OLFI

Nyheder, baggrund, analyser og debat om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik

Debat

Abonnement

Opdateret

Europas forsvar er nødt til at stå på egne ben, og Danmark bør støtte op

Fremover skal de europæiske lande samtænke materielindkøb, mener Stine Bosse. Her er det en schweiziskproduceret Piranha V i Finderup Øvelsesterræn. Foto: Frederik Kehlet/Forsvarsgalleriet

Normal

Large

DEBAT: Europa-Kommissionens forslag til en ny fælleseuropæisk forsvarsstrategi er et nødvendigt tiltag og ét, som Danmark bør støtte helhjertet op om. Det mener Moderaternes spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Stine Bosse, som i lyset af Ruslands aggression har måttet lægge sine egen pacifisme på hylden.

Tirsdag var en glædelig dag, da Europa-Kommissionen præsenterede et vigtigt udspil om fælles forsvarsindkøb og finansiering i EU. Hvorfor taler vi pludseligt om at købe flere våben? Ja, jeg har selv været pacifist. Og jeg er ikke den første, der jubler over, at vi skal bruge flere penge på våben- og ammunitionsproduktion, når vi i stedet kunne have investeret i f.eks. sundhedspleje. Men nu er det på tide at kalde en spade for en spade: Vores støtte til Ukraine efter Putin-regimets aggressive angreb handler om et grundlæggende forsvar af vores egne værdier og samfundsstruktur. Ja, alt det vi har bygget vores eget samfund op om: demokrati, retsstat, ytringsfrihed, menneskerettigheder. I sidste ende handler det om et forsvar af vores Europa.

Nato udgør selvfølgelig hovedrammen i vores sikkerhed, men der er også nye takter i amerikansk sikkerhedspolitik, hvor fokus rettes væk fra Europa.

Vi skal tage ansvar for vores egen sikkerhed. Det er derfor positivt, at Kommissionens forslag lægger op til fælles våbenindkøb i EU, en prioritering af europæisk forsvarsindustri og en langt større standardisering af vores våbensystemer. Forhåbentlig vil det sætte ny turbo på en vigtig debat i Danmark og Europa om, hvordan vi kan producere våben og ammunition nok til både at forsvare vores værdier og til at redde ukrainske liv.

Bedre effekt med fælles indkøb

Hvad er der galt i vores tilgang til forsvarsudgifter lige nu? EU-landene har brugt pengene på en alt for fragmenteret måde. I 2020 brugte Europa 349 milliarder euro på forsvar, svarende til ca. halvdelen af USA’s samlede forsvarsudgifter. Men konkurrerende forsvarsindustrier har fået regeringerne til at prioritere nationale løsninger på bekostning af fællesindkøb og kollektive projekter.

Vi skal undgå, at intern konkurrence presser priserne op. Det er derfor helt oplagt, at EU i fremtiden i højere grad skal stå for koordinerede fælles våbenindkøb, ligesom vi lavede fælles indkøbsaftaler under Covid-pandemien. Det betyder ifølge forsvarseksperter, at EU-landene kan spare mellem 25-30 pct. på indkøbene. Jeg støtter af samme grund forslaget om, at der oprettes en ny EU-kommissærpost med helhedsansvar for forsvarsområdet, som skal arbejde med at koordinere og strukturere forsvarsindkøb og med opbygningen af EU’s egen forsvarsindustri.

Rusland har mobiliseret hele sin industri for at føre krig mod Ukraine. Men vi har i EU ikke brug for en krigsøkonomi – for Ruslands økonomi er ikke meget større end Spaniens. Vi skal blot blive bedre til at bruge vores forsvarsinvesteringer i fællesskab, så Europa har styrke til at stå imod Putins pres på egen hånd. Det er i vores interesse her og nu, men også når det gælder fremtidens trusler mod europæisk fred og sikkerhed.

Penge og turbo til europæisk produktion

Der lægges i forslaget også op til, at vi på sigt skal købe mindst 50 pct. af forsvarssystemerne lokalt fra vores egne producenter i EU. Det er helt nødvendigt for at sikre, at vi har den produktion og den standardisering i våbensystemer, vi har brug for til at støtte Ukraine på lang sigt.

