spot_img

Auditørkorpset indstiller undersøgelse af vicedirektør Peter Wass

I januar indledte Auditørkorpset på eget initiativ en undersøgelse vicedirektør og oberst Peter Wass fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse efter mistanke om, at han kunne have begået ulovligheder ved at sagsbehandle sin egen hustru. I sidste uge indstillede Auditørkorpset undersøgelsen.

I januar skrev OLFI en historie om, hvordan vicedirektør og oberst Peter Wass i 2016 ifølge en kilde beordrede sin hustru fjernet fra en ubehagelig liste over mulige kandidater til Mulighedskommissionen. OLFIs interesse for sagen for Kammeradvokaten til at rådgive Forsvarsministeriet, og ifølge ministeriet konkluderede statens advokat, at der ikke var foregået noget kritisabelt.

Læs også: Kilde: Peter Wass fjernede sin hustru fra ubehagelig liste i personalestyrelsen

Årsagen var den, at Forsvarsministeriets Departement betragter militært ansatte i departementet hævet over flere af de regler, som gælder for øvrigt militært personel i Forsvaret. Og det var årsagen til, at oberst Peter Wass’ hustru, som arbejder i Forsvarsministeriets Departement, skulle fjernes fra listen over kandidater til Mulighedskommissionen.

Det gav daværende afdelingschef Pernille Reuther Eriksen vicedirektør Peter Wass besked om. Ingen af de to ledende medarbejdere på Forsvarsministeriets HR-område skænkede det en tanke, at Peter Wass’ involvering i sagsbehandlingen af sin egen hustru kunne være i strid med forvaltningslovens regler om inhabilitet. Men da hustruen ifølge departementet altså var hævet over reglerne for det øvrige forsvar, betød Peter Wass’ involvering ifølge Kammeradvokaten ikke noget.

Dette på trods besluttede Auditørkorpset i januar på eget initiativ at indlede en undersøgelse af, om der var grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning i sagen. Det er denne undersøgelse, som Auditørkorpset i den forgangne uge har indstillet.

Andre læste også

Forsvarsaftalen tirsdag tager nogle store skridt i den rigtige retning

Abonnement
KOMMENTAR. Forsvaret står sandt for dyden med massive udfordringer. Men der er alligevel grund til at glæde sig over en meget styrket værnepligt, som fra 2027 er helt og aldeles ligestillet for mænd og kvinder. Kun med øget værnepligt og nye fastholdelsestiltag kan vi gøre os håb om at...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer