spot_img

General Nicholson anklager Rusland for at støtte Taleban med våben

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Den amerikanske chef for den internationale koalition i Afghanistan mener, at Rusland aktivt støtter Taleban med våben. Ifølge general John Nicholson bliver våbnene smuglet id i Afghanistan via Tadsjikistan.

Rusland støtter aktivt Taleban ved at levere våben til terrororganisationen. Det siger den amerikanske general John Nicholson, som leder de amerikanske styrker i Afghanistan.

Højtstående amerikanske embedsmænd har gennem adskillige måneder påstået, at Rusland forsyner den militante gruppe med våben. Rusland og Taleban er historiske fjender, og begge parter afviser beskyldningerne, som kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Vesten og Rusland er blevet forværret.

I et interview med britiske BBC siger Nicholson, at russiske våben smugles over til Taliban fra Tadsjikistan. Han beskylder samtidig Rusland for at overdrive antallet af medlemmer af Islamisk Stat i Afghanistan i et forsøg på at legitimere Talibans handlinger.

“Vi har fået indsamlede våben bragt til hovedkvarteret af afghanske ledere. De siger, at det er våben, som russerne har givet til Taliban,” siger John Nicholson.

Medlemmer af det afghanske politi og det afghanske militær siger til BBC, at det russiske militære udstyr også omfatter natkikkerter og tunge maskinpistoler samt mindre våben. Tilbage i december 2016 kritiserede general Nicholson Rusland og Iran for at etablere bånd til Taleban og legitimere gruppen.

I både Washington og Nato er mange embedsmænd og regeringskilder dog mere tilbageholdende. De siger, at der ikke foreligger klare beviser for påstandene. De afghanske myndigheder har også fremsat selvmodsigende forklaringer. Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, har tilkendegivet, at han er parat til at anerkende Taleban som en legitim politisk gruppe. Han opfordrer bevægelsen til at gå ind i fredsforhandlinger for at “redde landet”.

Ghani siger, at en anerkendelse af oprørsbevægelsen forudsætter, at Taliban anerkender Afghanistans regering. Men han understreger, at han ønsker fredsforhandlinger uden forhåndsbetingelser. Ifølge FN er op mod 2300 civile blev dræbt eller såret af selvmordsbomber eller andre angreb i Afghanistan i 2017. Det er flere end nogensinde før i den afghanske konflikt.

Andre læste også

DF-ordfører om besparelser efter OK24: »Så amatøragtigt, som det kan være«

Abonnement
Der er historisk mange milliarder på vej, men inden da skal Forsvaret i 2024 flere steder spare et større millionbeløb og gennemføre ansættelsesstop. Forklaringen skal findes i de nyligt overståede overenskomstforhandlinger, som resulterede i en lønstigning til statens ansatte. Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, finder timing og signalværdi dybt...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer