OLFI

Nyheder, baggrund, analyser og debat om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik

forsvarsforlig

Abonnement

Opdateret

FMI køber Skyranger-tårne til Hærens kortrækkende luftværn

Screendump: FMI.dk/Rheinmetall

Normal

Large

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har fredag indgået en aftale med tyske Rheinmetall om indkøbet af 16 Skyranger 30-tårne. Systemet består af maskinkanoner og luftværnsmissiler og kommer til at udgøre krumtappen i Hærens mobile luftværn.

Hærens kortrækkende luftværn – også benævnt VSHORAD (Very Short Range Air Defence System, red.) – får tyskproducerede Skyranger 30-tårne som omdrejningspunkt. Der står klart, efter at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fredag har underskrevet en kontrakt med producenten Rheinmetall, der skal levere i alt 16 tårne. Det skriver FMI på sin hjemmeside.

Tårnene monteres på Hærens pansrede mandskabsvogne af typen Piranha V og er udrustet med både en 30 mm high velocity-kanon og et på nuværende tidspunkt ukendt missilsystem, der skal sætte det i stand til at nedkæmpe fly, helikoptere og droner på meget korte afstande.

Fredagens aftale vækker glæde i FMI.

»Kontraktindgåelsen er et vigtigt skridt på vejen til at etablere brigadens luftværn, som igen er en essentiel del af at gøre brigaden fuldt operationel. Valget af Skyranger-tårnet og dets maskinkanon er sket i tæt samarbejde med vore kolleger på Forsvarskommandoens område,« siger generalløjtnant Per Pugholm Olsen, der er chef for FMI.

Forventet levering i slutningen af 2026

FMI oplyser, at der i første omgang bliver tale om en initial-/prototype-produktion på fire tårne som forventes leveret i slutningen af 2026. Initialproduktionen følges op af en seriel produktion på tre gange fire leveringer i løbet af 2027 og 2028. FMI vil ikke oplyse prisen for anskaffelsen, der er kommercielt fortrolig.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Hæren kan øjensynligt se frem til at få Skyranger-luftværn til Piranha V, men …

FMI er aktuelt i gang med at vælge, hvilket missil der skal indgå i det samlede luftværnssystem, også også denne proces er der for nuværende tavshed om.

Udover Skyranger-tårnene bestående af maskinkanon og missiler, vil det samlede luftværn omfatte radar, operationscenter og kommunikationssystemer, skriver FMI på sin hjemmeside. Som det tidligere er meldt ud, bliver det den danske forsvarsvirksomhed Terma, der får ansvaret for at få systemets forskellige bestanddele til at spille sammen.

Kommentarer

17 svar til “FMI køber Skyranger-tårne til Hærens kortrækkende luftværn”

  1. Rasmus Chr Andersen

    Super, men lad os nu få minimum 1 haglgevær i hvert hold, så folkene har en chance imod droner, i stillings området. Måske endda 2 da inf under frem / tilbage gang ikke vil møde fjendtligt inf men kun droner, og derfor har brug for personligt våben imod den trussel som er mest sandsynligt de møder.. derudover skal vi have gang i produktion og udd af offensive drone operatører. samt defensive net som kan smides op og bruges til at undgå dronerne, ved at tillade inf bevægelse under og imellem dem, hvor dronen skal over.. det kan kun gå for langsomt. KIG på videoerne, 50% af alle tab på begge sider er fra droner, Haglgeværer, net og egne droner er eneste måde at få det tal bragt ned så afsidet inf og dermed spredning af styrkene imod indirekte ild igen er muligt… Dronerne er det moderne kavaleri der tvinger inf til at rykke sammen og så kommer artilleriet, rykker de ikke sammen kommer dronerne.. Vi er i et taktisk dilemma som skal løses og det dilemma skabes af droner der ikke kan skydes med de her kanoner, kuglerne er for dyre vs fpv-dronen og køretøjet kan ikke placeres på kontakt linjen, da det selv er et lækkert mål og deraf ingen værdi har for infanteriet mod fpv. (Forretningsudviklings ingeniør og tidligere Sgt)

    Besvar
    1. Bjørn Toft Madsen

      Lerdue-skydning er en disciplin og man kan blive godt til at skyde flugtmål. Helt, helt enig at der skal haglgevær ud i grupperne.

      Men, hvor højt oppe er droner der kaster granater egentlig? Oftest virker det til, at tropperne slet ikke hører dronen når de små granater falder. Sådan en haglbøsse er vel effektiv ud til 100-150m, højest og når man regner på faldetiden for en drone-granat har jeg indtryk af, at de flyver højere.

