DEBAT. Søværnets egne undersøgelser peger på billigere civile løsninger. Alligevel bruger Danmark knap to milliarder på miljøskibe med modstridende opgaver, skriver tidligere miljøskibschef Hans Henrik Nielsen.
Søværnet har de sidste cirka 25 år haft ansvaret for Havmiljøberedskabet. I august 2024 blev ansvaret overgivet til det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Søværnet har stadig en aktie i beredskabet, da det er Søværnet, der bemander miljøskibene og har det store overblik over, hvad der sker på havet.
Havmiljøberedskabet er nok ikke det mest sexede for chefer og ledere i Søværnet. Men det kan alligevel være interessant at følge.
For området er transparent og kun få oplysninger er klassificeret. Det gør det muligt at se, hvordan Søværnet arbejder over en lang periode, og hvordan de har forvaltet deres ansvar på området.
Formålet med dette indlæg er at henlede Søværnets opmærksomhed på brugen af entreprenørskibe. Det er ikke fremmed for Søværnet at bruge civile skibe i beredskabet. Men selv om de nuværende miljøskibe er slidte og koster millionbeløb at vedligeholde, har man ikke taget initiativ til at bruge de civile skibe.
De ville eksempelvis kunne erstatte et par af miljøskibene. Det ville spare på udgifterne, og der ville blive et par besætninger til overs, der kunne bruges andre steder i Søværnet.
Indlægget fortsætter under henvisningen …
Først et par eksempler på spørgsmål og svar i Folketinget, hvor der ikke er sammenhæng. Spørgsmål nr. 105 til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, fra Folketingets Forsvars-, Sikkerheds- og Beredskabsudvalg:
“Hvordan planlægger regeringen at opretholde Danmarks kapacitet til at håndtere havmiljø ulykker effektivt uden de miljøskibe, som har været planlagt udskiftet gennem mange år? Er der alternative planer eller ressourcer på plads for at håndtere havmiljø ulykker effektivt?”
Ministeren henviser til svaret på spørgsmål 104, der blev besvaret 17. februar 2025. Følgende er citat fra svaret:
“Uanset hvor forurening bliver konstateret, vil et marinehjemmeværnsfartøj ofte være et af de første i indsatsområdet. 13 af Hjemmeværnets skibe medbringer flydespærrer, så inddæmning i tilfælde af miljøforurening hurtigt kan påbegyndes. Herudover kan Søværnets enheder indgå i havmiljøberedskabet. Fem af Søværnets skibe af DIANA-klassen kan medbringe flydespærringer. Ved olieudslip mv. vil man fra Søværnskommandoen også se på, om andre af Søværnets enheder i nærheden vil kunne assistere opgaveløsningen.”
Civile alternativer
Ministeriet er stadig nyt og bruger de svar, som Søværnet overleverer. Det er et positivt svar, at der er mindst 18 søværnsskibe klar. Men bemærk: De skibe kan ikke bruges: Det nytter ikke at inddæmme olie, når der ikke er nogen til at opsamle olien. Miljøskibene kan kun opsamle den olie, de selv inddæmmer.
Den 19. februar 2026, et år senere, har ministeren nu opdaget, at der ikke er alternative muligheder. Det afføder spørgsmål 200, hvor følgende er et citat:
“Det fremgår i Rigsrevisionens nylige notat om beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet, jf. FOU alm. del – bilag 113, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har oplyst, at afdækningen af midlertidige løsninger til håndteringen af havmiljøberedskabet, som blev sat i værk i 2023, har vist, at der ikke er mulige alternativer. Vil ministeren fastholde, at der ikke findes mulige alternativer, eller vil ministeren medgive, at fleksible miljøpramme netop ville være et alternativ, som er både enkelt, effektivt og billigt?” (Udvalgsspørgsmål nr. 200 er endnu ikke besvaret, red.)
Indlægget fortsætter under henvisningen …
Flådeplan kan resultere i store skibe og alt for få kampenheder
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab svarede som nævnt 17. februar 2025, at der er i alt 18 fartøjer fra Søværnet, der med flydespærringer kan inddæmme en miljøforurening. Et år efter, i februar 2026, oplyser ministeren, at der ikke er mulige alternativer.
Men ministeren bør igen ændre mening, for som det fremgår af Forsvarets egen undersøgelse, er der andre muligheder. Følgende er et citat fra “Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø”, side 53:
“For at sikre at samfundets samlede ressourcer kan anvendes i tilfælde af en havmiljøforureningsulykke, har Søværnets Operative Kommando på forhånd indhentet oplysninger/tilbud fra forskellige private interessenter/civile aktører, der giver et overblik i relation til, hvad de private interessenter/civile aktører kan bidrage med, såfremt en havmiljøforureningsulykke indtræffer. Der er ikke indgået aftaler med disse firmaer, men oplysningerne er samlet i et kompendium, der forefindes ved Overvågnings- og Beredskabsafdelingen i Søværnets Operative Kommando. Herved har Søværnets Operative Kommando ved behov mulighed for med kort varsel at leje private interesser/civile aktører. De private aktører vil eksempelvis kunne levere fartøjer, der kan yde slæbeassistance og foretage opsamling af olie.”
Hvorfor har Søværnet ikke givet denne oplysning videre til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab?
Indlægget fortsætter under henvisningen …
Forsvaret bekræfter: Giftig dieselos lammer Søværnets miljøberedskab
I 2014 forsøgte Søværnet at udlicitere havmiljøberedskabet til civile rederier. Hvorfor det ikke lykkedes, kan man kun gisne om.
Der er tilsyneladende to fløje i Søværnet: Dem, der godt kan acceptere hjælp fra civile rederier, og dem, der kun kan acceptere militære enheder til løsning af havmiljøopgaven.
Desværre er det de sidste, der har magten. Og de har brugt den. For mere end 30 år siden udstyrede man patruljebådstypen “Standardflex” med oliespærringer. Gennem årene har man flere gange udstyret militære enheder på samme måde.
Modstridende opgaver
For et par år siden designede Søværnet fregatter, der kunne inddæmme og opsamle olie. Projektet blev heldigvis opgivet, men man fastholder stædigt at bruge inspektionsskibene på Grønland til oliebekæmpelse, selv om der er flere skibstyper på Grønland, der er bedre egnet. Ingen af de militære løsninger kan opsamle olie.
Den stærke fløj fortsætter, og det bliver dyrt. Her skal man som skatteborger vænne sig til, at selv om ordene milliard og million lyder næsten ens, så er der tusind millioner til forskel.
Der er bestilt fire nye miljøskibe til en samlet pris på knap to milliarder. Det er svært at forstå, at et skib, der som hovedopgave skal samle olie op, koster cirka 500 millioner kroner. Og det er vel at mærke kun indkøbsprisen. Dertil bliver udrustningen af skibene dyr, blandt andet fordi skibene skal kunne operere med undervandsdroner, hvis de skal passe på infrastruktur på havbunden.
Der er også nævnt andre opgaver for skibene: De skal beskytte infrastruktur som kabler og rørledninger på havbunden, og de skal kunne lægge miner. Begge dele kræver brug af droner og dermed avanceret elektronik, kameraer og lytteudstyr. Men er det foreneligt med havmiljøopgaven, når skibet bliver kraftigt tilsølet med olie?
Indlægget fortsætter under henvisningen …
Afskaf civil styringslogik og gør op med det politiserede forsvar
Samtidig er det besluttet, at det ene af de nye miljøskibe skal kunne opsamle farlige kemikalier. Men igen er man i strid med sig selv.
Citat fra Forsvarets egen undersøgelse (side 61 og 78), hvor det vurderes, at det ikke er hensigtsmæssigt at anskaffe et skib, der kan opsamle farlige kemikalier:
“Metoderne til bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening er således ens – dog med den ene forskel, at bekæmpelse af flydende skadelige/farlige kemikalier kræver beskyttelse af personellet, som skal forestå bekæmpelsen. Man ser således, at andre lande har bygget ”gastætte” skibe på en sådan måde, at skibet kan sejle ind i et område med skadelig afdampning fra en kemikalieforurening. Imidlertid vil det være uhyre sjældent, at der transporteres kemikalier igennem vores farvande, som både flyder og er miljøfarlige, hvorfor investering i sådanne skibe vurderes ikke at være hensigtsmæssig set i et samfundsøkonomisk perspektiv. Den vigtigste konklusion er, at bekæmpelse af en kemikalieforureningsulykke til søs alene kan ske i de tilfælde, hvor kemikaliet flyder på overfladen og derfor kan opsamles med det samme mekaniske grej, som anvendes til opsamling af olie fra havoverfladen, når personellet iklædes passende personligt beskyttelsesudstyr. (…) Risikoen fra kemikalier, som er bekæmpningsbare (kemikalier, der flyder), er lille (beregnet til ca. 1 gang pr. 1000 år).”
Der er inkluderet to billeder, der viser, hvordan et miljøskib bliver forurenet med olie, når det deltager i olieopsamling:
Det vil være den samme forurening, hvis der skulle bekæmpes giftige kemikalier. Det er uundgåeligt, når man forlægger til en ny position og tager grej (skimmer og spærringer) på dækket.
Hvorfor ikke forberede et civilt entreprenørskib (med tre mands besætning) til at samle kemikalierne op direkte i en pram, der efterfølgende kan forsegles og afvente, at man er klar til at losse?
Hans Henrik Nielsen er pensioneret efter mere end 10 års tjeneste som chef i miljøskibene. Han har deltaget i både nationale og internationale olieopsamlingskampagner.