Mette Frederiksen får voksende kritik for at ”opfinde” kritikere af danske soldaters indsats under evakueringen af Kabul. I Statsministeriet vil man ikke præcisere, hvem Mette Frederiksen tænkte på, og i Socialdemokratiet vil ingen svare på spørgsmål. Politisk kommentator mener, at problemet bunder i Forsvarsministeriets organisering og den flere år gamle Pentagon-model.

Det burde egentlig være ganske let. Da statsminister Mette Frederiksen (S) på Christiansborg Slotsplads søndag talte til Danmarks udsendte i international tjeneste, rettede hun en skarp kritik mod både medier og kolleger i Folketinget.

»Når vi inde på Christiansborg og i medierne diskuterer Danmarks krigsdeltagelse, så bør det, og så skal det, ske på en mere respektfuld måde, end det, jeg synes, jeg oplever lige nu,« sagde hun og bad kritikerne om at udvise »ordentlighed og respekt for dem, der faldt, og for dem, der overlevede«.

»Ordentlighed og respekt er det mindste, vi andre kan udvise. Lad os gøre det – ordentlighed og respekt,« sagde hun.

Udtalelserne har fået en del til at reagere, for hvem er det helt præcist, som statsministeren retter sin kritik mod? Det har OLFI og Radio4 brugt en del ressourcer på at få svar på. Men i Statsministeriet er der ikke noget hjælp at hente. Her lyder svaret fra en noget fåmælt pressemedarbejder, at »man« henviser »til talen«, som statsministeren holdt søndag.

Artiklen fortsætter under playeren …

OLFI har flere gange været i kontakt med Jeppe Bruus, som er politisk ordfører i Socialdemokratiet, men han har ikke noget at sige, og forsvarsordfører Jan Johansen har det slet ikke været muligt at få fat i. Det har det til gengæld været med Sophie Løhde, som er politisk ordfører i Venstre. Hun deltog selv i flagdagen og sad i teltet på Christiansborg Slotsplads, da statsministeren holdt sin tale.

Hvad tænkte du, da du hørte Mette Frederiksens kritik?

»Jeg synes ikke, at det var ordentligt og i virkeligheden en meget uværdig kommentar fra landets statsminister. Der er ingen som i absolut ingen, der har kritiseret vores tapre soldater og udsendte i Afghanistan. Politisk har alle partier understreget, at det absolut vigtigste har været at støtte evakueringen og få alle i sikkerhed. Derfor klæder det ikke statsministeren at misbruge Danmarks udsendte som sit eget skjold mod kritik,« siger Sophie Løhde.

Et forsøg på at afværge kritik

Hun er langt fra den eneste, som har svært ved at forstå, hvem statsministeren retter sin kritik mod. Jesper Korsgaard Hansen er formand i CS, som organiserer en del af de soldater, der var indsat i evakueringen fra Kabul. Heller ikke han har hørt om nogen kritik af sine udsendte soldater.

»Det kan jeg simpelthen ikke genkende, når jeg tænker på det, der har været,« siger han.

Har du hørt noget fra dine medlemmer og udsendte om, at de har følt sig uretfærdigt behandlet, eller at de ikke har fået vist respekt i pressen?

»Det har jeg ikke.«

Hvad var det så, der foregik søndag i statsministerens hoved og på slotspladsen foran Christiansborg? Det fik Frontlinjens lyttere tirsdag en analyse af, da Lars Trier Mogensen gæstede programmet Frontlinjen. Lars Trier Mogensen er redaktør på netmediet Føljeton, medvært på podcasten Borgen Unplugged med en fortid som vært på programmet ”Det Røde Felt” på Radio24Syv. Han har derfor heller ingen problemer med, at man kalder ham for en venstreorienteret politisk kommentator.

Hvad er det statsministeren forsøger at opnå i sin tale på flagdagen søndag?

»Det er en ret absurd udtalelse forstået på den måde, at de absolut eneste, der har været i skudlinjen for kritik, har været regeringen selv. Det har i høj grad været udenrigsminister Jeppe Kofod, forsvarsminister Trine Bramsen og hende selv, statsminister Mette Frederiksen. Jeg har vitterligt overhovedet heller ikke kunnet finde nogen som helst, der har udtrykt bare en tøvende opbakning endsige en kritik af den indsats, som de udsendte fra udenrigstjenesten og fra Forsvaret har udført. Absolut ingen. Derfor er det besynderligt, at hun maner til samling i nationen og opbakning til soldaterne, når de vitterligt ikke har været kritiseret. I første om gang er det helt oplagt et forsøg på at afværge den kritik, der har været rettet mod regeringen,« siger Lars Trier Mogensen.