Manglende fælles indkøb har resulteret i en spredning af Europas våbensystemer – det gør vores forsvar dyrt og sårbart. EU-landene opererer samlet med f.eks. 29 forskellige typer krigsskibe, 17 typer kampvogne og 20 typer jagerfly sammenlignet med henholdsvis fire, én og seks for USA’s vedkommende. Vi skal lære at udnytte hinandens nationale forsvar på tværs af grænser. F.eks. kan Tyskland og Danmark samarbejde i forsvaret af Østersøen og som del af den opgave udnytte hinandens krigsskibe.

Der er plads til forbedringer. Det er nu op til EU’s politikere at gøre forslaget til virkelighed. Det skal vi selvfølgelig støtte op om fra dansk side.

Stine Bosse er professionelt bestyrelsesmedlem og spidskandidat til Europa-Parlamentet for Moderaterne

Kommentarer

6 svar til “Europas forsvar er nødt til at stå på egne ben, og Danmark bør støtte op”

  1. Morten Rasmussen

    Uanset hvor meget jeg ellers kan være enig med Stine Bosse om i andre sammenhænge, bør hun, og andre som aldrig har ytret så meget som et pip om den katastofekurs Danmark og Forsvaret har været på de seneste 15 år, træde til side og overlade debatten til dem som havde og har den faglige indsigt til at sige fra og gjorde det.

    Måske er det bare mig, men jeg synes det er underligt at vi skal bruge den forholdsvis begrænsede plads der trods alt er på diverse medieplatforme til at give tale- og spalteplads til de sædvanlige professionelle debattører, meningsdannere og snakkende hoverder med meninger om alt, på trods af at de aldrig har vist at de forstod alvoren, og hele tiden har demonstreret deres uforstandighed og uvidenhed.

    Hold op med at invitere dem , og invter dem som har fagligheden, erfaringerne og insigten til at levere input til hvordan vi løser problemet. Hverken vores politiske eller militære ledelse har vist at de var i stand til at varetage Forsvarets og dermed landets interesser. Deres karriere derimod….

    Besvar
  2. Anders Jensen

    Kære Fru Bosse
    Tak for dit indlæg og for din ny fundne interesse for dansk og europæisk sikkerhed. Jeg håber samtidig at du tager dig tid til at læse, nogle af de andre gode indlæg og debatter her på sitet, omhandlende dansk forsvar,beredskab og sikkerhed.
    Jeg bliver på en og samme tid både glad men også enormt irriteret over at læse både dit men også andre politikeres ankomst til virkeligheden. Jeg er til stadighed fascineret over at det har taget jer så lang tid at forstå og se, det som har ligget lige foran næsen på jer.
    Nu har krigen i Ukraine været i gang siden 2014 (den startede faktisk med Ruslands invasion af Krim halvøen og det østlige Ukraine), og forinden havde Rusland været igang med en kæmpe oprustning, hvilket er fortsat lige siden. Rusland havde nedsat sin udlandsgæld betydeligt og indkøbt guld i rå mængder (dette er kun noget man gør, hvis man forbereder sig på krig). Putin havde endda ligesom Hitler gjorde med sin Mein Kampf i 1930’erne udgivet en bog. Bogen indeholder Putins egen “historiske virkelighed” og redegjorde for hans tanker om, hvad han havde tænkt sig at gøre. Mærkeligt nok tog ingen ham seriøst…..
    Alle danske forsvarsforlig fra starten af 00’erne og frem, samt forarbejderne til dem beskriver endvidere, hvordan Rusland bliver mere og mere aggressiv og selvhævdende. På trods af dette fortsatte man fra dansk og europæisk side med at skære ned på sit forsvar og beredskab.
    Man vil åbenbart fra Folketingets og europæisk side ikke lære af historien. Når man ikke tager ved lære af historien er man dømt til at vedblive med at gentage de samme fejl om og om igen.
    Den vigtigste historiske lære overhovedet er følgende: Hvis man vil bevare freden er man nødt til konstant at forberede/ være forberedt på krigen. Denne læresætning burde skrives ind i stenene på Christiansborg og i Brussels så ingen igen glemmer den.
    Jeg bliver irriteret, dels fordi du/i skriver på vegne af jeres parti og politik, og ikke alene som bekymrede samfunds borgere. Dette politiserer emnet i stedet for at samle, dette gør det desværre i min optik utroværdigt.
    Jeg takker dig for at kalde en spade en spade. Jeg læser og tolker dette som en erkendelse af, at du har erkendt fejlagtigheden af din pacifisme og nødvendigheden af at være stærk nok til militært, at kunne afskrække enhver potentiel modstander.
    Jeg håber at du vil være med til at overbevise din partiformand Lars Løkke om at vi hurtigst muligt skal op at bruge væsentligt mere en 2 % af BNP på forsvaret.
    Når man først vælger at købe “kanonerne” når krigen er startet, bliver tingene 3 gange så dyrt. Et eksempel på dette er f.eks 155 mm granater.155 mm granater kostede før feb. 2021 ca. 2500 kr pr. stk. I dag koster den samme granat ca. 8200 kr. derfor er vi nødt til at bruge så mange flere penge på forsvaret, da vi ellers ikke har råd til at indkøbe alle de kapaciteter Danmark har behov for.
    VH
    Anders Jensen

