DEBAT. Kritik er sundt, og kritik afleveret med forslag til forbedringer burde blive værdsat i stedet for forsøgt udskammet enten via et søgt narrativ eller et utilsløret forsøg på at gå efter manden snarere end bolden. Kritik af magthavere er essentiel for vores samfund, så magthaverne ikke bliver magtfuldkomne og ender med at sidde i osteklokken og anskue, hvordan den demokratiske diskussion ender som gidsel.
Vi er der igen. Lige dér, hvor kritik er ensbetydende med potentiel udskamning og anklager om at være konspirationsteoretiker eller decideret indlæggelsesklar sølvpapirshat. Metoden virkede fremragende under Covid-19, hvor ethvert optræk til kritik eller stillen spørgsmål blev mødt med »mangler samfundssind3, eller »du er årsag til, at hele verden stiller træskoene, hvis du danser om juletræet, synger glade jul over 15 decibel, eller bevæger dig mere end 12 skridt fra egen matrikel«. Glemt er de store konsekvenser, som mange af tiltagene fik – og glemt er den kritik, som man med fordel kunne have lyttet til.
Kort tid efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) fik støvet vinderformlen af igen og postulerede, at kritik af dronehåndteringen var at gå Putins ærinde, sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) det stik modsatte. Nemlig at det er pressens opgave at oplyse befolkningen om alt det farlige, der kan ske. Altså en regering i åben konflikt med sig selv.
Ve den journalist, politiker eller typer som undertegnede, der stiller kritiske spørgsmål eller sætter fingeren i såret og peger på de ret åbenlyse huller i osten; vi er nærmest landsskadelige, hvis man følger statsministerens analogi. Helt galt går det, hvis man formaster sig til at kritisere den lettere paniske oprustning, hvor det er endog særdeles vanskeligt at se den røde tråd i indkøbene.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Danmark bør ikke fokusere på tunge panserkøretøjer, men på droner
En blind mand kunne se, at hele droneforløbet var et mønstereksempel i ringe håndtering lige fra de groteske non-kommunikative pressemøder til det totale fravær af information, der kom fra sammenrendet af direktører, chefer og ministre. Ingen information er sluppet ud om de droner, der angiveligt skulle have svævet rundt over lufthavne og militære installationer.
Ingen information er givet om oprindelsessted, eller hvor de blev af, hvilket er den perfekte kombination til spekulationer i motivation. Tidligere episoder som droneepisoden over Køge Havn er totalt mørklagte, og fraværet af information bliver udlagt som værende den dybeste statshemmelighed, hvor enhver flig af information kan true landets sikkerhed. Til gengæld skal vi stole på, at der er styr på det.
Letkøbt og infantil argumentation
Jeg tror, at de fleste af os, der har beskæftiget os med emnet de sidste mange år, er pinligt bevidste om, hvor mange fejl der begås i alle dele af sikkerhedsapparatet. Argumentet, om at ”der er nok nogen, der ved mere om sagen end os andre”, er en letkøbt og infantil argumentation. Adskillige eksperter svor for sig, da talen gik på russisk invasion af Ukraine.
Socialdemokraterne fjernede de facto Forsvaret, mens russerne gik ind i Krim i 2014, og Politiets Efterretningstjeneste hyggede sig med at oplyse partilederne om en tidligere FE-chefs seksuelle præferencer, mens fyringer og fængslinger udspillede sig for rullende kameraer. Styr på det? Tjaaa, det er vist en udlægning, der kan tolkes ret bredt. Måske kan i spole filmen tilbage til Trine Bramsens glansperiode som forsvarsminister under samme statsminister, som vi har nu, og så behøver vi nok ikke diskutere det ret meget længere.
Kritik er sundt, og kritik, der er afleveret sammen med forslag til forbedringer, burde blive værdsat i stedet for forsøgt udskammet enten via et søgt narrativ eller et utilsløret forsøg på at gå efter manden snarere end bolden. Kritik af magthavere er essentiel for vores samfund, så magthaverne ikke bliver magtfuldkomne og ender med at sidde i osteklokken og anskue, hvordan den demokratiske diskussion ender som gidsel.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
I dronetilfældet er diskussionen om den pinlige indsats helt på sin plads, herunder både fravær af kapaciteter og den non-kommunikative tilgang fra officielt hold. Når det er helt evident, at vi har Emmentaler-store huller i beredskabet, og ævle-bævle pressemøderne bliver kontinuerligt mindre indholdsrige, må det forventes, at både pressekorps og befolkning begynder at spekulere.
Hverken i sagen fra Køge Havn i januar eller i nogen af de andre sager om droner er der sluppet den mindste flig af information ud om, hvor de kom fra, hvilken type det var, hvor fløj de hen, eller hvorfor man eksempelvis ikke valgte at tage et par stykker ned fra himlen ude på den anden side af hegnet i lufthavnen. Svaret er givetvis, at man ikke har ret mange, om nogen svar, men udad til skal vi stole på, at der er styr på det, og at den manglende respons bunder i en militærfaglig vurdering.
Vi har ingen håndvåben til de frivillige
Jeg kan købe en uforbeholden bodsgang for årtiers svigt af Forsvaret fra langt den største del af politikerne på Christiansborg, og det er også de faktiske forhold i jernindustrien, at vi end ikke har håndvåben til de frivillige, der gør samfundet en enorm tjeneste ved at melde sig til Hjemmeværnet. Vi bliver ikke svagere af at erkende det faktum, for det forstår man langt bedre end i den socialdemokratiske partitop.
Danmarks sikkerhed bygger på, at vi åbent og ærligt erkender, hvor grelt det står til, men i stedet ser det ud til, at vi nu igen skal have skudt budbringerne af de dårlige nyheder og gå lettere panisk til opgaven og glemme det vigtigste.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Danmark bør ikke fokusere på tunge panserkøretøjer, men på droner
Coronaen viste os, hvordan fraværet af kritik blev til en trykkoger, der sendte mange helt ud på den anden fløj, hvor ethvert pip fra det officielle Danmark blev mødt med foragt og dyb skepsis, som i sidste ende skaber en afgrundsdyb mistillid. Vi ved godt, at der er 5-8 år til, at vi får et sammenhængende luftforsvar. Det er kendt, at der ikke bygges et mobiliseringsforsvar i morgen, og Krudten i Nordjylland bliver nok også produktiv engang i 2035.
Det er ligeså soleklart, at det meget uklare antal droner, der kan have været alt fra en Morfars.dk hobbydrone til en superpotent stealth, longrange, AI programmeret superdrone fra Putins eget værksted også kom som en total overraskelse for både regering og myndigheder og efterlod systemet i let panik.
Det tragikomiske opstår når der holdes det ene pressemøde efter det andet uden indhold og fyldt med floskler og rygsvømning, hvor det farlige opstår, når der ikke aktivt formidles mindre dele af den viden, som man (måske) besidder. Først kommer kritikken, men derefter kommer mistilliden, frygten og usikkerheden, når det hele bliver til en konkurrence om, hvem der er mest blind i tilliden til myndighederne.
Aldrig mere 9. april er et gammelt mantra. Men lige nu må vi fastholde, at vi ikke skal lave en Corona bommert en gang til. Med andre ord må regeringen hellere begynde at udvise lidt ydmyghed og lukke op for posen eller vænne sig til at blive bidt stadigt kraftigere i haserne, til de lukker op for en lille flig af det, man måske ved.