DEBAT. FE og PET er afgørende for Danmarks sikkerhed. Men moderne hybride trusler kræver også en civil strategisk kapacitet, der kan samle trusselsbilledet på tværs af hele samfundet.
Sverige har netop taget et markant skridt i reformeringen af sit efterretningssystem. Den svenske regering vil oprette en ny civil udenrigsefterretningstjeneste, Sveriges utrikes underrättelsetjänst, UND, der efter planen skal begynde sit virke den 1. januar 2027.
Tjenesten skal supplere blandt andre den militære efterretningstjeneste Must, sikkerhedstjenesten Säpo og signaltjenesten Försvarets radioanstalt (FRA) og styrke Sveriges evne til at forstå udenlandske trusler i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.
Danmark bør ikke ukritisk kopiere den svenske model. Men Sverige stiller et spørgsmål, som også Danmark bør stille sig selv: Har vi den rigtige organisering til at forstå, samle og omsætte de trusler, der i dag rammer hele samfundet – ikke kun Forsvaret, politiet eller staten i snæver forstand?
Mit svar er: nej, det har vi ikke, og derfor skal vi også gøre det bedre. Men spørgsmålet er så hvordan.
Danmark mangler ikke efterretningstjenester
Danmark mangler ikke efterretningstjenester. Vi har allerede både en militær efterretningstjeneste og en politi- og en sikkerhedspolitimæssig efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Artiklen fortsætter under henvisningen …
FE er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste. PET er politiets efterretningstjeneste og har en central rolle i forhold til nationale sikkerhedstrusler som terrorisme, spionage, ekstremisme og fremmede staters aktiviteter mod Danmark. Begge tjenester er afgørende for Danmarks sikkerhed. Det er ikke dem, der er problemet.
Problemet er, at Danmark stadig mangler en stærk civil, strategisk samfundssikkerhedskapacitet, der kan samle trusselsbilledet på tværs af hele samfundet. For de trusler, Danmark står over for i dag, passer ikke længere rent ind i de klassiske kasser.
Cyberangreb rammer ikke kun militære systemer. Sabotage rammer ikke kun statslige installationer. Fremmed påvirkning rammer ikke kun valg og politik. Økonomisk afhængighed, forsyningskæder, kritisk infrastruktur, energiforsyning, telekommunikation, transport, havne, kommuner og private virksomheder er alle en del af det moderne trusselsbillede.
Når truslerne rammer samfundet bredt, må den strategiske vurdering af truslerne også forankres civilt og samfundsmæssigt – ikke alene militært eller politimæssigt.
Efterretninger skal omsættes til samfundssikkerhed
Det er her, Danmark har et hul.
Vi har myndigheder, der indsamler efterretninger. Vi har myndigheder, der laver trusselsvurderinger. Vi har myndigheder, der arbejder med cyber, politi, forsvar, diplomati, kritisk infrastruktur, beredskab og sektorsikkerhed. Men hvem har det samlede civile ansvar for at omsætte dette til et strategisk, tværgående trusselsbillede for hele samfundet?
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Hvem samler billedet på tværs af FE, PET, cybermyndigheder, sektormyndigheder, kommuner, forsyningsselskaber, transportsektoren, energisektoren, sundhedssektoren, erhvervslivet og internationale samarbejdspartnere? Hvem sikrer, at regeringen, Folketinget og de centrale samfundsaktører får et samlet billede af, hvor Danmark er sårbart – ikke kun militært, men civilt, digitalt, økonomisk og infrastrukturelt?
Det er ikke nok at have efterretninger. De skal også omsættes til handling, prioritering, beredskab og robusthed.
Det er netop forskellen mellem klassisk efterretning og moderne samfundssikkerhed.
Ministerium bør have opgaven
Danmark har allerede taget et vigtigt skridt ved at oprette Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Men ministeriet bør ikke kun være et koordinerende beredskabsministerium, der reagerer på hændelser, når de opstår.
