DEBAT. Kommunale beredskaber skal moderniseres med bedre udstyr, øget finansiering og flere fuldtidsbrandfolk – eller alternativt en ’beredskabspligt’. Samtidig kan støttepunkter og Beredskabsstyrelsens værnepligtige bidrage til en mere robust indsats, mener Preben Bonnén.

Ifølge Danske Beredskaber skal alle kommunale beredskaber rustes til at kunne klare en sikkerheds- eller terrorindsats eller bistå naboberedskabet.

»Alle erfaringer viser, at infrastruktur og transport går i stå umiddelbart efter et angreb, og fremkommeligheden begrænses radikalt. Det rette materiel og den rette viden skal derfor findes lokalt, eller som minimum regionalt, så beredskabet altid kan være klædt på til de nye og atypiske hændelser,« skriver Danske Beredskaber på sin hjemmeside og understreger, at der er behov for disse ressourcer på landsplan.

Tilbage i maj indgik Kommunernes Landsforening (KL) og staten en aftale om kommunernes økonomi for 2025, hvori der alt andet lige burde være tilstrækkelige midler til også at dække de meromkostninger, som vil være forbundet med at opgradere og uddanne sine respektive lokalberedskaber.

Alligevel forventer KL, at staten skal finansiere kommunale beredskaber – enten helt eller delvist. Hvor meget nyt udstyr og materiel, der vil være behov for, og i hvor vid en udstrækning alle kommunale skal råde over det samme udstyr, vil forudsætte et selvstændigt analysearbejde. Dog virker det omkostningstungt, ligesom ikke alle kommunale beredskaber vil få brug for nøjagtigt samme kapaciteter, ikke mindst grundet forskellige geografiske forhold og behov.

Reetablering af støttepunktfunktionerne

I forbindelse med anskaffelsen af moderne og tidssvarende materiel og udstyr – samt placeringen af dette – er det værd at overveje, om vi bør reetablere støttepunktfunktionerne som under Den Kolde Krig.

De dengang ni støttepunktberedskaber, som blev etableret i perioden 2000-2003, havde hjemsted i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Fredericia, Odense, Kalundborg, Nykøbing Falster, Greve og Fredensborg. Sammen havde de til formål at styrke katastrofe- og terrorberedskabet. Støttepunkterne var placeret i områder, hvor de fem statslige beredskabscentre kunne få vanskeligheder med at give tilstrækkeligt hurtigt fremmøde på skadestedet. Intentionen med støttepunkterne gik på at sikre, at specialmateriel var forehavende inden for kort tid.

Skulle man vælge at reetablere støttepunktener, som kan bistå og supplere de kommunale beredskaber, er det ikke ensbetydende med, at placeringen af disse skal være de samme, eller at materiel og udstyr skal kunne løse samme type opgaver som dengang. Det handler om at tage udgangspunkt i de nuværende behov med henvisning til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og trusselsbillede. Derfor bør vi foretage en forventningsafstemning mellem det beredskabsfaglige miljø og politikere om, hvor vægten skal lægges.

Den vanskelige rekruttering af deltids- og frivillige brandfolk

Når vi taler om de kommunale beredskaber, er vi også nødt til at tale om rekrutteringsproblemet. De kommunale beredskaber er mestendels bemandet af deltidsansatte og frivillige. Derudover gør reglen om, at der maksimalt må gå fem minutter, fra alarmen går, til at beredskabet skal forlade brandstationen, rekrutteringen endnu mere vanskelig. Netop derfor vil man afskaffe kravet ved årsskiftet.

Vi er nødt til at gøre arbejdet som brandmand til en primærfunktion, hvis det kommunale beredskab skal oprustes. Kommunerne bør derfor omprioritere sine ressourcer, så de kommunale beredskaber vil kunne magte nuværende opgaver og et stadig mere og udvidet opgavekompleks. Hvorvidt dette vil betyde en konvertering af frivillige og deltidsansatte brandfolk til fuldtidsansættelse vil være en politisk stillingtagen og ikke mindst et spørgsmål om økonomi.

Et alternativ til fuldtidsansættelse kunne være at indføre en form for ’beredskabspligt’. Ved at antage, at en kommune skal kunne stille én procent af deres befolkning som en beredskabsstyrke, og samtidigt modtage betaling for at rekruttere, uddanne, øve og ekvipere, ville eksempelvis Roskilde Kommune være i stand til at kunne supplere deres styrke med op til 900 mænd og kvinder. Modsat vil ændringen fra deltid til fuldtid blive omkostningstungt. Igen kan man se tilbage på Anden Verdenskrig, hvor etableringen af frivillige blev mere og mere systematiseret. Det kunne gøres fra start og lokalt.

Selvom de kommunale beredskaber er at betragte som et kommunalt anliggende, bør en udvidelse af det nuværende opgavekompleks alligevel følges op med nye midler til kommunerne. Det er derfor beklageligt, at der i aftalen for kommunernes økonomi for 2025 ikke specifikt er øremærket penge direkte til de kommunale beredskaber ved eksempelvis at få vedtaget en anlægsramme på et mellem KL og staten aftalt beløb.

Inddragelse af Beredskabsstyrelsen i ligningen

Af samme årsag er det vigtigt, at også Beredskabsstyrelsen inddrages, når det handler om mandskabsmanglen i de kommunale beredskaber. Vedtagelsen om at forhøje indtaget af værnepligtige vil også understøtte Beredskabsstyrelsen, som fremadrettet har udsigt til at få sit nuværende antal af værnepligtige nærmest fordoblet.

Det er en vigtig og substantiel styrkelse af det civile samfunds samlede beredskab. Indkaldelsen af flere værnepligtige til Beredskabsstyrelsen vil selvsagt forudsætte en udvidelse af de nuværende faciliteter i Thisted, Herning, Haderslev, Næsteved og Allinge på Bornholm, som i dag rummer omkring 550 værnepligtige. Derudover vil det nuværende rekrutteringsgrundlag nærmest blive fordoblet, hvilket både beredskabet, politiet og andre aktører inden for området samfundets beredskab helt klart vil nyde godt af.

Indtaget af stadig flere værnepligtige til Beredskabsstyrelsen vil derfor være en god begyndelse på skabelsen af også mere robuste kommunale beredskaber. I naturlig forlængelse heraf bør man seriøst overveje om man ikke som en både oplagt og logisk konsekvens også burde etablere et nyt beredskabscenter på Fyn, som ligeledes vil kunne skabe en langt større robusthed for landet i sin helhed. Fyn er næstefter Bornholm udsat, og vil blive isoleret i tilfælde af at de to Lillebæltsbroer og Storebæltsbroen måtte blive lukket, som følge af ekstremt vejr eller andet, som ikke er et tænkt scenario, men som har været tilfældet indtil flere gange.