DEBAT. Krigen i Ukraine viser, hvordan fremtidens forsvarsteknologi udvikles i realtid. Det stiller nye krav til Danmark. For i en virkelighed, hvor militærteknologi udvikler sig på få uger, kan vi ikke basere fremtidens forsvar på udviklings- og anskaffelsesforløb, hvor teknologien først møder virkeligheden efter måneder eller måske år, skriver Signe Jarlov, managing director i konsulentvirksomheden Accenture.
I april oplyste Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at ukrainske styrker havde indtaget en russisk stilling udelukkende ved hjælp af ubemandede systemer og droner – uden at sende infanteri ind. Operationen blev efterfølgende vurderet plausibel af tidligere brigadegeneral Ole Kværnø.
Uanset de operative detaljer peger episoden på en større udvikling: Forsvarsteknologi er ikke længere noget, der først skal udvikles i et lukket system og derefter sendes ud i virkeligheden. Den skal afprøves tidligere, forbedres hurtigere og formes i tæt samspil med dem, der skal bruge den.
Indlægget fortsætter under henvisingen …
I Danmark har vi taget de første skridt. Det er positivt, at Hæren nu tester jordbaserede ubemandede systemer, droner og andre nye teknologier. Men indkøb af enkelte platforme er kun en del af diskussionen. Den større udfordring er, om Danmark kan skabe en model, hvor industri og forsvar er i fast samarbejde om kontinuerligt at idéudvikle, teste tidligt og lære hurtigt.
På den måde kan vi afprøve moderne teknologier i takt med at de opstår på markedet, lægge det ned, der ikke virker, og omvendt skalere det, der gør.
Fra konventionel teknologiudvikling til ”fail fast”
Ukraine har på få år opbygget et forsvar vha. en teknologisk innovationsmodel, hvor soldaternes erfaringer omsættes direkte til ændringer i droner, software, sensorer og ubemandede systemer. Ifølge den britiske regering udvikler ukrainsk droneteknologi sig i gennemsnit hver sjette uge. Det skyldes blandt andet frontnære værksteder, korte feedback-loops mellem brugere og udviklere og en langt mere eksperimenterende tilgang til teknologi, end den der traditionelt præger vestlige forsvarsanskaffelser.
Danmark skal lære af dette.
Det kan lyde forkert at tale om “fail fast” i en militær kontekst. Og det kan lyde kynisk at tale om fronten som et teknologisk testmiljø. Krig er ikke en øvelse, og menneskeliv er ikke innovationsdata. Men fronten afslører hurtigere end noget testcenter, hvilke teknologier der virker, hvilke der fejler, og hvilke der skal ændres med det samme.
Indlægget fortsætter under henvisingen …
Ubådskaptajn Mogens Christens sendte torpedo mod amerikansk hangarskib
En drone, der ikke kan modstå jamming, virker ikke. En robot, der ikke kan navigere i mudder, er ikke klar.
Det er her, fail fast giver mening. Ikke som en ambition om at fejle mere, men om at opdage fejl tidligere. At prøve mere af. Få hurtigere feedback fra soldaterne. Skrotte det, der ikke virker. Og skalere det, der gør.
Danmark skal teste i fredstid, så vi ikke først lærer i krig
Danmark kan ikke kopiere Ukraines vilkår. Og det skal vi heller ikke ønske os. Men netop fordi vi har tid, sikkerhed og institutionelle rammer, bør vi bruge fredstiden bedre på at teste ny teknologi tidligere.
I dag er tærsklen til Forsvarets anskaffelsesprocesser ofte høj. Mange løsninger skal være dokumenterede, gennemtestede og modne, før de bliver relevante. Det er forståeligt ved store kapaciteter. Men hvis samme logik bruges på AI, droner, sensorer, software og ubemandede systemer, risikerer vi at afskære os fra ny teknologi, der endnu ikke er konsolideret – men som kan blive afgørende.
Indlægget fortsætter under henvisingen …
Derfor bør Danmark etablere et mere eksperimenterende spor for forsvarsteknologi: et test- og innovationsmiljø, hvor Forsvaret, industrien, startups og forskningsmiljøer kan afprøve nye løsninger hurtigt, realistisk og sammen med soldaterne. Ikke som erstatning for grundige anskaffelser, men som et nødvendigt forstadie til dem.
Danmark skal ikke bruge krig som testmiljø. Vi skal bruge fredstid til at skabe et testmiljø, der er åbent nok til at tage ny teknologi ind, hurtigt nok til at lære af den og skarpt nok til at sende den ud igen, hvis den ikke virker.
Signe Jarlov er managing director for området Health & Public Sector, herunder forsvarsområdet, i konsulentvirksomheden Accenture.