    Besvar
  3. Mickei Reinhold Jacobsen

    Måske lidt bedre indsigt i brugen af militære styrker i specifikke lokale egne, vil kunne forklare hvorfor EU’s medlemslande opererer med så store forskelligheder i deres kapaciteter. One shoe doesn’t fit all.
    Og hvis man gjorde sig den ulejlighed at sammenligne USA’s kystlinje og luftrum med EU’s, vil man hurtigt få en plausibel forklaring på de store forskelle.
    Læg dertil, at USA ikke reelt indtænker territorial landkrig (selvforsvar på amerikansk fastland) ind i deres planer, ja så er der yderligere ting at tænke over.

    Der er en hulens stor forskel på at føre krig i den svenske skærgård, kontra eskorte at handelsskibe over Atlanten, hvorfor man er nødt til at have forskelligartede fartøjer.

    Udover at de opgivne forskelle på antallet af våbentyper nok ikke ville kunne overleve et sanity tjek, så giver den foreslåede indkøbspolitik jo ikke mere frihed til de enkelte medlemslande, da udbuddet og dermed kvaliteten jo automatisk bliver mindre.
    Og at sammenkæde indkøb af Corona medicin, med opbygningen af forsvaret af EU, viser hvor lidt indsigt man har i kompleksiteten på forsvarsområdet.

    Årsagen til de manglende våbenlagre er jo ikke funderet i, hvorvidt systemerne er købt i EU, USA eller Israel. Nej det skyldes udelukkende politiske beslutninger om at spare, mere end hvad godt er. Og når politikerne ikke vil bruge penge på forsvaret, så er det jo naturligt at fabrikkerne lukker ned på et absolut produktions minimum.

    Så alt i alt virker indlægget som endnu et røgslør for den manglende interesse for forsvaret fra politikernes side, de sidste 30 år. Og netop derfor vil det være på grænsen af det ansvarsløse, hvis vi nu giver de selvsamme politikere lov til at rette op på fortidens fejl.
    Som mange andre mener Stine Bosse, at et quickfix med standardisering og monopollignende tiltag, vil være vejen frem til et mere handlekraftigt EU forsvar.
    Sandheden er jo, at hvis vi vælger den foreslåede løsning, så vil fremtidens forsvar være præget af Tyske, Spanske, Italienske og Franske våbensystemer. Da det jo reelt er de eneste EU lande der stadig har produktion på området.
    Spansk ammunition fra en leverandør som ikke kunne levere det aftalte til danmark og derfor opsagde kontrakten, Italien behøver vi vel ikke gå for meget i detaljer med? Her skal blot nævnes IC4, diverse byggerier osv.

    Hvis Stine Bosse får ret som hun har agt, så vil vi fremadrettet kun kunne vælge det udstyr som Frankrig og Tyskland vælger at satse på. Og det vil være sikkert som amen i kirken at disse 2 industrielle stormagter, nok skal få deres vilje i EU, og dermed de facto bestemme EUs fremtidige forsvarspolitik, uden de enkelte lande får muligheden for at indkøbe hos tredjepart.

    Besvar
  4. Poul Bjerrum

    EUTO

    Besvar
  5. Benny Wind

    Hvor må det være befriende at kunne tage en tilfældig sag, som man det meste af livet har været modstander af og så gøre det til sin mærkesag.
    Stine, vi vil meget hellere høre fra dem, der fandt forsvarssagen vigtig for fem år siden, i stedet for dem, der siden er hoppet med på vognen, fordi det er den vej, vinden blæser.

    Besvar
  6. Mogens Meier

    Fuldstændig enig med Stine Bosse

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *