KOMMENTAR. Regeringen afsætter og 50 mia. kr. til en akut opgradering af det danske forsvar i 2025 og 2026, ligesom forsvarschefen får ansvar for personel, ejendomme og dele af sit eget materiel. Langt om længe er der grund til at rose regeringen for at gøre det rigtige. Men der er stadig tidsler at luge ud, før Forsvaret kører på skinner.
Forsvarschef Bjørn Bisserup sagde det efter indgåelsen af forsvarsforliget i 2018. Forsvarschef Flemming Lentfer gentog det efter indgåelsen af det nationale kompromis som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Politikerne måtte endelig ikke give Forsvaret for mange penge alt for hurtigt, for Forsvaret ville slet ikke kunne bruge et stort milliardbeløb på den korte bane. Resultatet var i det nationale kompromis, at Forsvaret ifølge aftalepapiret anbefalede en indfasningsprofil på 12 år for at nå op på de 2 pct. af bnp.
Hallo, 12 år!
Sådan talte de topofficerer, som jeg selv har kaldt »embedsmænd forklædt i uniform« med »politisk tæft og forståelse« – og integritet trukket i en automat på en banegård. Uduelige vindbøjtler, som gjorde mere skade end gavn for det danske forsvar, og som en skjult femtekolonne fodrede politikerne med alle argumenterne til at køre Forsvaret i sænk. Det i en grad, så vi i dag står fuldstændigt blottede med et forsvar, der skal bruge de første 38 mia. kr. på at lappe huller for overhovedet at løse de nuværende opgaver.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Jeg etablerede OLFI den 22. februar 2016 – det er i morgen ni år siden – og jeg har siden brugt en stor del af min vågne tid på at skælde skiftende regeringer, forsvarsledelser og embedsmænd ud for med åbne øjne at ødelægge og skamfere det forsvar, som burde vores vigtigste garant for fred og sikkerhed i dette land. Min oplevelse har været, at kritikken er prellet af som vand på en gås.
Siden krigens udbrud i Ukraine i februar 2022 har politikerne sagt, at de har tilført efterhånden små 200 mia. kr., og den brede befolkning måtte således sidde i forvisning om, at Forsvaret havde udviklet sig til et moderne Shangri-La, hvor pengene flød nærmest uden dæmninger. Men pengene var først og fremmest ord og varm luft, som absolut ingen effekt havde på den korte bane ude hos de militære enheder i den skarpe ende af Forsvaret.
De blev stadig pålagt besparelser med aflysning af øvelser, skydeperioder, kurser og uddannelse til følge.
Forsvarschefen får halvhedsansvaret
Der skulle åbenbart et præsidentvalg i USA og indsættelsen af Donald Trump som præsident for anden gang i Det Hvide Hus til, før regeringen langt om længe har truffet de helt nødvendige og rigtige beslutninger. En weekend i München, hvor USA såede alvorlig tvivl om sin sikkerhedsgaranti til Europa, fik regeringen op i omdrejninger, og onsdag meldte regeringstoppen så ud på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal, at den nu også sætter markant handling bag de flotte ord.
Forsvarschefen får nu atter ansvaret for sit eget personel, Forsvarets bygninger og driften af sit eget materiel. Han får om ikke helhedsansvaret så i hvert fald halvhedsansvaret, og det er i hvert fald mange gange bedre end at være styrelseschef i en dysfunktionel og civiliseret militærorganisation uden beslutningskompetence og evnen til nogensinde at placere et ansvar. Derudover afsætter regeringen 50 mia. kr. i 2025 og 2026 til en helt nødvendig accelerationsfond, som på den helt korte bane skal styrke Forsvaret ude i den skarpe ende med ammunition, våben, køretøjer, nødvendige materielgenstande og flere reservedele.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Der er derfor grund til for en gangs skyld at klappe hælene sammen og gøre en sjælden honnør for statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som godt nok alt, alt, alt for sent endelig gjorde noget af det rigtige. Jeg var selv til stede i Forsvarsministeriet torsdag eftermiddag ved præsentationen af de seneste ændringer, og jeg kan bekræfte en lettelse og et spinkelt håb blandt de uniformerede topofficerer, som jeg i denne forbindelse fik hilst på.
Ammunitionskasserne vokser ikke ind i himlen
Nu skal man ikke tro, at ammunitionskasserne vokser ind i himlen. Regeringen mangler stadig at forklare, hvorfor forsvarschefen ikke har fået ansvaret for hele materielstyrelsens område, men kun den del af styrelsen, som drifter materiellet ude på Forsvarets tjenestesteder. Det kan undre.
Der var på pressemødet i Forsvarsministeriet heller ingen løfter om, at lønningerne for Forsvarets underbetalte soldater vil stige, og forsvarsministeren tillod sig ovenikøbet af udtale, at soldater ikke skal være »lønførende«. Det var en helt unødvendig provokation, som afsporer kritikken. Forsvarets soldater skal have mere i løn, så de matcher tilsvarende personalegrupper i staten. Det manglede bare.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Vi hørte heller ikke noget om, hvordan regeringen vil sikre ytringsfriheden og en mere åbenhjertig debat i og om det danske forsvar, hvor medarbejdere kan føle sig trygge ved at kritisere utilfredsstillende forhold uden at risikere en tur på gulvtæppet. Det skylder regeringen at komme med en meget klar opskrift på, og hvis den mangler ideer til at åbne debatten op, står jeg gerne til rådighed.
Forsvarsministeren nævnte heller ikke noget om, hvor vidt regeringen igen vil sætte en militær officer i sin slutstilling i spidsen for den militære udenrigsefterretningstjeneste, FE. Det bør være en beslutning, der kommer meget snart og lige så naturligt som at give forsvarschefen halvhedsansvaret tilbage for den militære del af Forsvarsministeriets ressortområde.
Et dansk zeitenwende
Til gengæld slog forsvarsministeren fast, at al snak om Forsvarskommandoen som en styrelse og forsvarschefen som styrelseschef for Forsvaret nu endegyldigt er død. Forsvarschefen har en særlig bemyndigelse, og han er nu igen hævet over styrelserne med alt det ansvar, som følger med. Tak for det!
Der er efter 15 års mørke nu atter kommet lys for enden af tunnelen, og med de massive investeringer på både kort og langt sigt er der vel sådan vel rigtigt for alvor for første gang grund til at glæde sig på Forsvarets vegne. Jeg tror på, at den seneste udvikling kan genskabe noget af den tro på fremtiden, som har været forduftet med voksende intensitet gennem de seneste år.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Lad de seneste døgns udvikling være en dansk udgave af det tyske zeitenwende – vendepunktet, der betyder, at vi nu for alvor kan begynde at kigge fremad, træffe de nødvendige beslutninger og få genopbygget det danske forsvar med tempo og entydigt militært fokus på at genskabe Forsvarets kampkraft. Jeg tillader mig at glæde mig i denne stund og udbringe et touché til regeringen.
Jeg lover, at OLFI også i fremtiden vil holde et vågent øje med udviklingen og skrive kritisk om tåbeligheder og alt det, der ikke fungerer eller går galt på grund af tåbeligheder. Men ret skal være ret. Når regeringen viser at have lyttet til fornuftige hoveder og endelig har truffet nogle helt afgørende og omvæltende beslutninger, er det også på sin plads at lade den skarpe pen hvile et par timer og sige tak.
Lad de nye toner sætte sig i en massiv opbakning til forsvarschef Michael Hyldgaard og det martrede uniformerede personel, som fortjener al den opbakning, som en noget bekymret befolkning kan give dem.