DEBAT. Valgkampen op til det folketingsvalget har hidtil handlet om store bededag, pensionsalder, fødevarecheck, klasseloft og prisen på en mørbradbøf. Hvornår begynder vi at diskutere forsvar og sikkerhed, spørger Kristian Helth Bertelsen i dette læserbrev.
Om lidt over en uge skal vi stemme ved folketingsvalget. Valgkampen er i fuld gang, men ét emne glimrer ved sit totale fravær. Vi hører om store bededag, pensionsalder, fødevarecheck, klasseloft og prisen på en mørbradbøf. Alle disse emner er desværre fuldstændigt ligegyldige, hvis (eller når) krigen kommer.
For når krigen kommer, er det vigtigste et stærkt forsvar. Militær kampkraft. Og selvom den sikkerhedspolitiske situation er mere anspændt end længe, fylder det ingenting i valgkampen. Forsvaret er i for mange år blevet nedprioriteret i en diskussion om “forsvar eller velfærd”.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
På trods af at vi i de seneste år har set markante investeringer i Forsvaret, er det væsentligste blevet glemt. Soldaterne. Dem, der skal betjene alt det nye dyre grej. Dem, der skal kæmpe for den fortsatte frihed. Dem, der i yderste konsekvens skal dø for det samme.
Et job som soldat stiller store krav. Det er et job, hvor man med kort varsel kan sendes til fjerne himmelstrøg på ubestemt tid. Et job som politisk redskab. Hvor afskedsbreve til de nærmeste er et vilkår. Et job, der er en livsstil. Det kræver specialuddannelse, års erfaring og en høj grad af omstillingsparathed. Alligevel er jobbet som soldat aflønnet som en vikar. Som om en erfaren soldat nemt kan erstattes.
OK gav en lønforhøjelse på 1.500 kr.
Det er ikke en måned siden, at resultatet af overenskomsten for de statsansatte landede. Her er aftalt en ekstraordinær pulje på 275 mio. til soldaterne. En gennemsnitlig lønstigning på kun 1.500 kr. om måneden – før skat. En lønstigning, der skal løse den massive udfordring, som Forsvaret har med at beholde medarbejderne. En lønstigning, der ses mere som en provokation end en anerkendelse.
Et bud herfra skal være, at resultatet kommer til at betyde endnu flere opsigelser. Mange loyale soldater har ventet på et resultat, der kunne gøre en reel forskel. Nu må de i stedet kaste håndklædet i ringen og sige ja til et af de mange jobtilbud uden for hegnet. Med investeringer i Forsvaret på mere end 300 mia. kr. er det svært at forstå, hvorfor under én promille er afsat til lønstigninger.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Jeg begriber ikke, at kampkraften og vores evne til at opbygge og bevare den ikke er et hovedtema i valgkampen. Det er for mig at se en oplagt mærkesag for flere af partierne uden for regeringen. Der er efterhånden ingen, der er i tvivl om, at diskussionen om forsvar eller velfærd er nonsens. Det er gået op for de fleste, at det er én og samme ting.
At Forsvaret er en forudsætning for velfærd. At forsvar er velfærd. At alt andet svarer til at spare på hegnet for at købe flere får. Nu mangler vi bare, at det går op for vores politikere, at kampkraft ikke kun er militært isenkram og nye uniformer, men at den reelle kampkraft kommer af dem, der fylder uniformerne ud.
Kristian Helth Bertelsen er seniorsergent fra Flyvevåbnet og ansat ved Forsvarets Personelkommando som sagsbehandler og rådgiver.