OLFI

Nyheder, baggrund, analyser og debat om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik

Debat

Abonnement

Opdateret

Danmark bør søge rollen som international mægler

Danmark skal satse på FN og “small state diplomacy”, mener Kian Eskandari. Billedet er fra Mali. Arkivfoto: FN/Marco Dormino

Normal

Large

DEBAT. Når stormagterne kæmper, kan småstater som Danmark med fordel bygge broer og mægle. Hvis diplomatisk mægling skal fungere, kræver det neutral brobygning, hvilket fordrer, at man ikke vælger side i en konflikt.

Vi lever ikke længere i en unipolær verden. Efter afslutningen af Den Kolde Krig trådte USA frem som verdens eneste reelle stormagt. Men sådan ser verden ikke ud længere, og i 2025 lever vi i en multipolær verden med flere stormagter.

USA er stadig en økonomisk, militær og teknologisk supermagt, men den ubestridte dominans, som USA havde efter Den Kolde Krig, er udfordret. Kina har en kæmpe økonomi og er en af verdens største eksportører. Den kinesiske regering udfordrer USA direkte både i Asien og Afrika. EU og Europa er ikke en samlet magt, men er økonomisk og diplomatisk en stormagt. Gennem handelsaftaler, klimaaftaler og bistand har EU global indflydelse.

Rusland har tabt økonomisk styrke, men bruger militær, energi og hybridkrig til at fastholde sin globale betydning bl.a. ved at føre krig i Ukraine og støtte autoritære regimer i Mellemøsten og Afrika. Der er begyndt at komme flere regionale stårmagter som Indien, der er verdens mest folkerige land og har en voksende økonomi og militær magt. Man kan også kigge på Tyrkiet, Brasilien, Sydafrika og Saudi-Arabien, som er mere selvstændige aktører. BRICS-samarbejdet forsøger at opbygge en modvægt til vesten.

Danmark risikerer marginalisering

I denne verdensorden risikerer Danmark at blive marginaliseret, ubetydelig og underordnet på den internationale scene. Danmark kan miste indflydelse på globale beslutninger og blive “sat på sidelinjen”. Den bedste løsning er derfor, at Danmark igen begynder at føre “small state diplomacy” og indser, at Danmark på linje med Schweiz og Luxembourg ikke har samme styrke som stormagterne i form af USA og Kina.

Small state diplomacy refererer til de strategier, som små lande bruger for at sikre deres interesser på den internationale scene på trods af begrænset magt og ressourcer. Små stater kan udnytte deres position til at opnå indflydelse. Det kan man gøre ved hjælp af diplomatisk mægling. Det betyder, at et land kan hjælpe andre lande med at forhandle og finde fred uden selv at være part i konflikten.

Det så man eksempelvis i 2012-2016, hvor Norge var neutral mægler i forhandlingerne mellem den colombianske regering og FARC. Norge tilbød mødested og rådgivning uden egne interesser i konflikten. Danmark kan spille en lignende rolle og bruge sin status som en lille, ikke-provokerende nation. Diplomatisk mægling vil give Danmark international anerkendelse.

Hvis Danmark hjælper med at skabe fred, opfattes Danmark som pålideligt, selvom det er et lille land. Det vil give Danmark indflydelse uden militær magt. Mægling giver politisk vægt og prestige. Som mægler bliver man ofte inviteret med til bordet – også i andre sammenhænge. Det styrker dansk diplomati og udenrigsministeriets rolle.

Mægling kræver neutral brobygning

Hvis diplomatisk mægling skal fungere, kræver det neutral brobygning. Det indebærer, at man ikke vælger side i en konflikt. Schweiz er kendt for sin neutralitet. Landet tilbyder ofte mægling i konflikter, fordi ingen ser Schweiz som en trussel. Danmark kan bruge sit EU- og Nato-medlemskab som platform, men samtidig forsøge at forstå “modsatte blokke”.

Når man fører “small state diplomacy”, er det også en god idé at fokusere på FN-arbejde og moderne initiativer. Danmark skal arbejde gennem FN og sætte dagsordenen på værdier som klima og demokrati. Danmark har tidligere været kendt for at spille denne rolle. Jeg mener, Danmark bør genoplive sin profil som stemme for klima og menneskerettigheder. Det kan Danmark gøre ved at tale tydeligere i FN og EU om klima og pressefrihed.

Danmark kan lede nye klima-initiativer på eksempelvis landbrug eller grøn energi. Danmark kan også foreslå retningslinjer for AI og digital overvågning. Det giver Danmark en identitet og rolle. Det styrker alliancer med ligesindede lande, så Danmark ikke står alene. Det vil også hjælpe Danmark med at påvirke internationale dagsordener.

For at opsummere mener jeg ikke, at Danmark kan konkurrere med militær og økonomi. Men med troværdighed og diplomati kan Danmark nå langt. Det kræver, at Danmark begynder at føre “small state diplomacy” for at opnå politisk vægt og prestige. Det vil også hjælpe Danmark med at mindske risikoen for at blive marginaliseret.

Kian Eskandari er uafhængig politisk konsulent med fokus på geopolitik og diplomati.

Kommentarer

8 svar til “Danmark bør søge rollen som international mægler”

  1. Søren Schnieber

    Flot at du tør tage debatten kim, det skal du have tak for.
    Jeg havde mest lyst til at sige at dit indlæg er et udtryk for manglende rettidig omhu, et simpelt kortstudie ville have afsløret, som indlæres for unge befalingsmænd og officerer, hvorfor din “lille stats” tilgang er lig med underkastelse, manglende suverænitet, eller voldtægt af en stat.
    Grønland, GUIK, og Østersøens prop altså beherskelse af russiske isfri sømagt for 2/3 dels vedkommende.
    Man kunne også bemærke hvilken Told USA har pålagt “neutrale” småstater der typisk har påtaget sig denne strategi.
    Jeg har intet imod diplomati, ej heller kompromis, men ikke for enhver pris.

    Man sælger bare ikke mange billetter om hvor fantastisk FN er i blandt nuværende og i særdeleshed tidligere soldater.
    Pointen er så simpel så den overses ofte, der hvor der var Kampvogne i Jugoslavien skulle serberne ikke have klinket noget (se til forskel Hollandsk beskyttet by/folkemord) .

    “Hvis man for alvor vil kaldes Lærd tag da noget nemt og gør det svært” citatet kunne være Erasmus Montanus men er en Anonym Chefsergent

    Din analyse går også på at EU ikke udvikler sig og bliver en “magtfaktor” Udenrigspolitisk og Militært.

    Din analyse kræver også tilbagetrækning fra Baltikum og skamfuldt salg af Grønlænderne.
    Sagt lidt polemisk – Forsvaret er statens “Bøller” Vi sikrer at diplomaten, dommeren, folketinget, journalisten, demokratiet embedsmanden kan agere med en faglig hestesko i boksehandsken, eller manøvrerum om man vil. De lande du her omtaler har intet (se norsk minister’s typiske ophold ved pressen mens danske ministre forhandler i EU)
    Vi er på vej ind i en verdensorden hvor “geværløbet” og ikke dommerfuldmægtigen diktere – hverken Putin eller andre har respekt for “ord” eller aftaler – se også Ørsted – ved den slags statslige mafia metoder har man kun manøvrerum (suverænitet) fra en styrkeposition.
    Men det er modigt at tage debatten i det her forum

    Besvar
    1. Kian Eskandari

      Kære Søren,
      Tak for din kommentar.

      Du skriver, at min analyse kræver tilbagetrækning fra Baltikum og salg af Grønland. Det er en grov fejllæsning. Jeg argumenterer ikke for, at Danmark skal være passiv eller ligeglad med sikkerhed, selvfølgelig skal vi tage vores forpligtelser alvorligt. Men vi bliver nødt til at forholde os realistiske til vores størrelse og kapacitet.

      Danmark ar omkring 6 millioner indbyggere. Vi har hverken befolkningen, økonomien, eller den militære styrke til at spille stormagt. Derfor giver det ingen mening at forsøge at konkurrere med stormagterne på deres præmisser. Det svarer til at tro, at man kan styre verdenshandlen med en robåd midt i en konvoj af containerskibe, uanset viljen, så sætter virkeligheden nogle grænser.

      I stedet for at efterabe stormagternes muskelspil, burde vi bruge den styrke, vi faktisk har: Troværdighed, stabilitet og evnen til at være en neutral, pålidelig aktør, der kan bygge broer og skabe løsninger. Diplomati er ikke en underkastelse, det er den måde, små stater vinder respekt og opnår reel indflydelse i en verden, hvor de ikke kan diktere med våbenmagt.

      Og ja, jeg foretrækker at stater sætter sig ned og taler om problemerne, i stedet for at blive ved og ved med at kæmpe. Det handler ikke om naivitet, men om at vælge en vej, hvor konflikter ikke bare gentages, men faktisk forsøges løst. Det er ikke en svaghed, det et valg om at bruge vores styrker klogt.

      Magt i 2025 handler ikke kun om kampvogne og missiler. Det handler også om alliancer, legitimitet og evnen til at forme dagsordener. Det er dét, Danmark kan – og bør – stræbe efter.

      Med venlig hilsen
      Kian Eskandari

      Besvar
      1. Søren Schnieber

        Kære @Kian
        Isoleret set har du ret i din påstand om befolkning, økonomi & Militær styrke. Hvorfor DK er medlem af Nato & EU. Vores “styrke” (diplomatiske/ sikkerhedspolitiske Militære) manøvrerum er altså en afledet faktor af aftaler.
        “Ret uden magt er kun for gode råd at regne” Alf Ross.
        For en aftalepart er aftaler er kun noget der er noget værd hvis man som aftalepart kan se fordelen ved at overholde aftalen eller at “aftalen” med magt kan trækkes ned over hovedet på en! Pædagogiske principper for forsvaret omtaler dette som enten indre (positiv) motivation eller ydre (negativ) motivation.
        Normalt så har det traditionelt været op til “domstole” at fortolke og dømme aftaler og hermed dømme hvad der er “ret” i forhold til en aftale, når aftale parter bliver uenige. Vi kender jo vikingetidens tinge (ret uden magt eller manglende ydre negativ motivation)
        Det du foreslår er i sin xtreme position mægling som man kender det fra tinge! I øvrigt den samme “neutralitets” og småstats identitet som DK overgik til efter nederlaget i 1864 og som gjorde at man lavede “Peace in my time”
        Og man udlod at komme op i gear forud for 1940. Se også besættelse af FN sikre områder i x Jugoslavien. (Minus et dansk svensk ledet Tusla).
        For at man kan indgå i aftaler skal man altså have tillid til at den overholdes og have en sikring for at der i sidste ende ende kan drages en negativ ydre motivation for disculpenten. Dette være sig magtmidler under en eller anden form (typisk domstole, men kan altså også være krig)
        Det korte af det lange er at jeg ser ikke en fremtid hvor konflikter drevet af autokrater, terrorbevægelser m.m som er drevet af “lebensraum” såsom Grønland, Gaza UKR – at aftaler kan faciliteres / forhandles da din mangler geværløbet eller “magt” til at bakke aftalen op og er derfor kun “gode råd at regne”.
        Jeg tror det var Nixon’s justitsminister der sagde “højesteret har truffet deres afgørelse, lad dem nu “inforce” den” han røg i spjældet.

        Besvar
        1. Kian Eskandari

          Kære Søren,

          Tak for din uddybning, og ikke midst dit historie perspektiv.

          Jeg er helt enig i, at “ret uden magt” ikke er meget værd. Det er præcis derfor, Danmark ikke står alene. Vi er medlemmer af NATO og EU – og det er der vores styrke ligger. Ikke i antal kampvogne, men i vores evne til at være en stabil, tillidsvækkende partner, der får en plads ved bordet, netop fordi vi opfattes som loyale, troværdige og løsningsorienterede.

          Du nævner behovet for at kunne håndhæve aftaler. Det er en præmis, jeg accepterer fuldt ud. Men den håndhævelse behøver ikke altid være militær. Magt i 2025 er flerdimensionel. Den rummer selvfølgelig militære kapaciteter og alliancer, men også økonomisk tyngde, teknologisk dominans, energiuafhængighed, og evnen til at forme dagsordener gennem diplomati og institutioner. Danmark har ikke volumen til at dominere med rå styrke alene, men vi har et stærkt kort i vores troværdighed, forudsigelighed og evne til at bygge bro mellem aktører, der ellers ikke taler sammen.

          Når jeg taler for diplomati, taler jeg ikke imod magt – jeg taler for klog anvendelse af den magt, Danmark faktisk har. At bruge vores netværk, alliancer og legitimitet til at opnå resultater, som rækker ud over det, vi kunne opnå alene med militære midler.

          Så nej, det handler ikke om naivitet eller ønsketænkning. Det handler om strategi.

          Med venlig hilsen,
          Kian Eskandari

          Besvar
  2. Henrik Schilder

    Kære Kian Eskandari

    Jeg er ikke sikker på at Deres ide om Danmark som international mægler er så god en ide.

    Hvilke lande kan bruge en international mægler som er 11 måder om at – finde ud af at de selv er under hybrid angreb fra den Amerikanske præsident mhp at erhverve rigets største ø – så US kan misbruge øen i forbindelse med erhvervelse/udnyttelse af forekomsten af sjældne jordarter.

    Hvis man er så længe om at forstå hvad der foregår internationalt – hvordan kan man så være en god mægler?

    Besvar
    1. Kian Eskandari

      Kære Henrik Schilder,
      Tak for Deres kommentar.

      Det er rigtigt, at små stater, herunder Danmark, skal være vågne og skarpe i mødet med stormagternes interesser, også når de kommer forklædt som diplomati eller handel. Episoden med USA’s interesse i Grønland viser netop, at små lande må forstå det geopolitiske spil for at kunne navigere i det – ikke isolerer sig fra det.

      Men det styrker faktisk min pointe: Når man ikke har militær eller økonomisk overmagt, må man opbygge strategisk indsigt, troværdighed og tillid, så man kan begå sig i en verden, hvor store aktrører handler ud fra egne interesser. Det er ikke et argument i mod mægling, det er et argument for, hvor vigtig diplomatisk kompetence og udenrigspolitisk vågenhed er for små stater.

      At Danmark i perioder har været for naive eller langsomme i sin udenrigspolitiske reaktionsevne, er ikke et argument for at opgive ambitionen om at bidrage diplomatisk, tværtimod. Det understreger behovet for et stærkt, professionelt diplomati med klare prioriteter og internationalt engagement.

      En god mægler behøver ikke at være en stormagt. Det vigtigste er troværdighed, stabilitet og evnen til at skabe kontakt mellem parter, som ellers ikke taler sammen. Norge har spillet den rolle, Schweiz har spillet den rolle, og Danmark kan også spille den rolle, hvis vi vælger det aktivt og investerer i det.

      Med venlig hilsen,
      Kian Eskandari

      Besvar
      1. Henrik Schilder

        Kære Kian Eskandari

        Tak fo Deres respons på mit lidt tilbageholdende svar mht Danmark som international mægler.
        Jeg tror at De undervurderer virkningen af Danmarks medlemskab af NATO og Danmarks medlemskab af EU.

        Begge de to relationer vil modvirke en positiv bedømmelse af Danmarks i en neutral mæglerrolle.

        Deres sammenligning med Schweiz som mægler kendetegnes jo netop af at Schweiz som neutral der hverken er medlem af NATO, eller EU.
        Landet er i dag medlem af EFTA, Europarådet, Verdenshandelsorganisationen og FN.

        Selvom NATOs dage med USA som leder nok er talte, vil Danmark stadig være medlem af erstatningen som opstår på ruinerne af det gamle NATO.
        Det vil i den sammenhæng være vanskeligt at opfatte Danmark som neutral.

        Schweiz har desuden i næsten hele sin historie formået at holde sig neutral med et stærkt forsvar på trods af sin beskedne befolkning. Dette har gjort deres neutralitet troværdig omend ikke elsket.

        Den historie kan Danmark ikke diske op med.

        Besvar
        1. Kian Eskandari

          Kære Henrik Schilder,

          Tak for Deres opfølgende refleksion.

          Det er rigtigt, at Danmarks medlemskab af NATO og EU skaber nogle rammer for vores internationale profil, og at vi derfor ikke kan fremstå som klassisk neutral aktør i stil med Schweiz. Men neutralitet i ordets snævre forstand er ikke en forudsætning for mægling.

          I praksis foregår mægling i dag sjældent ud fra ren neutralitet, men snarer ud fra tillid kapacitet og vilje. Parterne i en konflikt vælger ikke nødvendigvis en mægler, fordi denne står uden for alle alliancer, men fordi vedkommende kan skabe et rum, hvor dialog er muligt, og hvor alle parter føler sig hørt.

          Danmarks styrke ligger i at være uden for verdensforbindelser, men i at være en lille, åben troværdig og stabil retsstat, der har vist, at vi kan balancere alliancer med selvstændige holdninger. Det er netop i denne kombination, vi har noget at tilbyde.

          Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om Danmark er “neutral nok” i traditionel forstand – men om Danmark vil og tør engagere sig diplomatisk med integreret og omtanke. Det valg er Danmarks eget, og det er dér det reelle potentiale ligger.

          Med venlig hilsen,
          Kian Eskandari

          Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *