KOMMENTAR: Uden Grønlands geopolitiske rolle ville Danmarks indflydelse og alliancens sammenhængskraft være langt svagere.
I en lang årrække efter Den Kolde Krig har EU i høj grad været afhængige af USA specielt sikkerheds- og forsvarspolitisk gennem Nato, hvor amerikanerne anses som værende den primære, største og vigtigste militære og diplomatiske magt. Efter den russiske invasion af Ukraine i 2022 har USA sammen med Danmark, og de øvrige EU-lande støttet den ukrainske side af krigen for at svække Rusland og forebygge en fremtidig storkrig i Europa. Men med Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg i 2024, begyndte der allerede dengang at være tvivl om den amerikansk hjælp til de øvrige Nato-lande i tilfældet af en europæisk krig mod Rusland.
Siden dengang er der sket mange ting, der har bekræftet den tvivl. Herunder ikke mindst krisen mellem rigsfællesskabet og USA om Grønland og handelskrigen, hvor Danmark sammen med resten af EU har været et mål for USA’s straftold. Alligevel er Grønland stadig en af de vigtigste faktorer, der binder USA til Europa. Øens strategiske placering gør, at USA har stærke incitamenter til at stå klar i Nato.
Nøglen til Nordatlanten
Grønland har været ekstraordinært vigtigt for amerikanerne også lang tid før, Donald Trump vandt præsidentvalget i 2024. Det gjorde sig ikke mindst gældende under Den Kolde Krig, hvor amerikanerne byggede “Thule Air Base”. Basen var udstyret med varselssystemer, der kunne advare USA ved et eventuelt ballistisk atommissilangreb. Sådan er det stadig med Pituffik Space Base, som “Thule Air Base” hedder i dag.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Grønland er fantastisk placeret i Arktis mellem Nordamerika og Europa, hvilket er en afgørende fordel i en multipolær verdensorden. Med øens strategiske placering er den på alle måder essentiel også ift. en evt. krig mod Øst.
Det er den primært af to grunde. For det første fordi man pga. de potentielle missilbaner mellem Nordamerika, Europa og Rusland kan bruge territoriet til tidlig identificering af missiler affyret af rivaliserende magter. Den tidlige identificering giver beslutningstagere i Nato og USA værdifuld tid til at analysere situationen og reagere hurtigt for at formindske og evt. destruere truslen.
For det andet flyver mange især militære overvågningssatellitter i såkaldte “polare baner”, hen over Jordens poler. Det betyder, at satellitterne ofte passerer forbi Grønland. Derfor er området fundamentalt ift. at opdage satellitter, spore deres baner og overvåge andre objekter i rummet, hvilket er ekstremt vigtigt for den fremtidige krigsførelse særligt i forbindelse hybride angreb.
Fremtidig geopolitisk relevans
Ifølge data fra Søfartsstyrelsen vil klimaforandringerne de kommende år derudover medføre en tilbagetrækning af isen fra Grønland. Samtidigt med at klimaforandringerne muliggør øget sejlads i området er interessen for at udnytte de ressourcer, som findes i Grønland, blevet øget. Isens tilbagetrækning i Arktis åbner også muligheden for nye skibsruter gennem Nordøst- og Nordvestpassagen. Det vil forkorte afstanden ved søtransport af varer mellem Europa og Asien markant.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Det er en realistisk mulighed, at den russiske skyggeflåde i fremtiden derfor vil foretrække at sejle gennem Nordøstpassagen frem for ruten via Suezkanalen. Den fremtidige rute er på nuværende tidspunkt for det meste er dækket til af is, hvilket kræver isbryderhjælp men sådan vil det altså ikke nødvendigvis være i fremtiden.
Når man tager fremtidige handelsruter, og interessen for at udnytte Grønlands mineraler i betragtning, ser man på en geopolitisk arena, som vil kræve øget overvågning og medføre yderligere militær aktivitet specielt fra Rusland men også fra de øvrige stormagter. Grønlands rolle bliver derfor kun vigtigere, hvilket øger behovet for amerikansk engagement, men samtidig også øger USA’s interesse for territoriet.
Nato’s sikkerhedsgaranti
Grønland er vigtigt på rigtigt mange områder, og vil i fremtiden være en strategisk kerne i udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken for både USA, Rusland og Kina, der alle har stærke interesser i øen. Derfor vil det være katastrofalt, hvis Grønland falder i en rivaliserende magts hænder. Det vil ikke bare være en trussel mod USA men også mod resten af Vesten, der stadig i høj grad er afhængige af amerikanernes sikkerhedsstruktur.
Derfor er det vigtigt, at vi forstår, at den amerikanske sikkerhedspolitik i Grønland både nu og i fremtiden beror på gennem rum- og missilovervågning at have kapacitet til at kunne vurdere trusselsbilledet mod USA. Øens vigtighed skaber et incitament for Washington til at opretholde sit engagement i Nato. Det er lige netop derfor, at Danmark og Nato i usikre tider stadig kan regne med amerikansk hjælp, fordi vi stadig sidder med en af USA’s vigtigste brikker.
Dette betyder dog ikke, at vi i Danmark ikke skal opruste og stole blindt på USA’s hjælp. Danmark bør derimod styrke forsvaret i og omkring Grønland markant. Samtidig skal vi sikre en langsigtet plan for Grønland, ligesom vi trods uenighederne fortsat skal samarbejde med amerikanerne for at sikre, at USA står klar til at hjælpe Nato, hvis dagen kommer.