Forsvaret skal lære at fejle hurtigere – før teknologien bliver forældet

Det er positivt, at Hæren nu tester jordbaserede ubemandede systemer, droner og andre nye teknologier. Men indkøb af enkelte platforme er kun en del af diskussionen, skriver Signe Jarlov. Foto: Christian Radil/MPA/Forsvaret

DEBAT. Krigen i Ukraine viser, hvordan fremtidens forsvarsteknologi udvikles i realtid. Det stiller nye krav til Danmark. For i en virkelighed, hvor militærteknologi udvikler sig på få uger, kan vi ikke basere fremtidens forsvar på udviklings- og anskaffelsesforløb, hvor teknologien først møder virkeligheden efter måneder eller måske år, skriver Signe Jarlov, managing director i konsulentvirksomheden Accenture.

I april oplyste Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at ukrainske styrker havde indtaget en russisk stilling udelukkende ved hjælp af ubemandede systemer og droner – uden at sende infanteri ind. Operationen blev efterfølgende vurderet plausibel af tidligere brigadegeneral Ole Kværnø.

Uanset de operative detaljer peger episoden på en større udvikling: Forsvarsteknologi er ikke længere noget, der først skal udvikles i et lukket system og derefter sendes ud i virkeligheden. Den skal afprøves tidligere, forbedres hurtigere og formes i tæt samspil med dem, der skal bruge den.

Indlægget fortsætter under henvisingen …

I Ukraine har krigens summende metalfugle ændret alt

I Danmark har vi taget de første skridt. Det er positivt, at Hæren nu tester jordbaserede ubemandede systemer, droner og andre nye teknologier. Men indkøb af enkelte platforme er kun en del af diskussionen. Den større udfordring er, om Danmark kan skabe en model, hvor industri og forsvar er i fast samarbejde om kontinuerligt at idéudvikle, teste tidligt og lære hurtigt.

På den måde kan vi afprøve moderne teknologier i takt med at de opstår på markedet, lægge det ned, der ikke virker, og omvendt skalere det, der gør.

Fra konventionel teknologiudvikling til ”fail fast”

Ukraine har på få år opbygget et forsvar vha. en teknologisk innovationsmodel, hvor soldaternes erfaringer omsættes direkte til ændringer i droner, software, sensorer og ubemandede systemer. Ifølge den britiske regering udvikler ukrainsk droneteknologi sig i gennemsnit hver sjette uge. Det skyldes blandt andet frontnære værksteder, korte feedback-loops mellem brugere og udviklere og en langt mere eksperimenterende tilgang til teknologi, end den der traditionelt præger vestlige forsvarsanskaffelser.

Danmark skal lære af dette.

Det kan lyde forkert at tale om “fail fast” i en militær kontekst. Og det kan lyde kynisk at tale om fronten som et teknologisk testmiljø. Krig er ikke en øvelse, og menneskeliv er ikke innovationsdata. Men fronten afslører hurtigere end noget testcenter, hvilke teknologier der virker, hvilke der fejler, og hvilke der skal ændres med det samme.

Indlægget fortsætter under henvisingen …

Ubådskaptajn Mogens Christens sendte torpedo mod amerikansk hangarskib

En drone, der ikke kan modstå jamming, virker ikke. En robot, der ikke kan navigere i mudder, er ikke klar.

Det er her, fail fast giver mening. Ikke som en ambition om at fejle mere, men om at opdage fejl tidligere. At prøve mere af. Få hurtigere feedback fra soldaterne. Skrotte det, der ikke virker. Og skalere det, der gør.

Danmark skal teste i fredstid, så vi ikke først lærer i krig

Danmark kan ikke kopiere Ukraines vilkår. Og det skal vi heller ikke ønske os. Men netop fordi vi har tid, sikkerhed og institutionelle rammer, bør vi bruge fredstiden bedre på at teste ny teknologi tidligere.

I dag er tærsklen til Forsvarets anskaffelsesprocesser ofte høj. Mange løsninger skal være dokumenterede, gennemtestede og modne, før de bliver relevante. Det er forståeligt ved store kapaciteter. Men hvis samme logik bruges på AI, droner, sensorer, software og ubemandede systemer, risikerer vi at afskære os fra ny teknologi, der endnu ikke er konsolideret – men som kan blive afgørende.

Indlægget fortsætter under henvisingen …

Trump underminerer USA’s egen sikkerhed

Derfor bør Danmark etablere et mere eksperimenterende spor for forsvarsteknologi: et test- og innovationsmiljø, hvor Forsvaret, industrien, startups og forskningsmiljøer kan afprøve nye løsninger hurtigt, realistisk og sammen med soldaterne. Ikke som erstatning for grundige anskaffelser, men som et nødvendigt forstadie til dem.

Danmark skal ikke bruge krig som testmiljø. Vi skal bruge fredstid til at skabe et testmiljø, der er åbent nok til at tage ny teknologi ind, hurtigt nok til at lære af den og skarpt nok til at sende den ud igen, hvis den ikke virker.

Signe Jarlov er managing director for området Health & Public Sector, herunder forsvarsområdet, i konsulentvirksomheden Accenture.

4 svar til “Forsvaret skal lære at fejle hurtigere – før teknologien bliver forældet”

  1. Thomas Dahl

    Nu er forskellen på Ukraines og Danmarks militær at Ukraines har adgang til ubegrænset indkøb, da de blot skal henvende sig til EU, og følgelig Danmark, for at kunne sikre sig finansielle midler til indkøb af militært materiel.

    Fosvaret har et begrænset budget til indkøb og uddannelse, så en model hvor der i højt tempo udvikles, indkøbes og uddannes kontinuerligt hver anden måned med en høj grad af kassation af ‘forældet materiel’, som beskrevet i artiklen, er med en høj grad af sandsynlighed ikke mulig ift. implementering i Forsvaret.
    Der er ikke økonomisk råderum til at smide penge ud til private leverandører på produkter der ikke kan anvendes 2 måneder frem i tiden.

