Jakob Linnet Schmidt er analytiker med fokus på udenrigspolitik og diplomati ved Center for Fredsforskning hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Hvad forsker du konkret i lige nu?
“Jeg har netop færdiggjort og indleveret en ph.d.-afhandling om politiske beslutningsprocesser i forbindelse med forsvarsforlig. I afhandlingen analyserer jeg de seks forlig, der blev indgået i Danmark i perioden 1984-2004, med henblik på at undersøge, hvordan aftalerne blev til, og hvilke hensyn beslutningstagerne lagde til grund i de politiske forhandlinger.
I afhandlingen, der er baseret på et omfattende arkivmateriale, der for hovedpartens vedkommende ikke tidligere har været anvendt i forskningen, behandler jeg både forsvarspolitikkens udenrigspolitiske og indenrigspolitiske dimensioner.
De eksterne rammer analyseres dels med udgangspunkt i Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurderinger, dels med afsæt i Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets analyser af alliancepolitiske udviklinger og allieredes syn på dansk forsvar.
Under de interne rammer, der er det egentlige hovedfokus i afhandlingen, analyseres regeringsinterne beslutningsprocesser, partipolitiske forhold og de politiske forligsforhandlinger. Denne del er baseret på et bredspektret materiale, der bl.a. stammer fra Statsministeriet, Forsvarsministeriet og private arkiver. Dertil inddrages også den offentlige debat, erindringer og den eksisterende forskningslitteratur.”
Hvorfor er det et vigtigt emne at belyse?
“En konsekvens af den danske forligstradition, hvor de politiske forhandlinger foregår på lukkede forligskredsmøder, er, at der er begrænset offentlig indsigt i beslutningsprocesserne.
Det er karakteristisk for en lang række politikområder i Danmark. Men det gør sig måske særligt gældende på forsvarsområdet, hvor der også er sikkerhedshensyn at tage, og hvor ingen efterfølgende parlamentarisk vedtagelse finder sted. Indsigt er en forudsætning for kvalitetssikring og kontrol.
Formålet med at belyse de forsvarspolitiske beslutningsprocesser er at udvide vores vidensniveau om, hvordan de foregår. Nogle af de spørgsmål, som jeg undersøger i afhandlingen, er processernes faser og karakteristika, hvem de drivende aktører er, hvilke overvejelser der er udslagsgivende, og hvad der typisk forhandles om.
Forhåbningen er, at dybdegående indsigt i baggrunden for og årsagerne til de historiske valg, der analyseres, samtidig vil gøre os klogere på de dynamikker og hensyn, der gør sig gældende ved aktuelle og fremtidige forsvarspolitiske beslutninger. Det fremstår ikke mindst vigtigt i en tid, hvor forsvaret gennemgår en hastig opskalering, der ikke har udsigt til at ophøre foreløbig.”
Hvordan fik du idéen?
“Idéen opstod under udarbejdelsen af den såkaldte Krigsudredning, hvor vi undersøgte de politiske beslutningsprocesser i forbindelse med beslutningerne om at involvere Danmark militært i Kosovo, Afghanistan og Irak.
I den forbindelse blev jeg opmærksom på den store betydning af indholdet af “den militære værktøjskasse” for de politiske handlemuligheder, men også, at den eksisterende udforskning af de politiske beslutningsprocesser vedrørende forsvarsforlig var ganske beskeden. Det gjorde mig nysgerrig på at undersøge de forsvarspolitiske beslutningsprocesser nærmere, hvilket gradvis udviklede sig til den afhandling, der nu er indleveret til bedømmelse.”
Hvad har særligt overrasket dig i de foreløbige resultater?
“Jeg ved ikke, om der som sådan er noget, der særligt har overrasket mig. Men det er meget tydeligt, at økonomien i form af forsvarsbudgettet indtager en helt central position i forhandlingerne.
På det punkt adskiller de politiske beslutningsprocesser i forbindelse med forsvarsforlig sig meget tydeligt fra politiske beslutningsprocesser på andre sikkerhedspolitiske områder, som jeg ellers har beskæftiget mig med i min øvrige forskning.
Med tanke på, at forsvarsbudgettet udgør en anseelig andel af bruttonationalproduktet og de samlede offentlige udgifter, og op- og nedjusteringer derfor kan have relativ stor betydning for den samlede samfundsøkonomi og politiske handlemuligheder på andre politikområder, er det måske ikke så overraskende, at økonomien typisk er det centrale stridspunkt.”
Hvad er den største udfordring i arbejdet med at belyse den sag?
“De største udfordringer relaterer sig til at lokalisere det relevante materiale og dernæst til at få adgang til det.
Perioden, der afdækkes i afhandlingen, er valgt ud fra flere hensyn, heriblandt at behandle en sammenhængende periode præget af betydelige forandringer i de eksterne sikkerhedspolitiske vilkår, men samtidig også at komme så langt frem i tid, hvor det fortsat er muligt at gennemføre dybdegående arkivstudier. Derfor faldt valget på perioden 1984-2004.
Selvom der fra Rigsarkivet og de berørte ministerier generelt er udvist velvilje i forbindelse med mine mange ansøgninger om fristforlænget materiale, må jeg alligevel konstatere, at arkivets omstændige ansøgningsprocesser og efterfølgende langsommelige sagsbehandlingsprocesser har udgjort et selvstændigt begrænsende forhold i forbindelse med udarbejdelsen af afhandlingen.
Ikke desto mindre vurderer jeg alligevel, at det er lykkedes at komme endog ganske langt ned i detaljen.”