DEBAT. Krudt og kugler gør det ikke alene, når regeringen ønsker at styrke kampkraften. Der er brug for mere personel i Forsvaret og en bredere forståelse af, at kampkraft omhandler os alle. I usikre tider er vi alle en del af løsningen, skriver Mads Silberg med en fortid som kaptajn i Hæren.
Siden statsminister sagde ”Køb, køb, køb” til forsvarschef Michael Hyldgaard, er der sagt ”kampkraft” i stort set hver anden sætning, der omhandler de massive investeringer i Forsvaret. Vel at mærke af personer, som tydeligvis ikke ved, hvad ordet reelt dækker over og dermed er lykkeligt uvidende om, hvor hult ordet klinger i deres munde.
Det mest fornuftige, jeg har hørt sagt om kampkraft, er udtalt af HK’s daværende forbundsformand, Anja C. Jensen. I sin kommentar til den politiske beslutning om at købe, købe og købe, sagde hun, at kampkraft ikke kun handler om krudt og kugler:
“I usikre tider er alle en del af løsningen.”
Jeg ved ikke, om Anja har en fortid som næstkommanderende i en deling (NK/DEL) i et panserinfanteri-kompagni (PNINFKMP), men her rammer hun en blink-10’er og har fuldstændigt ret. Kampkraft handler om nær sagt alt andet end krudt og kugler, og fundamentet for Forsvarets kampkraft er et produkt af hele befolkningens indsats.
Spise, skide, sove og penge
Det er decideret rekrutlærdom, hvad kampkraft dækker over. Første gang rekrutterne tager ud og overnatter under fri himmel, lærer de at indrette BSO (beredskabsområde). Det er der, man genopbygger og vedligeholder sin kampkraft. Både for den enkelte soldat såvel som for enheden. I BSO sørger man for at vedligeholde våben, udrustning og materiel. Man sørger for at få noget at spise. Man sover, hviler, gør sit ypperste for at blive klar til kamp og til at imødegå fjenden.
Så selv om det også er vigtigt at blive genforsynet med ammunition og få erstattet ukampdygtigt materiel, så drejer det meste sig om at få soldaterne gjort klar igen. Den pansrede mandskabsvogn ruller jo ingen vegne, hvis der ikke er nogen til at betjene den. Det samme gælder, når vi taler om Forsvaret som helhed. Men her er der tilsyneladende sat lighedstegn mellem ”krudt og kugler” og kampkraft.
Bedst illustreret ved den utilfredshed, som de faglige organisationer udtrykker overfor det udspil til lønstigninger, finansministeren har smidt på bordet til de aktuelle overenskomstforhandlinger. Det er for lidt, useriøst, decideret ligegyldigt og vil højst forstærke den i forvejen tiltagende personaleflugt blandt Forsvarets personel.
Man kan med andre ord ikke hive et par hundrede milliarder kroner op af sparegrisen, strø dem ud over Forsvaret med nænsom hånd og tro, at man har opbygget kampkraft. Vi kan bare kigge til Ruslands ”specielle militære operation” i Ukraine for at se, hvor lidt kampkraft en demotiveret numerisk overlegen hær kan mønstre modsat sin numerisk underlegne, men topmotiverede modstander.
Kampkraft er relativ til opgaven
Men selv om det er veldefineret, hvilke elementer der skal til for at sikre og genopbygge kampkraft i en militær kontekst, er det også en størrelse, som ikke kan kvantificeres uden klart definerede og prioriterede opgaver. Men også her svigter vores politiske ledelse, og der er alt for mange ubesvarede spørgsmål ift. hvor seriøs, man gerne vil fremstå.
Hvilken trussel er det, at vi skal opbygge kampkraft til at imødegå? Hvad skal der til, for at vi i givet fald kan imødegå den trussel? Hvor meget personel skal der bruges til at bemande enheder og betjene relevant materiel? Hvor mange værnepligtige skal der indkaldes og uddannes om året? Og hvem skal uddanne og træne vores soldater til et acceptabelt funktionsniveau?
Især det sidste spørgsmål bliver mere og mere relevant, jo mindre opmærksomhed Forsvarets personel får. Der er rigtigt meget erfaring, som har forladt – og løbende forlader – Forsvaret til fordel for en karriere i det civile, og jeg frygter, at vi ender med et scenarie, hvor det er ”1. klasse, der skal undervise børnehaveklassen”.
Uden en dedikeret og stærk ”rygrad” af professionelle soldater bliver det svært at opbygge kampkraft i Forsvaret. Begreber som korpsånd, tillid, viden, færdigheder og holdninger er essentielle elementer, når man skal opbygge et militært forsvar, som er i stand til at bekæmpe og overvinde sin modstander. Men det er også begreber, som det tager lang tid at opbygge.
Forudsætningen for at opbygge Forsvarets kampkraft er kongerigets kampkraft. Den er summen af befolkningens forsvarsvilje, beredskabets organisering og Forsvarets evne til at kæmpe. Vi må og skal tage hul på snakken om, hvor meget tid vi alle sammen skal bruge på forsvaret af vores land. Hvor mange værnepligtige skal vi have? Skal vi styrke reserven? Og hvordan kan den civile sektor støtte op?
Vores beredskab er et fælles ansvar og bør ikke baseres på, hvor meget vand og mad den enkelte husstand fylder i sit spisekammer. For som Anja C. Jensen siger;
”Kampkraft handler ikke kun om krudt og kugler – i usikre tider er alle en del af løsningen”.