DEBAT. Værnepligtens nye gavntjeneste bør indrettes, så den imødekommer de enkelte garnisoners behov. En sådan fleksibilitet vil ikke kun styrke den militære opgaveløsning, men også understøtte rekrutteringen og tilknytningen af flere unge til Forsvaret, mener formandskabet i det tværregionale fællesskab Business Region North Denmark.

Aftalepartierne i forsvarsforligskredsen blev i april enige om at vedtage den anden delaftale under Forsvarsforliget. Aftalen sigter mod at styrke den danske værnepligt og indebærer bl.a. et initiativ om, at værnepligtige efter endt basisuddannelse gennemfører et halvt års operativ tjeneste – en såkaldt gavntjeneste. Her vil de værnepligtige indgå i Forsvaret og udføre en række operative opgaver. Det kan både være opgaver indenfor Forsvaret, såsom logistik- og bevogtningsopgaver, og opgaver til gavn for civilsamfundet, som fx støtte til politiet og indsættelse i krise- og katastrofeberedskab.

Initiativet om gavntjeneste i den nye værnepligtsmodel er både vigtigt og nødvendigt, da Forsvaret står overfor en fremtid med flere og mere komplekse opgaver. For at kunne løse de opgaver er det afgørende med mere militært personel. Nordjylland er den eneste region i landet med garnisoner fra alle tre af Forsvarets værn: Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Her ser vi positivt på forslaget om at få værnepligtige til at løse operative opgaver. Alle garnisoner i Nordjylland har kapacitet til at modtage værnepligtige til gavntjeneste. Her vil en gavntjenestemodel, hvor den værnepligtige motiveres mest muligt til at fortsætte et arbejdsliv på den givne kaserne, have potentielt stor værdi. Det gælder ikke mindst i forhold til vores indsats for at tiltrække flere borgere til regionen og dermed sikre mere kvalificeret arbejdskraft til det lokale og regionale erhvervsliv.

Vi ønsker derfor at komme med vores bud på, hvordan vi får mest muligt ud af de værnepligtiges nye gavntjeneste til fordel for både Forsvaret og samfundet.

Lokal fleksibilitet skaber de bedste forudsætninger

Hvis gavntjenesten skal imødekomme fremtidens krav til Forsvaret, vil det være en fordel, at de lokale garnisoner får medbestemmelse. Med det mener vi, at gavntjenesten lokalt med fordel kan tilrettelægges, så den matcher de opgaver, man her står og skal løse. Der grundlæggende stor forskel på behovene hos de tre værn bestående af Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. For eksempel kan det tænkes, at gavntjeneste ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg, der som enhed har ansvaret for Forsvarets lufttransport og luftbårne overvågningsoperationer, kræver markant anderledes retningslinjer, end gavntjeneste ved Hærens Trænregiment på Aalborg Kaserne, der har ansvaret for logistik- og militærpoliti-enheder.

Retningslinjer og krav for de værnepligtiges gavntjeneste bør derfor ikke strømlines og centraliseres. I stedet skal de være fleksible og tilrettelægges med respekt for den enkelte garnisons opgaver og behov.

Giv de værnepligtige en realistisk forsmag på soldaterlivet

Fleksibilitet i indretningen af værnepligtens operative tjeneste kan derudover være med til at styrke rekrutteringsgrundlaget til Forsvaret. I øjeblikket fortsætter kun ca. hver fjerde værnepligtige som ansatte i Forsvaret. Det er et problem, da Forsvaret gennem en årrække har blødt ansatte og oplevet store rekrutteringsudfordringer. Det er en situation, der er særligt problematisk i en tid med krig i Europa.

Hvis den operative tjenestetid bliver tilpasset de lokale garnisoners behov, vil værnepligtige få mulighed for at stifte bekendtskab med de faktiske opgaver og karrieremuligheder, som Forsvaret tilbyder. Det vil sandsynligvis styrke de værnepligtiges tilknytning til de garnisoner, de har tjent ved, og potentielt øge deres lyst til at blive i Forsvaret.

Det nye initiativ med seks måneders gavntjeneste for nye værnepligtige er et skridt i den rigtige retning mod et stærkere Forsvar. For at initiativet kan leve op til dets til fulde potentiale, er det altså vores forslag, at gavntjenesten indrettes fleksibelt med plads til lokale behov og militærspecifikke justeringer. Vi håber, at politikerne vil tage den overvejelse med i de videre forhandlinger.

Indlægget er skrevet i fællesskab af formandskabet i Business Region North Denmark, og i alt ni borgmestrene i nordjyske kommuner har tilsluttet sig budskaberne.