OLFI’s journalist Steffen Nyboe McGhie har gennem sin dækning af Palantir rejst væsentlige spørgsmål om selskabets rolle hos Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET). Hans research beskriver begge tjenester som brugere af Palantirs analyseprogram Gotham. Dermed angår diskussionen nogle af de mest følsomme funktioner i det danske sikkerhedsapparat.

En ny europæisk undersøgelse giver yderligere grund til at følge op. Under ledelse af organisationen Follow the Money har journalister fra 18 lande kortlagt Palantirs forbindelser til offentlige myndigheder.

De identificerer nationale aftaler i mindst 11 europæiske lande og opgør betalingerne til omkring 1,4 milliarder euro. Beløbet er ikke et fuldstændigt europæisk regnskab, fordi oplysninger om flere kundeforhold og udgifter ikke er offentligt tilgængelige.

Undersøgelsen illustrerer, hvor omfattende et arbejde der skal til for at belyse en afhængighed, som de enkelte regeringer burde have overblik over.

Den danske regning er kun delvist belyst

Ifølge Follow the Money har dansk politi betalt over 211 millioner kroner til Palantir. Det er samlede betalinger over tid, ikke en årlig udgift. Beløbet kan heller ikke uden videre bruges som opgørelse over hele den danske stats udgifter til selskabet.

I det offentligt tilgængelige materiale, jeg har kunnet gennemgå, har jeg ikke fundet en samlet, verificerbar opgørelse over FE’s, PET’s og forsvarsområdets betalinger, løbende udgifter og fremtidige kontraktforpligtelser.

Det er en væsentlig mangel i grundlaget for den offentlige debat. Anskaffelsesprisen fortæller kun en del af historien. Licenser, integration, konsulentbistand, vedligeholdelse og en senere udskiftning kan også have betydning.

Vi bør kende de samlede økonomiske bindinger i det omfang, de kan offentliggøres uden at skade konkrete sikkerhedsinteresser.

Afhængigheden er reel

Palantir leverer til amerikanske forsvars- og efterretningsmiljøer, og Nato har anskaffet selskabets Maven-system. Den europæiske undersøgelse beskriver dermed en leverandør, som indgår både i nationale sikkerhedssystemer og i alliancens fælles teknologiske grundlag.

Det er vigtigt at være præcis: Anvendelsen af samme leverandør dokumenterer ikke i sig selv, at alle danske oplysninger overføres til USA. Oplysninger, som Danmark beslutter at dele med allierede, skal heller ikke forveksles med en leverandørs eventuelle adgang til nationale systemer.

Men den dokumenterede leverandørafhængighed er i sig selv grund til alvorlig opmærksomhed. Vi behøver ikke vente på bevis for et datamisbrug, før vi undersøger, om vi har tilstrækkelig kontrol.

Palantir har over for OLFI afvist kritikken af spionagerisiko og fremhævet, at selskabet beskytter kundernes data. Den forklaring skal med. Den bør samtidig prøves mod dokumenterbare sikkerhedsforanstaltninger og uafhængig kontrol.

Hvem har adgang til hvilke oplysninger? Hvordan kontrolleres leverandørens medarbejdere og opdateringer? Hvem kan efterprøve systemernes sikkerhed? Og kan Danmark opretholde kritiske funktioner, hvis leverandøren ændrer vilkår, begrænser support eller ikke længere kan levere?

Det er spørgsmål om national handlefrihed.

Europa undersøger alternativer – hvad er Danmarks plan?

Netzpolitik.org beskriver, hvordan flere tyske delstater søger europæiske alternativer, mens Frankrig har annonceret udvikling af egne systemer med ChapsVision.

Samtidig viser undersøgelsen, hvor vanskeligt det kan være at skifte: Nogle myndigheder forlænger eksisterende aftaler, fordi de fortsat har brug for analysekapaciteten.

Det er netop sådan, teknologisk afhængighed bliver selvforstærkende. Jo flere data, arbejdsgange og kompetencer der knyttes til ét system, desto vanskeligere bliver det at vælge noget andet.

Follow the Money oplyser med henvisning til Altinget, at Forsvaret er blevet instrueret i at standse fremskredne forhandlinger om Maven og rette blikket mod et europæisk alternativ.

Hvis dette er den politiske kurs, bør regeringen forklare, hvordan den hænger sammen med håndteringen af eksisterende Palantir-afhængigheder. Et standset indkøb fortæller ikke i sig selv, hvad planen er for de løsninger, der allerede anvendes.

Jeg interesserer mig indgående for AI og teknologiens muligheder. Danmark bør bruge moderne analyseværktøjer til at styrke sikkerheden. Men vi bør samtidig udvikle evnen til at vælge, kontrollere og om nødvendigt udskifte dem.

Et dansk eller europæisk produkt er ikke automatisk sikkert eller tilstrækkeligt. Alternativer skal demonstrere, at de løser de konkrete opgaver, beskytter oplysningerne og fungerer stabilt. Derfor bør myndighederne gennemføre afgrænsede afprøvninger med klare krav, uafhængig evaluering og mulighed for gradvis overgang.

Hvor en fuld erstatning ikke er realistisk nu, bør man undersøge, hvilke funktioner der kan frigøres først. Krav om flytbare data, dokumenterede grænseflader og kundens kontrol med adgang og drift bør indgå fra begyndelsen.

Åbenhed kan ikke udskydes på ubestemt tid

Mine egne erfaringer med at få svar fra myndighederne er desværre nedslående. I tre andre aktindsigtssager, som jeg har arbejdet med gennem det seneste år, har jeg oplevet gentagne udsættelser og henholdende svar, blandt andet fra Forsvarsministeriet og Justitsministeriet. Jeg har klaget til Folketingets Ombudsmand, som følger op, men forløbene trækker fortsat ud.

Disse sager handler ikke om Palantir og dokumenterer intet om selskabet. De forklarer min begrænsede tiltro til, at endnu en borgerhenvendelse hurtigt vil skabe det nødvendige overblik.

Derfor er journalistisk granskning og parlamentarisk kontrol afgørende. Myndighederne bør kunne forklare deres principper for leverandørvalg, risikohåndtering og afvikling af afhængigheder. De relevante parlamentariske kontrolorganer må have adgang til det nødvendige fortrolige grundlag.

Med min baggrund i Forsvarskommandoens Planlægnings- og Udviklingsstab og arbejdet med etableringen af Center for Cybersikkerhed ved jeg, at sikkerhed kræver langsigtet planlægning. Man skal have mulighederne klar, før man får akut brug for dem.

Regeringen skylder derfor svar på tre spørgsmål: Hvad binder os til Palantir? Hvordan efterprøves den danske kontrol? Og hvilken konkret plan har vi for at mindske afhængigheden?

Digital suverænitet har først værdi, når Danmark faktisk kan vælge en anden vej.

John Michael Foley er IT- og cybersikkerhedsekspert og pensioneret major. Medvirkede til etableringen af Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste og gjorde i 12 år tjeneste i Forsvarskommandoens Planlægnings- og Udviklingsstab.