BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer.

Jeg har ad flere omgange slået til lyd for at Hjemmeværnet (og Beredskabsstyrelsen) bør styrkes som det første i et nyt forsvarsforlig, første gange allerede i 2020. Desværre ser det ikke ud til at være sket, i hvert fald ikke med det, vi hører i pressen.

På Hjemmeværnets 75-års jubilæum 1. april var jeg i Go’Aften Live på TV2 med forsvarsminister Troels Lund Poulsen og nyt medlem af Hjemmeværnet Joachim B. Olsen. Her fik jeg ikke helt tid nok til at forklare, hvad jeg konkret mener bør ske som styrkelse af Hjemmeværnet på den helt korte bane.

Det vil jeg gerne følge op på i dette indlæg, med nogle helt konkrete tiltag, som kan iværksættes her og nu, og som ikke koster milliarder. Jeg foreslår mange ting, som ikke alle er indbyrdes afhængige, og man kan derfor begynde ét sted og ikke med alt på én gang. Jeg synes bare, at man skal se at komme i gang – vi har ikke tid at vente!

Reservens rolle

Hjemmeværnets reserve består af de medlemmer, som ikke yder 24 timers årlig tjeneste. De står i én stor pulje, og der bruges ikke ressourcer på dem. De er let udskældt og regnes generelt ikke rigtig for noget. For ikke så længe siden vurderede Peter Viggo Jakobsen, at deres værdi var lig nul.

Jeg er meget uenig og ser, at reserven skal udnyttes aktivt. Krigen i Ukraine har om noget vist, at alle, der kan deltage i forsvaret af landet, uanset fysisk formåen eller træningsniveau, kan anvendes. Nu skal Hjemmeværnets reserve heldigvis ikke ud i skyttegravene mod kampvognene, for truslen herhjemme er faktisk mere spionage og sabotage, og her er det lige meget, om de kan løbe, har gevær udleveret, eller hvor mange timer de bruger på aktiv tjeneste. For de er lokalkendte og har forudsætninger for 24 timer i døgnet og 365 dage om året at være aktive øjne og ører overalt i Danmark.

Derfor bør Hjemmeværnets reserve rehabiliteres på den måde, at man skal kunne enkadrere dem i observationsdelinger og udnævne førere til både befalingsmænd og officerer. Det kan man ikke i dag, men det er jo alene vores egne principper, man her skal æde, og det er altså dét, som truslen og tiden er til. En observationsdeling koster ikke noget, men der skal være kommunikation til den – måske én indkaldelse om året, hvor soldaterne er klar over, at skulle ballonen gå op, så får de mødepligt.

Vi kan få utrolig meget ud af reserven, bare ved at bruge den rigtigt og anerkende den. Det koster ikke noget.

Ansættelse og aflønning

Hjemmeværnet hviler på frivillig, ulønnet tjeneste, og det er et rigtig godt princip, som skal bestå. Men ofte er der behov for at indsætte hjemmeværnssoldater til en bevogtning, f.eks. på Esbjerg Havn, i fem eller ti dage, og det er en kendt driftsopgave, hvor det ikke helt er i orden at anvende tabt arbejdsfortjeneste eller frivillig tjeneste.

Hjemmeværnssoldater skal kunne ansættes på korttidskontrakter, ned til én dag, hvor de aflønnes som tilsvarende kollegaer i Forsvaret, på konstabel-, befalingsmands- og officersniveau og med døgntjeneste. Det skal være på deres hjemmeværnsfunktion, direkte, og ikke som en helt ny ansættelse i Forsvaret. Nej, drop det bureaukrati. En sådan indkommanderingsdag vil også stille den enkelte soldat bedre ift. at bede om fri fra sit arbejde. Det er kun rimeligt for driftsopgaver.

Et større hjemmeværn med et større optag af nye medlemmer vil også kræve flere grunduddannelser og førerkurser, og her kan det øge instruktørpuljen at aflønne godt. Instruktører på kurser i Hjemmeværnet får allerede i dag en instruktørtimeløn, hvilket er fint, men det bør sikres, at den er tilstrækkelig og attraktiv.

Materiel og udrustning

Hjemmeværnets vigtigste ressource er soldaten, og ikke tungt kampmateriel til den nationale opgave. Men der er mangler på små ting, som nemt kan anskaffes. Der kan være tale om flere telefoner til kommunikation, flere små radioer og tablets med nødvendige programmer til føring og observation, f.eks. Sitaware Edge. Derudover skal Forsvarets intranet (FIIN) udrulles i Hjemmeværnet, så de kan arbejde på klassificerede systemer.

Droner kan øge Hjemmeværnets operative effekt meget, og det skal ikke være store fastvingede droner, men mindre quadcopter-droner, DJI eller lignende, med termisk udstyr, som alle kan betjene. Forestil dig en hjemmeværnsgruppe, der ankommer til et område og objekt, og som begynder med at sende to droner op for at afsøge området for personer og lynhurtigt inspicere og danne sig et overblik. Køb civile dronekurser og certifikater, og inden der er gået et halvt år, klarer hjemmeværnssoldaterne det helt selv internt. Droner med termisk udstyr kan også anvendes til eftersøgning af personer, f.eks. ældre eller børn, og hvorfor ikke lade hjemmeværnssoldaterne øve sig på landmændenes græsmarker inden slåning, hvor de kan redde rålam fra snittedøden.

