DEBAT: Børn og unges kendskab til Forsvaret er fortvivlende ringe. De kender kun soldater og militært isenkram fra amerikanske krigsfilm eller besøg på Amalienborg, mener Knud Meldgaard, som i dette indlæg slår på tromme for en bredere oplysningsindsats, der skal starte allerede i folkeskolen.

Min generation, der er født i 40’erne og 50’erne, er flasket op med angsten for krig og ikke mindst med angsten for en altudslettende atomkrig – dengang mellem stormagterne USA og Sovjetunionen, som Rusland hed på den tid. Det skabte en politisk animositet mod alt militært og en defaitisme i befolkningen, der bl.a. gav sig udtryk i foreninger som Aldrig Mere Krig, en dansk forening for pacifister startet allerede i 1926 i Helsingør, der søger fredelige/ikkevoldelige løsninger på konflikter. Foreningen eksisterer stadig i bedste velgående.

Danskerne er altså blevet et fredeligt folkefærd, så lad mig igen citere Drachmanns midsommervise fra 1885, “Vi vil fred her til lands”, eller måske “Hvad skal det nytte?”, en sentens fra Viggo Hørups tale om forsvarsbevillingerne i Folketinget 29. marts 1883.

Min respekt for Hørup er stor, og hans lille Bonmot anvendes da også ofte i dag med tanke på de overvældende kræfter, der kan slippes løs ved f.eks. en væbnet konflikt mellem Danmark (Nato) og en “udenvælts fjende”. Men vil Danmarks militære bidrag så ikke være uden nogen større betydning? Det enkle svar er NEJ!

Forståelsen starter i skolen

Jeg er ikke uenig med de dommedagsprofeter, der forudser en altudslettende krig, hvis det værste skulle ske. Det er netop årsagen til at vi i Danmark og i resten af Nato bør være forberedt ud fra Flavius Vegetius Renatus’ devise: si vis pacem, para bellum (dansk: hvis du vil freden, så forbered dig på krig).

Ja, allerede de gamle romere kendte til nødvendigheden af at forberede sig til krig, hvorfor undervisning i krigskunst begyndte tidligt – dog kun for drenge. Nødvendigheden af en veluddannet hær var forudsætningen for at sikre freden, og det krævede undervisning fra en tidlig alder. Et synspunkt, der også bør gælde i dag.

Det betyder, at hvis vi i dagens Danmark skal fremstå som en troværdig partner, er det ikke nok, at vi tilbyder brugt materiel som i tilfældet med Ukraine. Det er også nødvendigt, at vi kan stille med en veluddannet militær styrke, både til eget og til Natos forsvar. Det kræver uddannelse og engagement, hvilket igen kræver en forsvarsvilje hos HELE befolkningen, der bunder i en forståelse af den tid, vi lever i. Det hele begynder i skolen!

Det er derfor nødvendigt, at danske skolebørn, både piger og drenge, modtager en undervisning om det danske forsvar og dets muligheder. Det bør indbefatte læren om vort lands historie, men også – måske i særdeleshed – en undervisning, der tager sigte mod en forståelse af vigtigheden af en basisviden om det danske forsvar, når han/hun forlader grundskolen og evt. søger optagelse i det danske forsvar.

Politikerne skal hjælpe opbakningen på vej

Det er et følsomt politisk emne, der skal behandles med varsomhed. Det er vigtigt, at den unge skoleelev forstår, hvorfor han/hun får denne forberedende uddannelse til et evt. liv i Forsvaret, men det er næsten vigtigere, at de, der skal undervise de unge skoleelever, er vel forberedte på det ansvar, der hviler på deres skuldre. Et ansvar for at de unge, der fortsat går i skole, ikke udvikler sig “små krigsliderlige sataner”, som en god ven udtrykte det tilbage i 70’erne, da man første gang diskuterede denne kontroversielle form for undervisning, der dengang stred mod ”tidsånden”.

Danske soldater har i nyere tid deltaget succesfuldt i mange krige og konflikter rundt om i verden, og opgaver af denne karakter bliver ikke mindre i tiden der kommer, desværre!

Det er derfor, som jeg beskrev i mit sidste indlæg, en tvingende nødvendighed, at der indføres værnepligt for både mænd og kvinder. Da det p.t. er svært at skaffe tilstrækkeligt personel, er det derfor af største vigtighed, at der gøres en fælles indsats for at skabe en større forståelse for nødvendigheden af et veluddannet forsvar.

Uddannelsen af den enkelte soldat hviler på Forsvaret og dets officerer, men forståelsen for og opbakningen til en moderne forsvarsstyrke, der kan gøre sig professionelt gældende både lokalt og i Nato, må stå for politikernes regning. Det er derfor vigtigt, at der fra politisk side skabes en forståelse i befolkningen for et større og bedre forsvar, end det vi råder over i dag – og det begynder i skolen!