabien den 25/3 og hævder, at ingen missiler blev skudt ned. Som argument bruger han særligt to Youtube videoer, der viser PAC-2 missiler fejle – det ene ser ud til at eksplodere kort tid efter affyring og det andet vender pludselig om midt i luften og flyver direkte i jorden.
Om den første eksplosion er et PAC-2 missil, der fejler eller intercepter et indkomne missil, er ikke til at se på videoen, men Jeffrey Lewis konkluderer, at det helt sikkert er fejlet.
Det andet PAC-2 missil fejler helt sikkert og styrter til jorden.

Men selv med de to fejlende missiler (hvoraf det ene ikke entydigt kan bestemmes som fejlet), så er der pt ingen beviser på, at de syv indkomne ballistiske missiler ikke blev skudt ned. Hvor er videoerne/billederne fra nedslagsområder, hvis de virkelig nåede deres mål og eksploderede rundt omkring i byen? Hvordan kan syv eksplosioner på hver 350-450kg HE “kun” forårsage ét dødsfald i en storby? Analysen, der underbygger konklusionen om at ingen blev skudt ned er desværre ikke fremlagt.

Derudover, så henviser Jeffrey Lewis til episode i november 2017, hvor et missil blev affyret fra Yemen mod en lufthavn i Saudi Arabien. Denne episode har Jeffery Lewis of hans team analyseret og er nået frem til, at den officielle historie om, at missilet blev skudt ned, er løgn og at det nåede intakt frem til sit mål.
Historien er beskrevet her: https://www.nytimes.com/interactive/2017/12/04/world/middleeast/saudi-missile-defense.html

Igen er analysen i bedste fald tynd og understøtter ikke den klare konklusion, der fremlægges. Der er primært to udfordringer i analysen:
1) De trajectories, der vises i artiklen som bevis for at sprænghovedet nåede intakt frem til lufthavnen underbygger ikke den konklusion. Man kan sagtens se et tilsvarende trajectory efter et succesfuldt intercept, hvor det altså er “debris”, der kommer ned. Men det behandles slet ikke i artiklen, og formentlig heller ikke i analysen.

2) Artiklen beskriver, at man på satellitbilleder, umiddelbart efter, kan se spor fra køretøjer etc., men ikke noget krater fra eksplosionen. Hvordan kan 350-450kg HE ikke efterlade et krater?

Jeg siger ikke, at alle missiler er blevet interceptet af patriotsystemerne. Det jeg siger, er, at der ikke er beviser for at sige, at de ikke blev interceptet. Men hvis man virkelig gerne vil nå den konklusion, så gør man det alligevel.

Uanset hvordan systemerne performer i Saudi Arabien, så har det ikke noget at gøre med hverken de svenske eller polske systemer at gøre. Både Sverige og Polen har købt PAC-3 (Sverige) og PAC-3 MSE (Polen), der er væsentlig mere moderne og med bedre performance end de PAC-2 systemer, der findes i Saudi Arabien.

T. Halken
Læser
T. Halken
30. marts 2018 13:00

Tak for et kvalificeret svar, Simon. Jeg må erkende at da det blev postet af FP, så tog jeg det lidt for gode varer.