Problemet bunder i Pentagon-modellen

Den politiske kommentator ved også godt, hvad baggrunden er. Og den handler slet ikke om Afghanistan, men om en politisk beslutning, som blev truffet tilbage i 20212 af den daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S). Han fik efter en række skandaler til opgave at skabe mere politisk kontrol med Forsvaret, og løsningen blev en såkaldt Pentagon-model, hvor Forsvarskommandoen flyttede ind i samme bygning som Forsvarsministeriet, og Forsvaret samtidig blev splittet op i otte styrelser direkte underlagt Forsvarsministeriets departement.

Artiklen fortsætter under billedet …

20210907 flagdag mette f
Klik på billedet, hvis du vil læse OLFIs reportage fra flagdagen 2021 …

»Hele den grundlæggende transformation i toppen af det danske forsvar med det, man kalder Pentagon-modellen, har på den ene side gjort, at Forsvaret er blevet underlagt en masse politiske hensyn. Det har ændret kulturen i Forsvaret, at politikerne begynder at blande sig også i noget at det militærfaglige,« siger han og understreger, at det også spiller den anden vej.

»Politikerne begynder at føle sig som en del af Forsvaret. Det så man tydeligt i forbindelse med den kaotiske retræte fra Kabul, hvor forsvarsminister Trine Bramsen lagde en video ud, hvor hun omtalte indsatsen som noget, hun havde stået i spidsen for. Det var vi. Hun var spydspidsen i fronten. Det affødte helt oplagt en modreaktion fra nogle af dem, som havde sat deres liv på spil, at hun i virkeligheden skulle gøre sig til en militær person.«

Regeringens ministre føler sig som en del af Forsvaret

Ifølge Lars Trier Mogensen er statsministerens tale og de øvrige ministres ageren et udtryk for, at Trine Bramsen og Mette Frederiksen har en oplevelse af, at de er Forsvaret.

»De er vores militær. Det lyder måske lidt kolbøtte-agtigt. Men jeg tror virkeligt, at de selv oplever det sådan, at når de bliver kritiseret, skulle det være et udtryk for, at hele Forsvaret bliver kritiseret. Så Mette Frederiksen brokker sig over, at hun selv bliver kritiseret,« siger han.

Statsministeren siger, at vi skal udvise ordentlighed og respekt for de udsendte soldater. Hvad, tror du, er årsagen til, at ingen i hverken Statsministeriet eller Socialdemokratiet kan eller vil svare på, hvad hun rent faktisk hentyder til?

»Det er jo, fordi det helt faktuelt er umuligt at pege på, hvem der skulle have udsat de udsendte soldater for en respektløs kritik. De findes simpelthen ikke.«

Hvad betyder det, at Mette Frederiksen undsiges af soldaterne selv i form af Jesper Korsgaard Hansen, som er formand for de soldater, der var af sted, og som ikke kan genkende det billede, som hun tegner?

»Det blotter den splittelse, der ligger i hele denne konstruktion. Soldaterne opfatter tydeligvis ikke politikerne som deres øverstkommanderende. Vi har set masser af eksempler på, at der er opstået disse spændinger. Konstruktionen med Pentagon-modellen fungerer tydeligvis ikke i Danmark, både fordi der er for meget politisk detail-indblanding på det militærfaglige område, men også fordi vi begynder at se eksempler på, at politikerne ser sig selv som øverstkommanderende. Det er ret vigtigt, at der er nogle kommandoveje og strukturer, som folk adlyder og respekterer, og at der er en naturlig autoritet i de forskellige lag op gennem systemet. Der er det et grundlæggende problem, når det øverste lag ikke har den fornødne autoritet og respekt ned gennem systemet. Det ser vi her, og det er en mærkelig glidning, når politikerne i retorisk forstand begynder at tage camouflage-uniformen på og tale som øverstkommanderende. Og jeg tror, at vi kommer til at se masser af problemer med, for det er en splittelse mellem det politiske og militære,« siger Lars Trier Mogensen.