Der bør også indkøbes håndholdt termisk og lysforstærkende udstyr til observation om natten. Det behøver ikke være i den militære klasse til panserværnsvåben i Ukraine, men noget der kan anvendes på Køge havn om natten, i skovene rundt om vores flyvestationer og lignende. Det kan være kommercielle systemer, som kan indkøbes med det samme, og udleveres med minimal træning og instruktion.

Hjemmeværnet lever af små køretøjer, f.eks. Mercedes Vito og VW Transporter-minibusser, og dem bør man indkøbe mange flere af. Tro det eller lad være, men noget så simpelt som almindelige uniformer og basal beskyttelsesudrustning er en mangelvare til nye hjemmeværnssoldater. Det skal øjeblikkeligt indkøbes.

National operativ opgave

Hjemmeværnets placering i den nationale kommandostruktur bør også ændres. I dag er Hjemmeværnet kun styrkeproducerende, mens Hærkommandoen indsætter styrker i landdomænet. Det betyder at der ikke er en militærfaglig ekspertise og central forankring for national doktrin: hvordan bruger vi konkret Hæren og Hjemmeværnet mod en trussel, der består af spionage, sabotage og påvirkning?

Måske skal Hjemmeværnskommandoen gøres fuldt operativ som landhovedkvarter med ansvar for landdomænet i Danmark. Flyt det eventuelt til Aalborg sammen med Specialoperationskommandoen eller til Aarhus eller Karup. Derved bliver den styrkeproducerende også den indsættende, og der bliver sammenfald mellem doktrin og styrke. Hærchefen kan så koncentrere sig om at få opbygget Hæren og få den sendt til frontlinjen i Baltikum.

Hjemmeværnsdistrikterne er i dag ret små, og stabene, bestående af frivillige officerer, er dygtige. Men de frivillige stabsofficerer kan godt slides af mange små opgaver, f.eks. øvelser, egen træning, cykelløb, Host Nation Support, osv. De kan være slidt op, inden den skarpe indsættelse kommer. Derfor bør den faste stab på Hjemmeværnsdistrikterne styrkes numerisk for at kunne drifte mere, således at den vigtige frivillige stab kan fokusere på den skarpeste opgaver. Det bør være nemmere at ansætte frivillige officerer i perioder på distrikterne for også at få den rigtige militærfaglighed ind her. Det kan være alt fra én måned til to år, som det passer ind i den frivilliges arbejdsliv og distrikternes behov. Distrikterne er i dag sammenfaldene med politikredsene, hvilket giver operativt mening, for ellers burde distrikterne nok være mindre, da de af hensyn til samarbejdet mellem de frivillige i dag er geografisk meget store.

Endeligt bør sektoransvaret for sikkerheden i Danmark revideres og være den første opgave for det kommende ministerium for samfundssikkerhed. Herunder bør Hjemmeværnets opgaver klart være at støtte politiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i kontraspionage. Det er sådan i dag, at politiet beder alle borgere om at melde almindelig kriminalitet, og Hjemmeværnssoldater må gerne lave grænsekontrol af danske borgere og bevogte f.eks. Synagogen med skarpladte våben. Men beder man dem holde øje med russiske spioner, tror mange, at der er tale om ulovlig overvågning af danske borgere, som om en ny Kejsergade-sag lurer lige rundt om hjørnet.

Jeg vil selv aldrig være med til at indsætte militæret mod befolkningen, men det er urimeligt at mistænkeliggøre Hjemmeværnet (og øvrige dele af Forsvaret) i opgaven med kontraspionage mod russiske spioner og agenter. Hjemmeværnet kan netop pga. lokalkendskab sortere borgerne fra og være ligeglade med sort arbejde og knallertkørere uden styrthjelm og se de afvigelser fra normalbilledet omkring en flyvestation, kraftværk eller gasledning, som kan være tegn på spionage og sabotage. Det bør de have mulighed for, og politiet og PET tvinges til at medvirke via et nyt Center for Kontraspionage (CKS), ligesom vi har et Center for Terroranalyse (CTA). Det er desværre truslens karakter og hast, der gør dette nødvendigt.

Hjemmeværnet er samfundssikkerhed

Ovenstående tiltag kan umiddelbart styrke Hjemmeværnet og dermed meget hurtigt styrke vores samlede samfundssikkerhed. Hjemmeværnet er det værktøj vi har som bedst modsvarer den komplicerede, hybride trussel. Hjemmeværnsenheder er bedre til observation, sikring, bevogtning, og dermed også til afskrækkelse af vores modstander, end både politi og hærenheder, og derfor har jeg fokus på dem.

Styrkelsen af Hjemmeværnet kan ske nu og meget hurtigt, da det ikke kræver lange leveringstider på avanceret militært udstyr. Selvfølgelig skal vi også have en stærk 1. Brigade, flere F-35 kampfly, nye fregatter og alt det der – det er ikke en intern konkurrence eller værnsrivalisering. Men det er fakta, at Hjemmeværnet kan styrkes nu, mens det andet tager længere tid.

Som alle andre har sagt om truslen fra Rusland og mod Nato og Danmark: Vi har dårlig tid! Hvad venter vi på?