DEBAT. Lykkeligvis har folketingsvalget indstillet processen i det mildest talt uheldige forslag om at ændre på ansvarsfordelingen i beredskabet, skriver Ole Borch, pensioneret kommunal beredskabschef.

Den afgående minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) siger, at vi har et godt redningsberedskab i Danmark, men trusselsbilledet stiller større krav til, hvordan redningsberedskabet samlet set håndterer større og mere komplekse hændelser. Derfor er det vigtigt, at det statslige redningsberedskab kan overtage den strategiske kommando, hvis Danmark udsættes for større ulykker, komplekse hændelser eller katastrofer.

Fremover vil det statslige redningsberedskab – Beredskabsstyrelsen – selv kunne beslutte, at man rykker ud til assistance for de kommunale beredskaber. Også selv om de kommunale beredskaber hverken har rekvireret eller ønsker assistancen. Desuden vil det statslige beredskab kunne overtage kommandoen over hele beredskabet. Det fremgår af et nyt lovforslag, citeret fra Beredskabsinfo.

Selvsamme minister nedsatte i 2025 et ekspertpanel, der skulle vurdere og opstille forslag til en styrkelse af beredskabet i Danmark. Panelet udgav sin rapport, Taktskifte for Danmarks redeningsberedskab, i februar 2026.

Rapporten peger på en række ændringer, der skal styrke redningsberedskabet i Danmark. Men rapporten peger ikke i sine anbefalinger på, at ansvarsfordelingen mellem stat og kommune skal ændres – tværtimod peger anbefalingerne på, at beredskabet skal betragtes under ét og at der anbefales at det statslige redningsberedskab skal virke som et overbygningsberedskab, der skal supplere de kommunale redningsberedskaber ved særlige hændelser m.v.

En ministeriel forkærlighed for statsligt beredskab

Ministeren kan altså ikke bruge ekspertpanelets anbefalinger til en radikal omlægning af ansvarsfordelingen mellem aktørerne på området, og man må så gisne om, hvorfor ministeren sender sådanne ændringsforslag i høring. Lykkeligvis giver den politiske situation i Danmark med det netop overståede folketingsvalg mulighed for at denne mildest sagt uheldige proces kan sættes i bero indtil videre.

Artiklen fortsætter efter henvisningen …

Alle taler om kampkraft – de færreste ved, hvad det er

Ministeren har ved flere lejligheder nævnt forhold, som nødvendigvis må forstås som en ”ministeriel” forkærlighed for det statslige operative redningsberedskab – så ministeren har ikke været minister for det samlede redningsberedskab i Danmark – som vel netop var formålet med etablering af et særligt ministerium.

Konflikter i beredskabet

Konflikterne i redningsberedskabet i Danmark er dels historiske: Beredskabsloven blev vedtaget 23. december 1992 som en samling af Brandloven og Civilforsvarsloven, hvorved Civilforsvaret, Brandvæsnet og det civile beredskab blev samlet under én styrelse. Det betød også, at det krigsmæssige civilforsvarsberedskab blev nedlagt, kommunerne nedlagde dette beredskab og det statslige Civilforsvarskorps blev nedlagt og der blev i stedet oprettet et statsligt, operativt beredskab, som så skulle have andre opgaver.

I den forbindelse blev der lagt langt større vægt på f.eks. brand. Bl.a. blev de værnepligtige givet en fuldstændig brandmandsuddannelse. Det er forståeligt, at det statslige beredskab havde svært ved at finde sin placering, når nu vi ikke havde den storpolitiske trussel, dermed skulle man også ”finde sit ståsted” i beredskabsverdenen, der nu så anderledes ud.

Dengang stillede man ikke spørgsmål ved, om vi overhovedet skulle have et statsligt, operativt beredskab. Det skulle man nok have gjort og så have givet kommunerne flere midler i stedet og så koncentreret sig om det statslige beredskabs vigtige opgaver med myndighedsopgaver, rådgivning, uddannelse, tilsyn og udvikling.

Artiklen fortsætter efter henvisningen …

Folketingsvalget burde have handlet om forsvar og sikkerhed

Denne fokusering på det brandmæssige betød også, at det blot blev mere af det samme, som kommunerne havde nok af. Der burde have været foretaget en risikovurdering for det statslige, operative beredskab, så der ville være kommet fokus på de hændelser, hvor det statslige, operative beredskab kunne gøre en forskel. Denne vurdering fandt sted i kommunerne som et resultat af indførelsen af det risikobaserede beredskab (RBD) i 2005, men ikke i staten.

Så lad os nu udnytte, at processerne standses ifm. valget og benytte tiden – i et samarbejde mellem kommunerne og staten – at uddrage de gode anbefalinger, som rapporten indeholder at foreslå de nødvendige lovændringer ud fra objektive forudsætninger. Naturligvis i en proces som respekterer, at det må være de overordnede, nationale, regionale og lokale opgaver at sikre:

• At Danmark er et trygt og sikkert sted at bo
• At Danmark er et sikkert sted at drive virksomhed i
• At Danmark er sig stadigt bevidst om at sikre en dynamisk udvikling af sit redningsberedskab, herunder at inddrage alle sektorer, offentlige, private og civile i et stærkt samarbejde.

Ole Borch er pensioneret kommunal beredskabschef i Vejle Kommune. Han har desuden en fortid som befalingsmand i Forsvaret.