Det bør også være det sted, hvor Danmark opbygger en stærk civil strategisk analyse- og trusselskapacitet. Det betyder ikke nødvendigvis, at ministeriet selv skal drive hemmelig indhentning eller oprette en ny egentlig efterretningstjeneste. Tværtimod kan pointen være den modsatte: Danmark behøver ikke nødvendigvis en dansk udgave af den britiske efterretningstjeneste MI6. Derimod har Danmark brug for en civil strategisk funktion, der kan modtage, sammenstille, analysere og omsætte viden fra de eksisterende tjenester og myndigheder til et samlet beslutningsgrundlag for samfundets sikkerhed og robusthed.
En sådan funktion bør kunne arbejde med kritisk infrastruktur, cybertrusler, sabotage, forsyningssikkerhed, fremmed påvirkning, økonomisk sikkerhed, afhængigheder af udenlandske leverandører, hybride trusler, kommunal krisestyring, privat-offentligt samarbejde og totalberedskab.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Det er ikke en opgave, der alene kan løses i Forsvaret. Det er heller ikke en opgave, der alene kan løses i politiet. Det er en civil samfundsopgave.
Derfor bør den naturligt forankres i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Vi skal undgå mere fragmentering
Danmark har i mange år haft en tendens til at løse nye sikkerhedsproblemer ved at oprette nye enheder, råd, centre, udvalg og koordineringsfora. Det kan nogle gange være nødvendigt. Men det kan også føre til endnu mere uklarhed. Derfor bør den danske lære af Sverige ikke nødvendigvis være, at vi straks skal oprette en ny dansk udenrigsefterretningstjeneste.
Den danske lære bør være, at det moderne trusselsbillede kræver en stærkere civil strategisk sammenhæng. Hvis vi blot opretter endnu en organisation uden klart mandat, risikerer vi at forstærke den fragmentering, som allerede præger området. Derfor er spørgsmålet ikke kun, om Danmark skal have en ny efterretningstjeneste. Det vigtigere spørgsmål er, hvordan vi sikrer, at de efterretninger, trusselsvurderinger og sektoroplysninger, som allerede findes, bliver samlet, analyseret og omsat til konkret samfundssikkerhed.
Demokratisk kontrol er afgørende
En styrket civil strategisk trusselskapacitet må naturligvis ikke blive en uigennemsigtig magtstruktur. Tværtimod bør den bygges på klare principper: tydeligt lovgrundlag, klar afgrænsning, parlamentarisk kontrol, respekt for borgernes rettigheder og åbenhed om de overordnede vurderinger, hvor det er muligt.
Netop fordi området berører efterretninger, sikkerhed, beredskab, cyber og kritisk infrastruktur, er demokratisk kontrol afgørende. Danmark har brug for mere sammenhæng. Men vi har ikke brug for mere uklarhed.
Vi har brug for en model, hvor de hemmelige tjenester fortsat gør det, de er sat i verden for, men hvor der samtidig etableres en civil strategisk kapacitet, der kan oversætte det samlede trusselsbillede til politiske prioriteringer, beredskabsplanlægning og praktisk robusthed i hele samfundet.
Truslerne rammer ikke i siloer
Ruslands krig mod Ukraine har vist, at moderne konflikt ikke kun udspiller sig på slagmarken. Den udspiller sig også i energisystemer, forsyningskæder, digitale netværk, havne, medier, myndigheder, virksomheder og befolkningers tillid til deres institutioner.
Det samme gælder hybride trusler mod Danmark og Europa. Hvis truslerne rammer på tværs, kan vores forståelse af dem ikke være opdelt i siloer. Derfor er det ikke nok, at hver myndighed ser sin del af billedet. Nogen skal have ansvar for at se helheden.
Sverige har valgt at oprette en ny civil udenrigsefterretningstjeneste. Danmark behøver ikke nødvendigvis vælge samme model. Men Danmark bør ikke ignorere den erkendelse, der ligger bag den svenske beslutning: At moderne trusler kræver et bredere, mere civilt og mere sammenhængende strategisk blik.
Danmark har allerede FE. Danmark har allerede PET. Nu har Danmark også et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. Næste skridt bør være at give ministeriet den civile strategiske kapacitet, der skal til for at samle og omsætte trusselsbilledet på tværs af hele samfundet.
Af John Michael Foley, samfundsdebattør og tidligere stabsofficer i Forsvarskommandoens Planlægnings- og Udviklingsstab.