      Besvar
      1. Thomas L. NIELSEN

        Jeg mener at have set kilder der, baseret på erfaringer fra Ukraine, anslår den effektive rækkevidde af et kal. 12 haglgevær, mod FPV droner, som maksimalt 30-50m (afhængig af skyttens evner og den anvendte ammunitionstype) – men til “nærforsvar” er det vel egentlig også tilstrækkeligt. Og dertil kan haglgværer bruges til meget andet, så lad os endelig få dem indfaset som standard-udrustning.

        Besvar
  2. Palle Randløv

    Hmm, korrigere mig lige, men hvad er fordelen ved at købe et system som ender med at blive et “system V. DK” og ikke et hyldeprodukt som er lige til at samle, ligesom en kommode fra IKEA. Her har vi køretøj, vi bestiller kanontårn med kanon til første levering om 2 år og sidste blok om 4 år + 2 års forsinkelse (lange tidshorisonter på våbensystemer er ikke godt) og missilsystemet, tja det får vi vel aldrig (noget i stil med de tomme Mk41 missilbrønde på fregatterne) ?
    Ender det ikke bare som vores inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen klassen ? Kan sejle men ikke skyde vs kan skyde men ikke sejle! Jeg, ligesom flere af jer, har set de der version DK systemer som ikke kom til at fungere og mindst et var vi endda så frække at forære til Ukraine.

    En videbegærlig sømand

    Besvar
  3. Rene Lundsgaard

    Er det ikke det samme system som findes på frigatterne?, bare til søs så hedder det milinium 35mm! Det som fejlede stort da det gjalt eller måske aldrig har virket og er det ikke også terma der har “integreret” det med skibets andre systemer.

    Besvar
    1. Carsten Lindholm

      Hej Rene,
      Jeg har arbejdet 5 år med 35mm kanonen og du har lidt ret. Den er svær at vedligeholde, og den kræver et kompetent vedligeholdelsesmandskab. De flest udfordringer kommer i at man ikke har afsat ressourcer til at skyde med den. Ikke mange skydeperioder kom vi over 30 patroner.
      Med et dedikeret mandskab, en del erfaring og fornuftige ressourcer i form af ammunition, tid og uddannelse tror jeg den kan komme til at skyde fornuftigt.
      Det store problem er mandskab, det har Søværnet haft store problemer med at fastholde.
      Det er der mange gode grunde til.

      Besvar
  4. Mads Holmer-Jensen

    Godt indslag i dagens udgave af Frontlinjen, hvor Kapacitetsmanager Brian Nielsen (FMI) forklarer lidt om baggrunden for valget af Skyranger 30 og det muliges kunst.

    Besvar
  5. Steffen Madsen

    Men på hvilke biler?

    Der står jo ikke lige 16 PIR V i reserve.

    Besvar
  6. René V. Nielsen

    Nu er det ved at være en del år siden jeg sidst kravlede rundt i PMV’er, men hvordan samarbejder Mistral egentlig med Skyranger?

    Er der en standard arkitektur for udveksling af måldata fra Skyranger til Mistral med telemetri eller griber vognkommandøren en Mistral og kravler ud af lugen og forsøger at via det infrarøde sigte at finde målet?

    Besvar
    1. Bjørn Toft Madsen

      @Rene, det er ikke udviklet og netop det projekt Terma og (måske) MBDA (hvis valget falder på et MBDA produkt) skal i gang med. I MBDAs forslag for integration med Skyranger ser det ud til, at de mener det kan integreres ind i tårnets målsøger. Mistral bruger en infrarød søger, så påkræver det lokal “lock on” inden det kan affyres … jeg tror derfor mål udveksling ikke bliver muligt med andre enheder, men selvfølgeligt kan missilet selv modtage information fra den lokale søger iom at det allerede er integreret på mange køretøjer og MANPADS, hvor det får sit oprindelige lock-on fra den enhed der affyrer det.

      Besvar
      1. René V. Nielsen

        @Bjørn tak for svaret.

        Jeg havde dog håbet på at du havde svaret noget i retning af ”Jamen den bruger da NATOs standard XX version 2.23 for overførsel af måldata imellem MANPADS og radarsystemer, så Mistral får en position, en vektor, en højde og fart – dernæst KABUM”.

        Hvorfor tror jeg at det kommer til at tage 5-10 år og mange budgetoverskridelser før de har genopfundet hjulet?

        Besvar
        1. Bjørn Toft Madsen

          Jeg er ikke ekspert mht NATO standarder for mål-udveksling. NATO bruger generelt LINK-16 (USA er på vej til at indføre LINK-22 og MADL, som jeg mener F-35 understøtter) men jeg tror projektet er væsentligt mindre end som så. Mistral bruges i en helt masse forskellige launchere … jeg tror ikke det er et kæmpe projekt at give det mål fra en ny launcher. Alle brugere af jord-baseret Mistral har den integreret på forskellige platforme og Terma har god erfaring med kommunikation imellem systemer, de har jo selv C-Flex produktet). MBDA har supportet den her integration mange gange.

          Men fra Frontlinjens seneste interview om systemet virket dog som om Danmark også har tænkt sig at købe en mål-koordinerende station (som formodentligt er MBDAs Mistral Coordination Post MCP eller Improve Missile Coordination Post ICMP) som i det tilfælde også vil have en radar, kan lave IFF og kan forhindre at to launchers forsøger at bekæmpe det samme mål. Så selv om et Mistral missil skal have lokal lock-on (det er jo infrarødt) så kan det få den første mål-udpegning fra denne station.

          Besvar
          1. Søren Schnieber

            Problemet med Radar er at det næsten pr. Automatik afslører ens egen position (RADAr’ens) disse systemer er udviklet til brug mod en ikke ligeværdig modstander, hvorfor integration med den gamle DEHAWK optiske løsning i både målfølgning og overvågning er min fortrukne. Counterbattery er jo noget djævelskab jo nærmere fronten man bevæger sig. Det hjælper ikke at skyde en drone/misil ned hvis man samtidig bliver blind og døv. Mon ikke den slags er billigere og mere integrerbart for Terma m.m (og modkøb) end det var da man modificerede HAWK.
            Uden at kompromitere sikkerheden er det jo i princippet et kamera på overvågnings radar og målfølgning med tilhørende AI og så slukker man for selve radarsystemet og lader kamera og AI gøre arbejdet herunder at overfører måldata til missil.
            Jo bedre (og billigere) man kan lave en sådan pakke så kan den jo selv bruges af HJV i en teknologisk og mandskabs let version af det gamle FLV HJV. Altså passiv og jammersikkert overvågning og måludpegning så er hurdle jo integration og sikker dataoverførsel.
            Jeg kan også forestille mig en version der billigt og nemt kan sættes sammen med et Tårngevær til alle mulige køretøjer (tror jeg faktisk man har allerede fra AFGH) dog blot med en lille AI pakke og data overførsel – til kamp mod droner.
            Jo flere passive “Radarer ” du kan indsætte jo mere robust bliver enhedens MCP/IMCP og derved øges kampevnen (+ FAK skal skrive lærebogen om i forhold til hvad det kræves for at enheden er nedkæmpet).

            God weekend Bjørn

            Besvar
      2. Dennis Knudsen

        Hvor stort et infrarødt mål er de små FPV droner, vi ser brugt i Ukraine?

        Besvar
        1. Bjørn Toft Madsen

          Det kan jeg ikke sige med nogen sikkerhed her ved skrivebordet. Det kommer jo an på dronen, men enhver der har arbejdet bare en smule med professionelle droner til fotografi, opmåling mv. kan fortælle at motorerne er ret (meget) varme når de kommer ned. Så jeg vil tro der er nok til at de kan få IR lock-on. Enforcer har både en TV og en IR seeker (https://www.youtube.com/watch?v=M-TdjKUuDCY) så selv uden IR kan de bruge kontrast/tracking lock on; hvis en drone har en skarp kontrast imod baggrunden (f.eks. en himmel) så skulle det være muligt at ramme og ødelægge målet. Mistral er, så vidt jeg ved, kun IR.

          Besvar
  7. Poul Bjerrum

    Endelig sker der noget konkret. Køb – køb – køb!

    Besvar
  8. Bjørn Toft Madsen

    Valget står jo nok imellem Mistral, som MBDA prøver at sælge til Danmark (https://www.forcesoperations.com/la-tourelle-skyranger-30-porte-dentree-du-missile-mistral-au-danemark/) eller MBDA Enforcer (som Tyskland har valgt som anti-drone missil, men som tidligst ser ud til at blive klar i 2028 (https://en.wikipedia.org/wiki/MBDA_Enforcer) som AA missil og som måske ikke er tungt nok til at være traditionelt VSHORAD – selv om det ville være ret effektivt imod droner skulle man tro).

    Uanset hvad så er det glædeligt at vi vælger et Europæisk system.

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *