BAGGRUND: Attentatforsøget mod Sergej Skripal og hans datter i engelske Salisbury vækker rædsel. Meget tyder på, at russiske spioner for fremmede magter forbliver højt prioriterede mål for Rusland – uanset hvor i verden, de befinder sig. Det gælder også familierne. Skripals 43-årige søn døde sidste år under mystiske omstændigheder under sin sommerferie i Skt. Petersborg.

De havde kun hinanden. Lørdag den 3. marts ankom Julia Skripal til London Heathrow med et fly fra Moskva, hvor hun havde boet siden 2014. Hun skulle besøge sin far – en tidligere russisk oberst og samtidig spion for den britiske efterretningstjeneste MI6. Sergej Skripal blev i 2006 dømt for landsforræderi og idømt 13 års fængsel, men udleveret til Storbritannien i 2010 som led i en storstilet udveksling, hvori 10 spioner indgik – heriblandt den flamboyante fotomodel Anna Chapmann, som siden har skabt sig en karriere i Rusland som tv-stjerne.

Kort efter fulgte Sergej Skirpals familie med til England. Den bestod ud over Sergej Skripal af hans kone Ludmilla, sønnen Alexander og datteren Julia. Men lykken i den engelske by Salisbury varede kun kort. I 2012 døde Ludmilla i en alder af 59 år af kræft. Og sidste år ramte tragedien atter en gang familien Skripal, da den 43-årige søn Alexander under sin sommerferie med kæresten i russiske Skt. Petersborg fik leverbetændelse og døde pludseligt.

Artiklen fortsætter under videoen …

Allerede dengang var der spekulationer omkring dødsårsagen, og efter udviklingen i historien om familien Skripal føler mange i England sig overbeviste om, at Alexander Skripal blev likvideret af russerne den 18. juli i Skt. Petersborg – lige som der er spekulationer om Ludmilla Skripals virkelige dødsårsag. Under alle omstændigheder tyder meget på, at missionen mod familien Skripal endnu ikke var fuldendt i sommeren 2017.

Udsat for attentatforsøg med nervegiften Novichok

Dagen efter sin ankomst til London for tre uger siden tog den 33-årige Julia sammen med sin 66-årige far ind til centrum af Salisbury. Her parkerede de deres bil på anden sal i Maltings Parkeringshus og slentrede sammen langs Avon River til den populære pub The Mill. Her nød de en drink, inden de gik tilbage langs Avon River, krydsede åen, gik gennem den overdækkede Market Walk og ud på torvet ved Salisbury Bibliotek. Her drejede de til venstre ad Castle St. og gik ind på den italienske restaurant Zizzi. Efter at have spist gik de samme vej tilbage mod bilen, men fik det formentlig dårligt, hvorfor de satte sig på en bænk ved den lille park lige over for G&T World of Cards.

Artiklen fortsætter under kortet …

Her sank de sammen, og årsagen kender vi i dag. Begge var blevet udsat for et attentatforsøg med den russiske giftgas Novichok. Da britiske efterforskere havde fundet ud af det, lyste alle lamper for nu at blive i terminologien – rødt. Novichok er ikke en hvilken som helst gift, og man kan som privatperson umuligt fremstille den selv. Her er ingen – how to create novichok (hvordan fremstiller man novichok) – på nettet, og offentligheden kender kun til et enkelt tilfælde, hvor Novichok tidligere er blevet anvendt.

I 1995 døde den russiske rigmand og forretningsmand Ivan Kiveldi pludseligt. Hans dødsfald vakte dog først opsigt dagen efter, da hans unge sekretær i begyndelsen 30’erne blev alvorligt syg og døde.

”Der er sket det samme med mig som Kiveldi,” sagde hun på sit dødsleje ifølge Moskva-avisen Kommersant.

Sekretæren blev ramt af collateral damage

Efterforskningen afslørede, at et hidtil næsten ukendt, men et ekstremt giftigt stof var blevet påsmurt telefonrøret på Kivaldis skrivebord. Hans sekretær var ikke det eneste offer for collateral damage – følgeskadevirkninger – idet også flere efterforskere blev syge. Stoffet viste sig at være Novichok – en giftgas, som første gang blev beskrevet af en kemiker ved navn Vil Mirzajanov i en kort artikel i ugeavisen Moskovskije Novosti i 1992. Artiklen havde titlen ”Den forgiftede politik” og udkom samme dag, som præsidenterne George H.W. Bush og Mikhail Gorbatjov underskrev en bilateral aftale om destruktion og forbud mod anvendelse af kemiske våben.

For en sikkerheds skyld lod Vil Mirzajanov sig også interviewe af The Baltimore Sun, som udgav en artikel om historien samme dag. Artiklen i Moskovskije Novosti havde til formål at afsløre Ruslands løgne og advare USA. For på den ene side lovede Sovjetunionen og siden Rusland guld og grønne skove, og samtidig fortsatte den kommunistiske stat sit hemmelige program. Vil Mirzajanov havde op gennem 1970’erne og 1980’erne arbejdet med at udvikle Sovjetunionens produktion af kemiske våben, og han sluttede karrieren som chef for den afdeling, som havde ansvaret for Sovjetunionens kemiske våben. Det arbejde foregik i byen Shikhany små 900 km sydøst for Moskva.

”Alt var fuldkommen hemmeligt. Under sovjetisk lov var det, som om vi ikke eksisterede. Vi befandt os uden for lovgivningens rammer,” har Vil Mirzajanov udtalt til avisen Nova Gazeta efter angrebet på Sergej Skripal.

Men med Sovjetunionens opløsning blev Vil Mirzajanov ramt af sin egen samvittighed, og han udviklede sig til en politisk aktivist. Efter artiklen blev han fængslet, men retssagen mod ham smuldrede, fordi brudstykker af hans historie havde været ude i offentligheden før, og derfor var det svært at bygge en sag. I stedet rejste han til New Jersey i USA, hvor han bor i dag.

”Jeg begyndte at få den tanke, at jeg deltager i en mafia-organisations aktiviteter,” siger Vil Mirzajanov.

Du slipper aldrig af med os, og du er aldrig i sikkerhed

I forbindelse med afdækningen af sagen har Jyllands-Posten talt med Hamish de Bretton-Gordon, som er tidligere officer med speciale i kemiske og biologiske våben og i dag chef for den militære afdeling i sikkerhedsfirmaet Avon Protection. Han fortæller til avisen, at Novichok udelukkende blev udviklet og produceret i Shikhany i det centrale Rusland.

”Der går rygter om, at noget Novichok i den gamle sovjet-æra før 1991 fandt vej til Usbekistan. Det er måske muligt. Men det vil have mistet al sin giftighed nu,” siger Hamish de Bretton-Gordon til Jyllands-Posten.

Mens efterforskerne i Salisbury leder efter beviser, tager kritikken af Rusland til i styrke. Ifølge analytikerne John Lough og James Sherr fra den uafhængige og sikkerhedspolitiske tænketank Chatham House i London hersker der ikke meget tvivl om, at Rusland står bag angrebet mod Sergej og Julia Skripal, og angrebet følger det samme mønster, som prægede mordet på den russiske dissident Alexander Litvinenko i 2006.

“Russerne tænker strategisk, og de har planlagt denne operation omhyggeligt både i udførsel og virkning. Det, som den fortæller russere, som bor i England, eller som overvejer at flytte dertil, er; at illoyalitet altid vil være strafbart, du slipper aldrig af med os, og du er aldrig i sikkerhed, uanset hvor du bor. At det sker otte år efter, at den isolerede og 66-årige Sergej Skripal ankom til England tørlagt for flere hemmeligheder at fortælle, understreger bare pointen. Du behøver ikke at være en ærkefjende af Putins styre for at være potentielt i fare, og din familie kan også være et mål. Det, som operationen fortæller den britiske regering, er: Vi opfatter jer som svage, og vi har ingen respekt for jer,” skriver de på Chatham Houses hjemmeside.

Tilbage står spørgsmålet, om vi nogensinde får bevis for, at Putin og den russiske regering stod bag attentatforsøget på Sergej og Julia Skripal?