Debat. Forsvarsministeriets organisering er ikke hensigtsmæssig i en situation, hvor truslen er vokset, og Forsvaret står overfor en tilførsel af 200 mia. kr. over de kommende 10 år. Der er brug for en militær chef for bordenden – ikke en civil departementschef.
Efter forsvarsministerens fyring af forsvarschefen kan der være behov for at få gang i en debat om organisation og ansvar i Forsvaret. Vel og mærke hele Forsvaret som jo for hovedpartens vedkomne ikke er forsvarschefens ansvarsområde, men departementets.
Den eksisterende struktur har siden 1. oktober 2014 været organiseret efter den daværende forsvarsminister Nick Hækkerups (S) principper, der grundlæggende er de samme principper, som kendetegner den øvrige statsadministration – uagtet at dette ressortområdes opgave på ingen måde kan sammenlignes med andre ministerier. Verden omkring os har ændret sig siden dengang, og truslen mod os og den vestlige verden er øget markant. Rusland har uprovokeret invaderet et naboland, og krigen har været en konsekvens siden 2022. Truslen er ikke bare realistisk, men også skræmmende, da den kommer fra en ”diktator”, der råder over væsentlige militære kapaciteter. De kan ikke sammenlignes med nogen af de trusler, som vi i nyere tid har været konfronteret med. Her i Danmark sidder vi i dag med et nedslidt militært apparat, der gennem mere end 20 år blev nedskåret og reduceret til at være på kanten af IKKE brugbart.
Truslen er blevet hørt, og der planlægges tilført væsentlige midler til en styrkelse af vores militære kapaciteter. Spørgsmålet er, om vi har den rette struktur til at få disse økonomiske midler omsat til militære kapaciteter?
Siden 2014 er andelen af civile i organisation vokset fra 25% til godt 33%, og departementet har i al væsentlighed sat sig på den samlede struktur. Forsvarschefen har alene ansvaret for operativ uddannelse og indsættelse af vores enheder. Forsvarskommandoen (populært kaldet ’Forsvaret’) er en militær myndighed (en styrelse – tydeligst udtryk af forhenværende forsvarsminister Trine Bramsen) under Forsvarsministeriets område, som ledes af forsvarschefen. Forsvarschefen er samtidig forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver.
Departementet leder det meste af Forsvaret
Den øvrige del af Forsvaret er direkte underlagt departementet og dettes departementschef. Forsvarsministeriets departement har i henhold til egen hjemmeside to hovedopgaver: For det første betjener det forsvarsministeren og giver ministeren grundlag for at skabe visionær dansk forsvars-, sikkerheds- og beredskabspolitik. Departementets opgaver er derfor i høj grad af politisk karakter.
For det andet står det for den overordnede ledelse og styring af ministerområdet. Det sikrer, at forsvarsministerens politik bliver gennemført, samt fører tilsyn med, at den økonomiske og aktivitetsmæssige styring i myndighederne er tilrettelagt på betryggende vis og inden for de politisk fastsatte rammer.
Der står desuden, at det er Forsvarsministeriets departementschef, der sidder for bordenden, når ministerområdets koncernledelse mødes. Koncernledelsen består af de øverste ledere fra Forsvarsministeriet samt underliggende myndigheder. Det er koncernledelsens opgave at træffe vigtige strategiske beslutninger for ministerområdet.
Forsvarsministeriets departementschef står som den øverste embedsmand på ministerområdet i spidsen for at sikre, at den siddende regerings politiske mål realiseres, og at Forsvarsministeriet varetager de mange forskelligartede opgaver bedst muligt.
Departementschefen skal som forsvarsministerens nærmeste faglige og politiske rådgiver sætte retning således, at Forsvarsministeriets område er en aktiv og velfungerende medspiller ift. Folketingets beslutninger og den siddende regerings politik. Departementschefen skal samtidig sikre, at ministerområdet leverer en effektiv, sikker og ordentlig opgaveløsning – nationalt og internationalt.
Forsvarsministeriet er organiseret, så forsvarschefen er alene ansvarlig for Forsvarskommandoen, som nu også bor i samme bygning som departementet.

Forsvaret tilføres knap 200 milliarder kroner, som den nye koncernstyringsdirektør får ansvar for, efter at stillingen blev vakant efter ønske fra Trine Bramsen. Det bliver Poul Taankvist, som kommer fra en stilling som direktør i Vurderingsstyrelsen, hvor han var ansvarlig for de nye og udskældte ejendomsvurderinger – ganske tankevækkende. Poul skal rette op på elendig økonomi og manglende orientering af politikerne. Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse. Han skal stå i spidsen for otte styrelser og 23.600 ansatte.
Han får ansvaret for indkøb af materialer til Forsvaret, som har fået knap 200 milliarder kroner til at blive styrket over de kommende år. Poul kommer med solid ledererfaring fra topposter i blandt andet Finansministeriets koncern, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.
Ingen af disse administrative styrelser har noget ansvar for uddannelse eller indsættelse af de militære enheder. Dette ansvar ligger i skrivende stund ved Forsvarskommandoen, men uden at forsvarschefen har nogen reel mulighed for at pålægge de administrative styrelser opgaver eller i deres prioriteringer pålagt af departementet. Som den militært operativt ansvarlige kan forsvarschefen alene uddanne og indsætte de enheder af Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet, der skabes af den politiske del gennem departementet. Om de reelt er brugbare til krig, er ikke noget han har ansvar for – han har ikke nogen mulighed for hurtigt, fleksibelt og koordineret at bemande, udruste og sammensætte sine enheder.
Organisationen er ude af trit med den nuværende verden
Det skal være min påstand, at den nuværende organisation af Forsvarsministeriets ansvarsområde er helt ude af trit med den verden, vi skal tilpasse vores militære kapaciteter til.
Sammenlægning af departement og forsvarsstaben har udviklet sig til et ulykkeligt ægteskab, der bruger mere kraft på at være uenige med hinanden, og hvor den ene part efterhånden synes at have tiltaget sig den reelle magt og alene ønsker at bestemmer, hvad der skal ske i ægteskabet. Den anden part er reduceret til at svinge den støvsuger og de rengøringsmidler, han eller hun har fået tildelt fra den anden side.
Var jeg part af et sådant ægteskab ville jeg skilles, og den konklusion burde forligspartierne også snart nå til.
Skal vi have en militær styrke, der kan anvendes til krig mod en ligeværdig modstander, så bør disse styrker opstilles på baggrund af militær tænkning og rådgivning udviklet uden påvirkning fra et styrende departement. Forsvarschefen skal nødvendigvis levere sin militærfaglige rådgivning direkte til Forsvarsministeren og de øvrige ansvarlige politikere udenom departementschefen. Den øverste militære chef skal tildeles helhedsansvar for, at de rigtige kapaciteter anskaffes, og det rigtige personel tilvejebringes. Den politiske kontrol med vores væbnede styrker kan så efterfølgende tage imod eller forkaste forsvarschefens rådgivning. Forkastes denne rådgivning, kan forsvarschefen så vælge at forlade sin post, fordi han ikke vil tage ansvar for rammerne for de militære enheder, eller det politiske niveau kan fritstille chefen for urealistisk rådgivning, men ikke for manglende tillid.
Den kommende tid med store investeringer og udnyttelse at de mange milliarder skattekroner kræver en handlekraftig militær organisation med en militær chef for bordenden – ikke en civil departementschef. Jeg ved, at dette vil kræve betydelig politisk vilje til ændring af Forsvarsministeriets organisation, men jeg tror det er nødvendigt, hvis Danmark skal leve op til Natos styrkemål og udvikle et brugbart militært apparat.
John Dalby
Pensioneret oberst i Hæren







