DEBAT. Mens tankskibstrafikken stiger i danske farvande, bygger havmiljøberedskabet stadig på utilstrækkelige militære løsninger. I stedet bør civile entreprenørskibe inddrages i et nyt, lokalt forankret beredskab, skriver tidligere miljøskibschef Hans Henrik Nielsen.
Der har gennem længere tid været en række debatindlæg og kronikker i forskellige medier, som har stillet spørgsmål til kvaliteten af havmiljøberedskabet. Hverken Søværnet, der driver miljøskibene, eller Ministeriet for samfundssikkerhed og Beredskab, som har det overordnede ansvar, har forholdt sig til kritikken.
Samtidig er trafikken af tankskibe i danske farvande stigende, hvilket øger risikoen for olieforurening. Hvis et af de store tankskibe ved en kollision eller grundstødning får hul på en enkelt tank, og der slipper 5000 tons olie ud, så er det i beredskabsplanen betegnet som et middelstort udslip, der skal kunne håndteres af de fire miljøskibe.
I planen er der lagt nogle tidskrav ind. Der skal indenfor 12 timer være sikret en godt organiseret, tilstrækkelig og betydelig bekæmpelse af forureningen. Efter to dage skal man kunne kontrollere forureningen.
Opfylder ikke kravene
Skibstrafikken er størst i bælter og sunde, hvor der en øget risiko for kollision og grundstødning. Halvdelen af miljøskibene er stationeret i Frederikshavn og halvdelen i Korsør. Kommer der et udslip ved København, går der 12 timer, inden det første miljøskib fra Korsør er fremme.
De fire miljøskibes vedligeholdelsestilstand har i 2024 fået kritik af Rigsrevisionen, der påpegede at beredskabet ikke længere opfyldte de krav, bestemmelserne foreskriver.
Indlægget fortsætter under henvisningen …
Søværnet har hele tiden vurderet, at beredskabet skulle have en større kapacitet end de fire miljøskibe. Det har man gjort ved at tilføje forskellige skibstyper til havmiljøberedskabet.
Det begyndte for ca. 30 år siden med patruljebåde (Standard flex- klassen), senere hjemmeværnsfartøjer (900- klassen), der stadig sejler rundt med flydespærringer. Samtidig begyndte man i Grønland at indsætte inspektionsskibene i olieberedskabet. Noget, man stadig træner med. I 2007 fik Søværnet bygget Miljø 103, et fartøj der var beregnet til opsamling af olie på lavt vand.
Hvorfor militære platforme?
Fælles for alle forsøgene er, at de ikke har fungeret. Da de nye fregatter for et par år siden skulle designes, besluttede Søværnet, at de også kunne bekæmpe oliespild. Det er dog senere opgivet.
Der er nu kommet en ny flådeplan, der skal fremlægges i Folketinget. Den fastslår at der skal bygges fire nye miljøfartøjer, der kan lægge miner og varetage andre militære funktioner som overvågning og beskyttelse af installationer på havbunden mm.
Indlægget fortsætter under henvisningen …
Ekspert sår tvivl om Troels Lund Poulsens habilitet i Pro-Safe-sag
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen bemærker, “at i min optik er det sund fornuft, at fartøjerne kan bistå med sømilitære opgaver som farvandsovervågning, af kritisk undersøisk infrastruktur og minelægning det er en god ide at anvende de samme skibe til opsamling af olie og de militære opgaver”.
Men hvorfor vil først Søværnet og nu Ministeriet for samfundssikkerhed og Beredskab absolut bruge militære platforme til olieopsamling? Specielt når erfaringen gennem mange år har vist, at de militære platforme har været nærmest uanvendelige til opsamling af olie.
En god idé i Søværnet
Som det fremgår af ITOPF-kurven over antal olieudslip på verdensplan, sker det nu så sjældent, at det ikke økonomisk og beredskabsmæssigt giver mening at have dedikerede miljøskibe. Men der er risiko for olieudslip. Derfor vil det være ønskeligt for samfundet som helhed, at der snarest kommer et beredskab med større kapacitet end det nuværende.
Et beredskab, der benytter materiel, der allerede bruges i samfundet. Samme princip som for år tilbage, da landbruget stillede deres traktorer til rådighed for kommunerne, når der om vinteren blev behov for snerydning.
Indlægget fortsætter under henvisningen …
Det er muligt, og her kan man benytte en idé, som Søværnet lancerede i 2014, hvor man forsøgte at udlicitere Miljøberedskabet til et af entreprenør-rederierne. Det lykkedes ikke, men det har også været vanskeligt, når det største rederi Rohde Nielsen ikke engang kunne prækvalificeres. Men grundlæggende var idéen god. Og den bør benyttes.
Regeringen har sat 14 milliarder kroner af til kystsikring og kommunerne ca. 4 milliarder kroner. Et arbejde, der vil øge antallet af civile entreprenørskibe i årene fremover. Skibe, der arbejder overalt i danske farvande, hvor de henter materiale, der skal bruges til kystsikring; et arbejde der udføres med grabber og pumper, helt inde under kysten. Samme sted og samme redskaber, der skal bruges, hvis olie truer med at forurene kysterne.
Allerede på plads
En del af entreprenørskibene vil være egnet til oliebekæmpelse. Og bemærk; de skal ikke tilkaldes, hvis der kommer et udslip, for de er i områderne. Prøv at gå ind på hjemmesiden for Høj Nordic Marine Contractor, her kan man klikke sig frem til skibet Camilla Høj. Et entreprenørskib, der har samme kapacitet som et af de store miljøfartøjer.
Kommunerne, der har ansvaret for oprensning på kysterne og i det kystnære område, kunne være interesserede i, at de skibe, der arbejder med kystsikring i deres område, også kunne medvirke og bekæmpe en olieforurening.
Indlægget fortsætter under henvisningen …
Der er en positiv indstilling hos rederierne, der gerne vil medvirke til at løse opgaven, hvis uheldet skulle ske. Nogle af dem undrer sig over, at der endnu ikke har været nogen henvendelser fra myndighederne.
Jeg vil foreslå, at der dannes en mindre organisation bestående af fire-fem personer, der har forstand på og/eller erfaring med oprensning af olie. Opgaven skulle være:
- at finde de skibe i et givet område, der er egnet til at bekæmpe oliespild, og hvordan de bedst anvendes.
- at beskrive, hvad der skal til for at beskytte skib og besætning af gas, sporingsudstyr, beklædning, orientering af besætning mm.
- at orientere kommunen om muligheden for at løse beredskabsopgaven.
På den måde kan der etableres et lokalt beredskab på en økonomisk måde. Målet kunne være, at et større antal kommuner var interesserede, og der opstod en tilsvarende stor pulje af skibe, der var egnede til oliebekæmpelse.
Hans Henrik Nielsen er pensioneret efter mere end 10 års tjeneste som chef i miljøskibene. Han har deltaget i både nationale og internationale olieopsamlings kampagner.