Topmøde

Danmark sender yderligere en til to stabsofficerer til den koreanske halvø

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Regeringen har besluttet at sende yderligere to danske stabsofficerer til den amerikansk ledede FN-indsats på den koreanske halvø. Samtidig giver Danmark 1 mio. kr. til det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) og overvågningen af Nordkoreas nukleare aktiviteter.

Regeringen med udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i spidsen har besluttet at sende yderligere en til to danske stabsofficerer til den koreanske halvø, så det samlede danske bidrag til FN’s indsats kommer op på fire.

Indsatsen blev etableret under Koreakrigen og har siden haft til formål at fremme sikkerhed og stabilitet på den koreanske halvø. Siden maj 2009har Danmark haft to stabsofficerer udstationeret på grænsen mellem Nordkorea og Sydkorea.

Regeringen vil derudover bruge 1 mio. kr. på at styrke det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) og agenturets overvågning af Nordkoreas nukleare aktiviteter, ligesom Danmark vil forberede sig på eventuelt at sende inspektører til Nordkorea, såfremt der en  måtte være brug for det.

Udenrigsminister til møde i Canada om Nordkorea

Den fornyede indsats sker som regeringens støtte til de internationale bestræbelser på at skabe fred og sikkerhed på den koreanske halvø, og bidraget blev lanceret af udenrigsministeren på et udenrigsministermøde i canadiske Vancouver om situationen på den koreanske halvø. Mødet er indkaldt af den canadiske og amerikanske udenrigsminister og omkring 20 lande deltager.

”Nordkoreas adfærd er dybt bekymrende. Styrets handlinger truer sikkerheden både regionalt og globalt og strider mod en række resolutioner fra FNs sikkerhedsråd. Det kan vi som internationalt samfund ikke acceptere. Danmark har støttet FN’s bestræbelser på at stabilisere den koreanske halvø lige siden Korea-krigen. Nu øger vi støtten. Med de nye bidrag sender vi et vigtigt signal om, at Danmark bakker op om indsatsen for at skabe fred og sikkerhed på den koreanske halvø”, siger Anders Samuelsen.

Læs også: Forsvaret er ikke i gode hænder

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) glæder sig over, at Forsvaret kan bidrage med kvalificerede danske stabsofficerer.

“Begge bidrag vidner om et dansk forsvar, der fleksibelt og meningsfuldt kan bidrage dér, hvor der er behov for det,” siger han.

Koreakrigen fandt aldrig en endelig afslutning

FN’s mission i Korea har sine rødder tilbage til 1950, da Nordkorea angreb Sydkorea, og FN’s Sikkerhedsråd besluttede at beskytte Sydkorea. Denne midlertidige resolution gælder stadig, og Koreakrigen har således aldrig fået en regulær afslutning.

Den midlertidge aftale er indgået mellem Nordkorea og FN’s øverstkommanderende, og det er således FN, der har ansvaret for sikkerheden i den demilitariserede zone. Ifølge aftalen skal der være en fire kilometer bred ”bufferzone” langs den 241 km lange demarkationslinje.

I 2000 og 2002 indgik missionen en aftale med Nordkorea om etableringen af to transport-korridorer mellem nord og syd. Således er der nu både en jernbane og en motorvej, der forbinder nord og syd, men passage sker fortsat under overholdelse af meget strikse procedurer.
 
Til at sikre at alle aftaler bliver overholdt i praksis, har FN missionen etableret to Corridor Control Teams, og det østligste team kom i maj 2009 under dansk ledelse.

Missionen har fra etableringen altid været under amerikansk ledelse, og det kan således betragtes som en tillidserklæring, at Danmark er blevet tildelt en vigtig position i missionen.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

Abonnér
Giv besked om
guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer