Kære forsvarspolitiske ordførere i alle Folketingets partier

Lad os sige det ligeud: Søværnet kan i dag ikke løse sin vigtigste opgave i Arktis. Det er ikke vores påstand – det er en kendsgerning, som den amerikanske ambassade i København selv har måttet konstatere: Inspektionsskibet ”Hvidbjørnen” har ikke kunnet sejle i de grønlandske farvande, fordi skibet manglede besætning. Det er en alvorlig sag for et land, der insisterer på selv at bære ansvaret for sikkerheden omkring Grønland.

Og det er ikke en enlig svale: Der er tidligere rejst konkrete bekymringer om, at de fire eksisterende inspektionsskibe gentagne gange har måttet afbryde igangværende togter, samt ligget stille i havn på grund af tekniske nedbrud.

Vi har sagt det før. Allerede i april 2025 – for mere end 16 måneder siden – advarede to af os i et debatindlæg i forsvarsmediet OLFI om problemet under overskriften: ”Har man seriøst overvejet at levetidsforlænge THETIS-klassen?”

Indlægget nåede desværre kun OLFI’s læsere. Der er tilsyneladende fortsat ingen overvejelser i den retning – selvom det burde være den mest oplagte løsning, både økonomisk og i forhold til reel tilstedeværelse i den nordlige del af kongeriget. Problemstillingen er kun blevet mere presserende siden, ikke mindst fordi den endelige beslutning om bygning af nye inspektionsskibe fortsat trækker ud.

Status lige nu

Vi skal ikke gennemgå hele forløbet her, men blot fremhæve:

• Der er stadig ikke underskrevet en byggekontrakt på et eneste skib.
• Udviklings- og designarbejdet har tilsyneladende allerede kostet flere hundrede millioner kroner.
• Der er brugt over 500 dage – og et tilsvarende omfang af tid, penge og drøftelser – uden et konkret resultat. Er det ikke præcis det, som USA bebrejder os for: masser af snak, men ingen action?
• Skibene skal bygges inden for rigsfællesskabets grænser.
• Til den nødvendige, teknisk avancerede samlefabrik i Frederikshavn er der endnu ikke taget et spadestik. Det er efter vores oplysninger Vejdirektoratet, der skal forestå projektledelsen i forbindelse med etableringen af det nye skibsværft, men har man de nødvendige kompetencer til rådighed til at organisere og drive et sådant skibsværft?
• Selv hvis forsvarsministeren trykker på ”startknappen” i morgen, sejler det første danskbyggede patruljeskib tidligst mod nord midt i 2030’erne – og det forudsætter, at alt går efter planen, hvilket offentlige forsvarsprojekter erfaringsmæssigt ofte ikke gør, hverken på tid eller budget.
• Vi er i øvrigt ikke bekendt med, at der overhovedet findes en tidsplan. Man har vel ikke tænkt sig først om 10 år at kunne leve op til de forpligtelser i Arktis, hvor de store inspektionsskibe er nødvendige?

Læg mærke til regnestykket: I mindst 7-9 år endnu skal Danmarks tilstedeværelse i Arktis og ved Færøerne bæres af fire eksisterende skibe: ”Thetis” (1991), ”Triton” (1991), ”Vædderen” (1992) og ”Hvidbjørnen” (1992). Der er ikke plads til, at et eneste af disse skibe er ude af drift.

Men THETIS-klassen kan holde – hvis I vil det

Ingen dødsdom

Alder er ikke en dødsdom. Her taler vi om selve skibsplatformen – ikke den militære og opgavespecifikke udrustning. Skal man tro maskinbesætningernes egne udsagn – det er som regel i maskinrummet, at et ældre skibs problemer viser sig først – er der betydelige hængepartier med nedslidt udstyr: roterende maskineri, pumper, rør- og kølevandssystemer samt elektriske og elektroniske komponenter. Det er ikke mystisk, og det løser ikke sig selv. Det kræver en beslutning, penge og en plan – og indtil videre er der ingen af delene.

Der er god grund til at tro, at en velholdt skibsplatform kan blive lige så driftssikker som en nybygning – faktisk viser erfaringen ofte det modsatte af den udbredte antagelse: Et helt nyt skib har typisk flere driftsstop i sine første år end et ældre velholdt skib. Det er der ikke noget mystisk i – et nybygget skib er i praksis en prototype, mens THETIS-klassen er velkendt og gennemprøvet teknologi.

Danske rederier driver skibe på samme alder som THETIS-klassen, uden at nogen kalder dem nedslidte – bl.a. flere af Esvagt’s vagtskibe, færgerne ”Thycho Brahe” og ”Aurora”, og de to Oslo-færger ”Nordic Crown” og ”Nordic Pearl”. Flere af disse skibe har ovenikøbet væsentligt flere driftstimer bag sig end THETIS-klassens inspektionsskibe. Ingen af rederierne taler om at skrotte disse skibe. 

Derfor opfordrer vi jer til at rejse følgende over for forsvarsministeren

1. En bindende tidsplan for, hvornår de nye arktiske patruljeskibe reelt er 100 procent operationsdygtige i Nordatlanten – inklusive en løsning på det aktuelle bemandingsproblem. Ikke blot “engang i 2030’erne”, men i stedet en yderligere fastlæggelse af en konsekvent opfølgning.
2. En tilbundsgående teknisk gennemgang af alle fire eksisterende inspektionsskibe – gerne med uvildige, eksterne øjne med erfaring i vedligehold af ældre skibe. Den anbefalede renovering bør tilpasses hvert skibs forventede restlevetid; én skabelon for alle fire skibe vil være spild af penge
3. En ekstern vurdering af de faktuelle driftstimer for hvert skib og dets kritiske udstyr, der fastslår, hvad der skal udskiftes, og hvad der kan renoveres
4. En fuldt detaljeret teknisk specifikation for samtlige vedligeholdelses- og fornyelsesopgaver skal udarbejdes snarest, tillige med et detaljeret budget. En renovering vil være en meget lille investering – formentlig under 100 millioner danske kroner per skib
5. En realistisk tidsplan for hver enkelt skibs renovering, under hensyntagen til den aktuelle levetidsforlængelse.

Her i Danmark har vi to store og kompetente reparationsværfter, Fayard og Ørskov, som med den rette specifikation kan løfte opgaven – det første skib kunne efter vores vurdering være klar igen inden for typisk 6-9 måneder, afhængigt af leverancetider på enkelte komponenter.

Foretrækker nyt materiel

Vi er godt klar over, at Søværnets beslutningstagere generelt foretrækker nyt materiel frem for at bruge i forvejen begrænsede driftsmidler på at holde ældre skibe sødygtige – det er der ikke noget underligt i. Men her bør I som folkevalgte skære igennem og lægge pres på forsvarsministeren, så de eksisterende inspektionsskibe ikke bare bliver talt ned, mens en reel løsning trækker ud.

Det behøver i øvrigt ikke være enten-eller: Ender man med en periode med en blanding af nye og ældre skibe, kan de nye løse de opgaver, der kræver det mest moderne udstyr, mens de ældre skibe løser resten.

Desuden er det både teknisk og økonomisk fordelagtigt at ’trække’ bygningen af de fem nye arktiske patruljeskibe over en længere årrække. Som noget yderligere positivt, muliggør dette, at man kan få driftserfaringer (afhjælpe børnesygdomme) fra de første skibe implementeret i de efterfølgende nybygninger

Et sidste spørgsmål, som fortjener et svar: Har Søværnet i dag de rette kompetencer til at drive disse ældre inspektionsskibe økonomisk forsvarligt? Har man overvejet et offentlig-privat samarbejde, hvor et civilt rederi står for skibenes almindelige drift, mens de egentlige sømilitære opgaver fortsat varetages af Søværnets eget personel? Det er en model, som den britiske Royal Navy allerede har brugt i årtier via Royal Fleet Auxiliary.

Vi opfordrer jer til at bruge jeres mandat og rejse ovenstående punkter over for forsvarsministeren snarest muligt – og gerne før et samråd, der kan skubbes langt ud i fremtiden. Grønland, Færøerne og rigsfællesskabet samt Danmarks troværdighed som Nato-allieret bør ikke skulle vente på et projekt uden tidsplan.

Vi stiller os naturligvis gerne til rådighed for en uddybende drøftelse. Tilsammen mere end 150 års skibsteknisk erfaring – nybygning såvel som drift – fra ”Den Blå Verden”.

Med venlig hilsen

Claus Kruse

Lars Jordt

Torben Ravn

Lars Jordt er skibsingeniør og har haft et livslangt engagement i Søværnet. Han har været frivillig i Marinehjemmeværnet siden 1972 og har arbejdet bl.a. på B&W Skibsværft og i APMM/Mærsk Ship Design i 13 år foruden 20 år i Scandlines.

Claus Kruse er skibsingeniør med en lang og bred erfaring inden for skibsprojektering, nybygning og energioptimering. Han har aftjent værnepligt i Søværnet som ingeniør i en stabsfunktion direkte under chefen for Søværnets Materielkommando.

Torben Ravn har en karriere inden for shippingindustrien, der inkluderer roller som sømand, skibsingeniør, skibsmanager og skibsreder.