    1. Søren Schnieber

      Hej Thomas
      Det er en meget fin pointe nemlig er vi styret af finanslovsrammer m.m fremfor en situation hvor vi er i en overlevelseskamp.

      Sådan som jeg læser dilemmaet – så er det adgang til skydebaner, adgang til soldaters dagligdags problemer, adgang til at i udviklingsfasen at arbejde sammen med militære enheder.

      Hvilket intet har at gøre med hvilken vare man vælger som forsvar til sit lager. Det kommer senere i forløbet.

      Nu tror jeg du med vilje misser en meget vigtig pointe, nemlig at du skal ikke indkøbe titusinde droner for at skrotte dem 6 uger senere, du skal forbruge FPVdroner.

      Du skal udvikle og uddanne med lidt på lager med simple og skalerbare “krigsplaner”.

      Et eks.
      I takt med udvikling af Jordbaseret Luftforsvar skal du kunne bekæmpe eks shaheed droner, det kan man gøre med dyre interceptor missiler som SAMP/T. Nu har US til fulde jo bevist min pointe om at man taber krige når man mod en ligeværdig modstander bruger 1000$ til at skyde 10$ ned.

      Hvad er svaret? At man kan inkorporere eks antidrone droner i alle flådens fartøjer også HJV, Det kan være en VPL opgave når man kan overføre Måludpegning & måldata fra FLV, hvordan gøres det? Jeg vil gætte på at UKR gør de via app på en tlf.

      Noget af det jeg selv ville “lege” med iht. Artiklen her ville være Passiv målfølgning/Lås Optisk og akustisk (se akustisk overvågning af skud i byer)

      Kan man lave dimsen så lille og billig at den kan være allevegne? Incl på køretøjer, så har du jo gjort dit køretøj til ikke blot et mål men også til en Dronerjæger.

      Når man nu har den kan man med AI jo lære den at lave UNTOPS til HRN så spejderen ikke skal forstyrres i sin pause.

      1. Thomas Dahl

        Hvis jeg har misset noget er det ikke bevidst.

        Hvad der mangler er en overordnet plan for hvad man ønsker droner skal bruges til i de forskellige værn og hvilke doktriner de skal kunne understøtte.

        Helt specifikt er der 3(4) overordnede domæner som droner bevæger sig, og agerer, i: Til vands, til luft(potentielt rummet) og til lands.

        Underkategorier af opgaver for alle værn samlet, som jeg kan komme i tanke om, droner kan anvendes til:

        Anti-personel
        panserværn/panser-bekæmpelse
        luftværn/luftmålsbekæmpelse
        målopklaring/efterretning
        overvågningsopgaver(lokalforsvar af tjenestesteder/VIPs/suverænitetshåndhævelse m.m.)
        måludpegning/AO/FAC
        elektronisk krigsførelse
        anti-materiel
        anti-bygning
        sløring af bevægelse i terræn + til søs(røgudlægning m.m.)
        Search And Rescue
        sø-overflademål
        logistik og forsyning
        CASEVAC.

        Alle værn har forskellige behov og krav til de droner de skal anvende så når de er på plads kan der udvikles, testes, serieproduceres og implementeres iht. de doktriner de skal anvendes under.

        Begynder man at udvikle ad hoc, som forslaget som jeg forstår det ønsker, opnår man aldrig en sammenhængende implementering af teknologi og doktriner ved enhederne og i Forsvaret overordnet set.

        Mvh.

  2. Søren Schnieber

    Hej Signe godt arbejde – god debat.

    Jeg er bange for at løsningen hvis den skal være effektiv skal være lige så forskellige, som enheder i forsvaret faktisk er:

    Jeg tror ikke at en løsning der passer til JDR, Passer til LG eller værnene imellem.

    Jeg er ikke i tvivl om hvordan jeg ville gøre som Regimentchef i JDR, eller på Skrydstrup.

    I JDR ville jeg finde en ung Officer med interesse for området, sætte ham i spidsen, indsætte alt simulator drift vedligehold (data til virksomheder) i skrivebordet nedenunder, så ville jeg placere dem fysisk lige ved siden af Bjergning – Ole opfinder typer, matematik/triggenomitri, nørder og ikke mindst nysgerrige og absolut ikke bange for prøve noget nyt), alt hvad der går i stykker passer gennem deres hænder, de kender alle, og her kommer det vigtige, Alle holder sig gode venner med dem for ellers kan man sidde længe i mudret.

    Hvis man så evner “forførelsens kunst art” som officer, overfor de her Bjærningsfolk. Så vil de bringe Regimentet og dets problemer for dine fødder, lige så sikkert som havde man været GN og stået til “Trooping the Colours” ikke at forstå man skal hyre dem, din kaffemaskine skal bare være bedre end deres, bedre kage, matador mix i skålen, bedre stole så vil de tilbringe alt deres “Forstægnings tjenestetid” omkring din vandkøler og løse 2/3 af dine problemer.

    Så ville jeg nok også gå på dumpsterdive ved de nye værnepligtige så jeg får mig et par unge mennesker med flair og smag for AI vibe codeing m.m Så skal resten af regimentet nok stille sig i kø, udenfor kontoret.
    til sidst at SIKOFF har opsyn sparring m.m med den unge officer.

    Den anden vej ud mod de civile skal man jo fungere som den 1 gateway og kvalitetskontrol.

    Så er der jo bare tilbage at Cow tow for en Oberst der kan få folk til at arbejde, uden de ved det – Mens de selv tror de feder husleje af – ren magi hvis man spørger mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *