Når generalmajor og chef for Hjemmeværnet Jens Garly om få uger går på pension, bliver han afløst på posten af brigadegeneral Gunner Arpe Nielsen, som ved samme lejlighed udnævnes til generalmajor selv. Dermed er der sat navn på den chef, der får til ansvar at implementere de kommende års forligsinitiativer på hjemmeværnsområdet.

Det bliver brigadegeneral Gunner Arpe Nielsen, der stiller sig i spidsen for Hjemmeværnet, når dets nuværende chef, generalmajor Jens Garly, der efter syv år på posten går på pension ved årets udgang. Ved samme lejlighed udnævnes Gunner Arpe Nielsen til generalmajor. Det annoncerede Hjemmeværnet på sin hjemmeside og sine sociale medier onsdag.

Gunner Arpe Nielsen kommer fra en stilling som vicechef i Udviklings- og Planlægningsstaben (UP) i Forsvarsstaben, men har tidligere også været chef for Hærkommandoen. Mellem 2015-2017 var han desuden stabschef i Hjemmeværnskommandoen, og han har dermed praktisk erfaring fra det område, han nu får det overordnede ansvar for.

»Jeg er glad og stolt over at blive chef for et Hjemmeværn, der hver eneste dag leverer en vigtig og dedikeret indsats til gavn for Forsvaret og samfundet. Jeg glæder mig til at kaste mig over de mange opgaver, og jeg ser ikke mindst frem til at komme ud og møde Hjemmeværnets frivillige, reservister og fastansatte,« siger Gunner Arpe Nielsen.

Også Hans Andersen (V), der er kommitteret for Hjemmeværnet, ser frem til samarbejdet med den nye chef:

»Med generalmajor Gunner Arpe Nielsen får Hjemmeværnet en chef, der både forstår organisationens særlige værdier, og de udfordringer der venter forude. Hans erfaring og visioner vil styrke Hjemmeværnets evne til at møde fremtidens krav, og jeg glæder mig til at samarbejde om at videreudvikle denne vigtige del af Danmarks forsvar og sikkerhed,” udtaler Hans Andersen.

Hjemmeværnet har fået flere militære opgaver

Som ny hjemmeværnschef skal Gunner Arpe Nielsen stå i spidsen for implementeringen af de politisk besluttede forligsinitiativer på området. I første delaftale er det besluttet at forbedre rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen for frivillige i Hjemmeværnet. Af anden delaftale, som blev indgået i april, fremgår det videre, at det »skal afdækkes, hvordan værnepligten kan kobles tættere til Hjemmeværnet, herunder om Hjemmeværnet kan løse opgaver, som værnepligten løser i dag, tilmelding af værnepligtige til Hjemmeværnet mv.«.

Mere konkret er de politiske tanker for nuværende ikke blevet, men afgående hjemmeværnschef Jens Garly har dog et kvalificeret bud på, hvad det er for en opgaveportefølje, som ledelsen anført af Gunner Arpe Nielsen og de mange frivillige i Hjemmeværnet fremover kan forvente. Det fortalte han om, da han i november gæstede Frontlinjen på Radio IIII.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Vi har det seneste par år set en meget tydelig rolle, hvor Hjemmeværnet har løst væsentligt flere militære opgaver. Særligt værtsnationsstøtteopgaven har fyldt, fylder og kommer også, tror jeg, til at fylde rigtig meget i fremtiden. Og så bliver det at kunne hjælpe med bevogtning, uanset om det er en sikkerhedslandet helikopter, eller det er en F-16, der opererer fra Rønne Lufthavn,« lød det fra Jens Garly.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Hjemmeværnet også kommer til at støtte andre sektorer i samfundet. Særligt politiet, men også beredskabet, som vi har set et antal gange det sidste års tid, med voldsomt vejr i form af oversvømmelser i det sydfynske øhav, et cetera. Der har været en række situationer, hvor Hjemmeværnet har støttet beredskabet med masser af mennesker. Plus, for eksempel, Tour de France-starten, hvor vi havde 1.000 hjemmeværnssoldater indsat.«

Har måttet nedprioritere aktiviteter

I skrivende stund er det dog ikke lutter og lagkage i Hjemmeværnet. Ligesom det øvrige danske forsvar har også Hjemmeværnet i løbet af 2024 oplevet ikke at have penge til at afholde alle øvelses- og uddannelsesaktiviteter.

»Ligesom Forsvaret har vi fået nogle rammer, vi skal overholde. Vi har fået flere aktive soldater. Det giver et større økonomisk afløb, hvis de deltager i vores aktiviteter, og det er der rigtig mange, der har gjort. Det betyder også, at vi må prioritere de nye soldater. Det koster jo penge – for eksempel til kurser på hjemmeværnskolen for dem, der ikke har været værnepligtige før, fordi de skal igennem vores grunduddannelse.«

Hvor meget Hjemmeværnet har måttet spare den seneste tid, og hvad man konkret har været nødt til at nedprioritere, ville den afgående chef for Hjemmeværnskommandoen dog ikke ud med, da han blev spurgt til det i radioen:

»Det kan jeg ikke sige. Det er lidt afhængigt af, hvor man kigger hen i Hjemmeværnet. Men der er blevet prioriteret, og det bliver der stadigvæk, imellem de aktiviteter, vi gennemfører resten af året. Men det skal jo ses på en glædelig baggrund, synes jeg: Der er en større efterspørgsel – også fra Forsvaret – på vores opgaveløsning. Og der er kommet flere soldater i Hjemmeværnet. Det er grundlæggende positivt. Men det er rigtigt, at der er nogle aktiviteter, som vi har prioriteret ned.«